Kærlighed i Coronaens tid

Min 16. rejse til Sukumaland fordelt over 44 år.

Alle unødvendige rejser frarådes. Det ligner mere et forbud, men det er ikke forbudt at rejse. Jeg bider hovedet af al skam og holder op med at se mig selv som samfundsfjende. Jeg SKAL til Usukuma.

Det er vel nødvendigt at holde gang i vores kulturbro, specielt i disse lukkede tider, og hvad kan være mere nødvendigt end at se sin kæreste. Radioen svømmer over med advarsler i en ildevarslende tone og lammende skrækhistorier.

Jo, coronaen skal selvfølgelig tages alvorligt og man må tage sine forholdsregler. Jeg medbringer håndsæbe, håndsprit og masker i rigelige mængder.

Jeg skal selvfølgelig levere en negativ test, før jeg kan stige på flyet. Den må højst være 72 timer gammel. OK, det er til at leve med. Men blot 24 timer før afgang kommer et nyt krav. Der skal leveres en quick-test ikke før 4 timer før afgang. Tak skal du have! Afgang er kl. 6 om morgenen, altså skal jeg være i lufthavnen ved 2 – tiden. Ingen søvn den nat! Da jeg ankommer er Kastrup Lufthavn helt øde. Kl. 4 kommer et Falck-hold, der skal teste alle de 100 passagerer på flyet til Amsterdam. Jeg er en af de første. Testen er negativ. Oh, hvilken enorm lettelse! Jeg har sjældent været så nervøs som i de sidste dage før denne rejse. Tænk, hvis man en time før afgang skulle opgive rejsen, med hele bagagen af drømme, håb og forventninger. KLM tillader 2 x 23 kg plus 12 kg håndbagage. Betjeningen gennem security og hele vejen er yderst elskværdig, personalet er tydeligt glade for at se de få rejsende, der vover pelsen.

Jeg når gaten og sender sms’er til mine børn.

Service hos KLM er supergod. Jeg drikker 2 Heineken og ser en afslappende film. Nerverne falder til ro. I Dar es Salaam bliver man testet med et termometer i panden, hvis man ikke har feber, slipper man igennem. Godt igennem alle tjek mødes jeg af Mosher, vores gode, gamle malerven. Vi er bare så glade og danser den lille coronadans, først albue, så fødder, til moro for dem, der kigger på.

Jeg er i Dar tre dage for at hvile ud og få billet til Mwanza med bussen. Det er billigt og tager ca. et døgn, hvor man bare blæser igennem hele landet med et afrikansk vilddyr til chauffør bag rattet. De skifter chauffør efter 1000 km. hos Osaka-busser. Vi starter kl. 6 om morgenen og ankommer kl. 3 om natten til Nyegezi, en forstad til Mwanza.

Jeg glæder mig som en besat til at se min kæreste, det er næsten 11 mdr. siden sidst. Jeg ankommer til Lake Hotel ved 4-tiden. Ved 9-tiden beder jeg om at låne en mobil i receptionen og får fat i ham. Han er nået til Magu på sin vej for at mødes.

Jeg tænker, at i disse lukkede coronatider fulde af restriktioner, kan man måske få tid til at dyrke kærligheden, som i Marquez’ roman, hvor handlingen godt nok foregår under en kolera- epidemi, hvor de elskende endelig får fred til at være sammen på en flodbåd med et gult flag.

Vi bliver på Lake Hotel en hel uge. Vi læser aviser og hører underretninger fra forskellig side. Corona siges at være næsten fraværende i Tanzania, andre siger, at det er jo bare fordi man ikke tester. I avisen kan man læse, at en minister på Zanzibar er indlagt med Corona. Det er altså noget, man snakker om og uden for alle butikker, café’er, spisesteder mm. står en spand vand og sæbe, så man kan vaske hænder, som folk i Tanzania jo er rigtig gode til. Ganske få bærer dog maske i Mwanza.

 

En enkelt person i vores omgangskreds er smittet. Vi skal mødes med nogen, som har været sammen med vedkommende, så vi kræver maske og to meters afstand. På Bujora plejer vi at holde et mindre bryllup hvert år, når vi ankommer. Vi medbringer i år en passende lagkage fra bageriet over for New Mwanza Hotel. Den forsvinder stille og roligt, mens vores venner besøger os en efter en, da vi er installeret i den sædvanlige hjemlige hytte.

Livet her på Bujora Kulturcenter går sin vanlige gang. Der kommer turister, som betaler for at se stedets dansegruppe optræde. Maleren Charles Ndege er i færd med at færdiggøre dekorationen af det nye hus til opbevaring af gruppens trommer og kostumer. Min kæreste tager hver dag på små indkøbsture. Jeg holder mig hjemme og nu begynder så småt spekulationer over hjemrejsen. Man skal have en negativ test for at komme ombord på flyet og den skal være helt ny og koster 230.000 shilling, ca 800 kr. Testen foretages på Aga Khan Hospital i Dar. Jeg skubber tanken fra mig. Hvis man kunne komme her til, kan man vel også komme hjem igen!

Vi har nogle planer, vil gerne bygge lidt på en lille medicinhytte og så besøge min kærestes mor i Bunda.

Sidste år købte vi en lille grund i Makelu, 7 km. fra Bujora. Jeg var spændt på, om der nu var bygget noget. Det var der, et sødt lille hus med bare to rum, det var oppe i vindueshøjde. Det er første gang i mit liv, at jeg har bygget hus. I løbet af to dage nåede vi til at have lagt remmen, klar til at lægge tag på.

Naboerne siger til Malezu, hvorfor han ikke bygger et stort hus, nu da han har kapret en msungu. “Hun har ikke nogen penge”, siger han så bare og det er jo også rigtigt. Til næste år håber jeg, at vi kan lægge tag på.

Det var hyggeligt at have Uffe i nabolaget. Han er i gang med at samle informationer om de mange forskellige typer dans, man finder i Sukumaland. En dag gik Malezu og jeg hen til Uffe og vi lavede et interview. Det viser sig jo, at det faktisk er Malezu himself, som har introduceret Kadum i Sukumaland for ca. 40 år siden. Hans dansegruppe lærte det af nogle gogo’er, dansere fra en nabostamme. Derfor hedder Kadum også omkring Bujora bare “Malezu”.

Vi tog på en tre-dages tur til Bunda. Malezus mor bor der hos en yngre halvbror og har det rimelig godt, selv om hun må være højt oppe i firserne.

Jeg ville ikke insistere på, at Malezu skulle følge mig tilbage til Dar, som han ellers plejer. Han havde haft en besværlig tur tilbage til Mwanza sidste år, da corona lige var brudt ud og folk var helt paniske. Han fulgte mig til bussen i Mwanza.

Da jeg ankom til Dar, stod vores gode ven Mosher klar med en taxa og jeg blev kørt til det sædvanlige hotel. Jeg havde nu en uge til at blive testet. Mosher og hans gode ven Juma fulgte mig hele vejen. Først til flykontoret for at finde ud af, at flyafgangen var rykket to timer frem. Så til hospitalet, hvor man får at vide, at der skal indbetales 230.000 shilling på en bankkonto for at blive testet. Jeg blev så testet torsdag og fik svar fredag aften, heldigvis da negativ. Mens jeg ventede på svar om fredagen, opholdt vi os på Coco Beach, en dejlig sandstrand ved Dar med fine små bølger og lækkert varmt og rent vand. Oven for stranden er et spisested med verdens bedste hønsekødsuppe og stegte fisk, så tænderne løber i vand.

Lørdag tog vi til Aga Khan hospital og fik testsvaret printet ud. Om aftenen var så afrejsen fra lufthavnen, der er fuldstændig moderniseret og udbygget til ukendelighed. Magufuli har virkelig sat sig spor. Vi kom i god tid, ingen køer på vejen den dag og vi fordrev tiden med at drikke kaffe. På den måde blev en uge, der kunne have været træls til lidt af en fest.

I lufthavnen skulle man så tage en quick test og det gik heldigvis smertefrit. Pris: 25 USD. Min bagage var et par kg overvægtig, men de flinke folk bag skranken i check-in lod gå. De ved vel, at man er fuld af kangaer, flettede måtter, Konyaki, Dodoma altervin og honning mm. Hjemrejsen gik fuldstændig planmæssigt. I Kastrup løber man igen ind i corona-test, og når man kommer hjem hedder det ti dages isolation. Den kan dog brydes, hvis man har en negativ test efter 5 dage. Og så er man hjemme igen fra 35 grader til 0 grader, ikke at spøge med!

 

 

Opdatering fra min 16. rejse til Sukumaland i vinteren 2021

Også her i 2022 lykkedes det at rejse, den største risiko var faren for at teste positiv. Jeg klarede heldigvis frisag. Fra d. 14/1 til d. 1/3 var jeg i Tanzania. Årets sensation var naturligvis, da de tre wazee (gamle mænd), rejste til Sukumaland før jul, som de tre vise mænd for at se det nyfødte drengebarn. Jeg glædede mig til at se dem i Afrika og det lykkedes da nogenlunde. Knud Erik har det som blommen i et æg hjemme i sit fantastiske hus i Nyanguge. Sander så 10 år yngre ud, da Malezu og jeg mødte ham til en hyggelig frokost på New Royal Pub i Mwanza. Sander har fundet sig en partner i den smukke danser Leontina fra Wanasesilia. Da Malezu og jeg ankom med årets bryllupskage til Bujora, gav vi den straks til hende, så hun kunne skære for og dele den ud til aftenens afskedsfest for Sander, der to dage efter måtte vende hjem til Danmark. Jeg havde glædet mig til også at møde Uffe, der ellers er en flittig gæst på Bujora. Men det blev kun til en telefonsamtale, hvor jeg måtte nøjes med at ønske ham god bedring efter et uheldigt fald, hvor han brækkede hoften og hurtigt måtte rejse hjem.

Livet på Bujora formede sig som det plejer. Leontina og familie lavede vores mad og Malezu tog næsten hver dag ud for at se til syge mennesker, eller de kom på besøg hos os og blev behandlet med traditionel medicin, som Malezu praktiserer. Vi hyggesnakkede med Method og Bara, de to vagter, som gør, at man kan føle sig tryg på Bujora. Danserne, som har været på besøg i Danmark, kom for at udveksle nyt. Vi besøgte Edwardi i hans fine runde hus med et stort næsehorn malet udenpå. Det er jo også Edwardis navn, Kifaru.

 

Vores lille hus i Makelu er nu færdigt, det mangler kun maling. Vores gode ven, maleren Gunze, har allerede været og tilbudt at male, det må blive til næste år.

Da jeg ankom til Tanzania i år, led jeg af en frygtelig gang ischias i mit højre ben. Vi tog til den unge medicinmand Chabagi i Misungwi. Han gav mig noget medicin til at smøre på mit dårlige ben. Det har helt sikkert hjulpet. I skrivende stund er dårligdommen næsten væk. Ja, man må have tålmodighed med den slags og jeg har været til min første danseøver i lang tid. Chabagi er i øvrigt også specialist i dansemedicin. Han havde lige lavet en masse, som blev velsignet, mens vi var hjemme hos ham.

I år var skrækken for corona helt drevet over i Tanzania og Malezu fulgte mig til Dar på hjemturen. Vi havde en hyggelig uge med vores gode ven maleren Mosher, som kender byen rigtig godt. Vi var på Coco Beach, på markedet og fiskemarkedet og inde ved butikkerne på hjørnet ved Mnazi Mmoja parken, som betyder parken med én palme, hvor man finder de nyeste kangaer og kitenge stoffer. Vi fandt kangaer med billede af den afdøde præsident Magufuli og den nye kvindelige præsident Samia Hassan. Vi har fundet et dejligt listigt lille sted helt nede ved havnen, hvor man får god mad og kolde øl.

Ubongo, som er kælenavnet for Dar, er virkelig en charmerende storby.

Kærlig hilsen fra Kirsten

Print Friendly, PDF & Email

Comments are closed.