Rapport Warsha ya utamaduni 2016

Der var tæt program med workshops, udflugter, bålaftener, besøg af Tanzanias kulturminister og et brag af en afskedsfest.
30 personer havde tilmeldt sig Warsha, forberedelserne var i gang længe før gæsterne ankom, og det kunne bestemt mærkes.

Der blev undervist af tre grupper udefra. Slangedansergruppen Bulolo fra Sumve, hakkedansere med Anthon fra Misungwi og kadumgruppen med Malezu fra Salama. De tre grupper stillede op med tre mand hver. Både i efteråret og ugen op til warshadeltagernes ankomst var de tre grupper på Bujora for at øve med WanaSesilia- dansegruppen, som var hjælpeundervisere og trommesupport for gæstegrupperne. WanaSesilia stod også selv for en workshop i sogota med hjemmelavede danse.

Den første dag ankom deltagerne til Bujora og blev indlogeret i gæstehytter. Til aftensmaden var der introduktion med de ansatte på Bujora, WanaCesilia- dansegruppen og de ni gæstelærere. Da gæstelærerne skulle præsentere sig, var det jo på sin plads med en lille opvisning og åbning af trommerne. Det var egentlig meningen, af det blot skulle være en del af introduktionen, men da trommerne havde lydt i blot få sekunder, stod alle deltagere fra Danmark og Sverige, WanaCesilia, gæsteunderviserne, arbejdsfolk fra Bujora, Fabian selv og mange andre på den store plads i én stor dansecirkel. Det var et smukt syn og allerede på førstedagen var stemningen og energien lagt an!

De følgende to dage forløb med workshops i kadum, hakkedans, sogota og slangedans. Der var workshops om formiddagen efter morgenmad og igen om eftermiddagen. Derimellem var der swahili-undervisning med Christoph, som var en stor succes. Det var så fedt at mærke folks interesse i at kommunikere med de folk, vi var i selskab med. Og det kunne mærkes, at det skabte et mere afslappet og venskabeligt forhold mellem deltagerne og værterne, at der var fokus på kommunikation.

Om aftenerne var der shikome, bål. Vores helt egen Koku stod for sangworkshop, der blev sunget løs, både på sukuma, swahili og en enkelt dansk lejrbålssang var der også plads til. De unge drenge fra WanaCesilia var på pletten med bununguletrommerne og enorme mængder brænde!

På den første udflugt gik turen til Ntulya hos Mungu Wa Pili (Den Anden Gud). Turen varede omkring 3 timer, og på trods af folks enorme mængder af bagage fik alle en siddeplads i bussen eller i én af de to biler, der fulgte med. Det stod ned i stænger, men chaufførerne fik os sikkert igennem diverse mudderhuller. Vi blev modtaget med Bugundatrommer, og på magisk vis stoppede regnen, så snart trommerne kunne høres.

På trods af, at vi vadede rundt i én stor mudderpøl, fik vi fine teltpladser og en regnfri nattesøvn.

Næste dag stod solen klar, og hele dagen var der dans med to lokale dansegrupper med henholdsvis pachanga og kadete. Slangedansergruppen Bulolo kom også med hele deres gruppe og lavede en opvisning for os. Det var fedt at få lov til at se, hvordan det virkelig kan se ud, når man selv har travet rundt i en cirkel i timevis og desperat forsøgt at få fødderne til at følge med!

Efter en solrig dag fyldt med dans og musik blev der lavet bål, og der kom to kadete-grupper, som spillede til langt ud på natten, selv efter alle deltagere var gået i seng !

Den sidste dag fik vi en rundvisning på stedet. Det er et imponerende sted med mange fortællinger. Hver enkelt hus, sten, nærmest træ har sin særlige værdi og sted. På den måde fik vores ophold derude en mere rummelig betydning. Alle fik lov at rutsje ned af den kæmpestore sten. Dette foregik med stor fornøjelse, høje grin og mange tilskuere. Vi dansede kadete og tog derefter hjem til Bujora.

Efter vores tur i Ntulya skete der noget særligt. Det var så fedt at komme tilbage til Bujora og mærke, at alle følte sig hjemme her. Der faldt en fantastisk ro over Bujora, og alle spredte sig ud mellem undervisere, køkkenfolk, vagtmænd og hinanden. Der var sang ved bålet, fest i baren, et sted med en guitar og en god fælles ro.

Den sidste uge af Warsha startede med rundvisning på Bujoras Museum. Herefter fulgte en dag med repetition af alle de workshops, vi havde haft. Der var en fed og vild energi efter en hviledag, som vist var tiltrængt.

Derefter tog vi til Isesa for at besøge John Ya Mulinga og den gruppe, han danser i. Vi blev modtaget med flag af kangaer langs hovedvejen og en masse dansende og syngende og trommespillende folk. Vi var med til at danse slangedans og bukomyalume-hakkedans. Om aftenen forenede Fabian Mhoja alle i ’Nasenhe-sangen’, som han på pædagogisk vis fik lært både lokale og deltagere til punkt og prikke, og derefter opstod der pludselig en sangdyst, hvor der i den ene side blev sunget slangesange og i den anden side bunugulesange. Mange festede til den lyse morgen, mens andre sov i landsbyens kirke, som vi havde fået lov at stille vores telte op i.

Da vi kom hjem, blev vi overrasket med store højtalere og generator og hele molevitten i den lille bar på Bujora. Så var der lagt an til disko med den lokale stjerne Mti Mkavu, og disko blev der danset, hele natten!
De sidste to dage stod i afskedens tegn. Den første dag var der blevet inviteret ti wigasha-sangledere, som optrådte for os i deres smukkeste udstyr. Det var meget fornemt at få lov til at se så mange dygtige sangere lige der for næsetippen af os.

Men denne dag kunne man godt mærke, at der var lagt op til noget helt særligt til den sidste dag. Rygterne havde allerede spredt sig længe inden, men nu kunne det mærkes; Tanzanias kulturminister skulle komme på besøg. Hele formiddagen spænede folk rundt. Allerede efter et par timer var lille hyggelige Bujora blevet lavet om til en balsal. Der var pavilloner, stole i massevis, kæmpe sløjfer og buer og bånd. Højbordet stillet klar til kulturministeren.
Hele dagen forløb med optrædener fra forskellige dansegrupper: Gaudes sogotadansere, Wanalyakugruppen, Johns slangedansergruppe og Basekis Jeshi-dansere.
Gæstelærernes grupper var også kommet langvejs fra for at fejre den sidste dag med os, og de optrådte i fuld kostume og med stor power.

Deltagerne på kurset lånte WanaCesilias kostumer i rød-hvide danske farver, og så fik den ellers hele armen med sogotaopvisning i de danse, vi havde lært. Der blev grinet og jublet. Tænk sig at 30 danskere og svenskere skulle optræde for Tanzanias kulturminister.

WanaCesilias dansegruppe sluttede af, alle slanger blev taget frem, og Bulolo-slangedanserne hjalp til med vilde stunts.

Til aftensmaden fik vi sagt farvel og tak på ordentlig manér med sang og taler, en pengegave til dansegruppen og Amarula-likør til Fabian, som han dansede rundt med hele natten, glad og lettet over, hvor godt, alting var gået.

TAK til Fabian og hele holdet på Bujora!

Om aftenen var der stor fest, og ligesom til fredagsfesten på Utamadunilejren, gav alle det sidste, vi havde i os, indtil vi segnede om.
Det var forresten rigtig dejligt at dele nogle af oplevelserne med mange af vores herboende sukumavenner; Makoye, Tobias, Renatus, Mitundwa, Dotto, Makungu, Sabina og Kulwa. Og særligt Sebastian, som sammen med Fabian tog initiativ til at afholde warsha og som på hele turen var en uundværlig kapacitet at have med.
Det var også sjovt og skønt at se, hvor meget Fabian havde ladet sig inspirere ift. program, undervisning, fordeling på arbejdsområder m.m. efter sit besøg på Utamadunilejren sidste år!

Alt i alt blev Warsha en stor succes. Arrangementet var toptjekket; værelser med myggenet og varmt badevand hver morgen, lækker varieret mad, dygtige undervisere, venlige vagtmænd, Sebas chaufførservice, osv. osv. Som vores maskot, Anettes 8-årige søn, Adrian, sagde: Alle følte sig hjemme!

Bujora er garanteret klar til et nyt warsha næste år, så sæt kryds i kalenderen i januar 2017!

Kærlige hilsener fra Anna og Shoma

• Kontakt mail (Læses af Siff fra Utamadunigruppen)
  spoergwarsha@sukumamuseum.org