Rapport Warsha ya utamaduni 2016

Af organisator Anna Kruse og Habaris udsendte medarbejder, Shoma

I januar måned var Bujora Cultural Centre i Sukumaland vært for en stor begivenhed. Efter 20 år genoptog Fabian Mhoja i samarbejde med WanaCesilia Organization det to uger lange kursus i sukumadans – og kultur, ’Warsha’. Fabian deltog, sammen med 3 andre fra Bujora, som kulturgæster på Utamadunilejren 2015.

Et grønt Bujora efter regntid

Et grønt Bujora efter regntid

 

 

Fabian informerer om dagens program

Fabian informerer om dagens program

 

 

Regnvejr ved ankomst til Ntulya

Regnvejr ved ankomst til Ntulya

 

 

Bulolo slangedanserne

Bulolo slangedanserne

 

 

Eftermiddagshygge i 'spisesalonen'

Eftermiddagshygge i ‘spisesalonen’

 

 

John YaMulingas slangedansergruppe i Isesa

John YaMulingas slangedansergruppe i Isesa

 

 

Wanalyaku Group optræder med hakkedans

Wanalyaku Group optræder med hakkedans

 

 

Sogotaoptræden foran Tanzanias kulturminister

Sogotaoptræden foran Tanzanias kulturminister

 

 

Wigasha-ledere fra hele Sukumaland var repræsenteret i én lang, fælles sangsession

Wigasha-ledere fra hele Sukumaland var repræsenteret i én lang, fælles sangsession

Der var tæt program med workshops, udflugter, bålaftener, besøg af Tanzanias kulturminister og et brag af en afskedsfest.
30 personer havde tilmeldt sig Warsha, forberedelserne var i gang længe før gæsterne ankom, og det kunne bestemt mærkes.

Der blev undervist af tre grupper udefra. Slangedansergruppen Bulolo fra Sumve, hakkedansere med Anthon fra Misungwi og kadumgruppen med Malezu fra Salama. De tre grupper stillede op med tre mand hver. Både i efteråret og ugen op til warshadeltagernes ankomst var de tre grupper på Bujora for at øve med WanaSesilia- dansegruppen, som var hjælpeundervisere og trommesupport for gæstegrupperne. WanaSesilia stod også selv for en workshop i sogota med hjemmelavede danse.

Den første dag ankom deltagerne til Bujora og blev indlogeret i gæstehytter. Til aftensmaden var der introduktion med de ansatte på Bujora, WanaCesilia- dansegruppen og de ni gæstelærere. Da gæstelærerne skulle præsentere sig, var det jo på sin plads med en lille opvisning og åbning af trommerne. Det var egentlig meningen, af det blot skulle være en del af introduktionen, men da trommerne havde lydt i blot få sekunder, stod alle deltagere fra Danmark og Sverige, WanaCesilia, gæsteunderviserne, arbejdsfolk fra Bujora, Fabian selv og mange andre på den store plads i én stor dansecirkel. Det var et smukt syn og allerede på førstedagen var stemningen og energien lagt an!

De følgende to dage forløb med workshops i kadum, hakkedans, sogota og slangedans. Der var workshops om formiddagen efter morgenmad og igen om eftermiddagen. Derimellem var der swahili-undervisning med Christoph, som var en stor succes. Det var så fedt at mærke folks interesse i at kommunikere med de folk, vi var i selskab med. Og det kunne mærkes, at det skabte et mere afslappet og venskabeligt forhold mellem deltagerne og værterne, at der var fokus på kommunikation.

Om aftenerne var der shikome, bål. Vores helt egen Koku stod for sangworkshop, der blev sunget løs, både på sukuma, swahili og en enkelt dansk lejrbålssang var der også plads til. De unge drenge fra WanaCesilia var på pletten med bununguletrommerne og enorme mængder brænde!

På den første udflugt gik turen til Ntulya hos Mungu Wa Pili (Den Anden Gud). Turen varede omkring 3 timer, og på trods af folks enorme mængder af bagage fik alle en siddeplads i bussen eller i én af de to biler, der fulgte med. Det stod ned i stænger, men chaufførerne fik os sikkert igennem diverse mudderhuller. Vi blev modtaget med Bugundatrommer, og på magisk vis stoppede regnen, så snart trommerne kunne høres.

På trods af, at vi vadede rundt i én stor mudderpøl, fik vi fine teltpladser og en regnfri nattesøvn.

Næste dag stod solen klar, og hele dagen var der dans med to lokale dansegrupper med henholdsvis pachanga og kadete. Slangedansergruppen Bulolo kom også med hele deres gruppe og lavede en opvisning for os. Det var fedt at få lov til at se, hvordan det virkelig kan se ud, når man selv har travet rundt i en cirkel i timevis og desperat forsøgt at få fødderne til at følge med!

Efter en solrig dag fyldt med dans og musik blev der lavet bål, og der kom to kadete-grupper, som spillede til langt ud på natten, selv efter alle deltagere var gået i seng !

Den sidste dag fik vi en rundvisning på stedet. Det er et imponerende sted med mange fortællinger. Hver enkelt hus, sten, nærmest træ har sin særlige værdi og sted. På den måde fik vores ophold derude en mere rummelig betydning. Alle fik lov at rutsje ned af den kæmpestore sten. Dette foregik med stor fornøjelse, høje grin og mange tilskuere. Vi dansede kadete og tog derefter hjem til Bujora.

Efter vores tur i Ntulya skete der noget særligt. Det var så fedt at komme tilbage til Bujora og mærke, at alle følte sig hjemme her. Der faldt en fantastisk ro over Bujora, og alle spredte sig ud mellem undervisere, køkkenfolk, vagtmænd og hinanden. Der var sang ved bålet, fest i baren, et sted med en guitar og en god fælles ro.

Den sidste uge af Warsha startede med rundvisning på Bujoras Museum. Herefter fulgte en dag med repetition af alle de workshops, vi havde haft. Der var en fed og vild energi efter en hviledag, som vist var tiltrængt.

Derefter tog vi til Isesa for at besøge John Ya Mulinga og den gruppe, han danser i. Vi blev modtaget med flag af kangaer langs hovedvejen og en masse dansende og syngende og trommespillende folk. Vi var med til at danse slangedans og bukomyalume-hakkedans. Om aftenen forenede Fabian Mhoja alle i ’Nasenhe-sangen’, som han på pædagogisk vis fik lært både lokale og deltagere til punkt og prikke, og derefter opstod der pludselig en sangdyst, hvor der i den ene side blev sunget slangesange og i den anden side bunugulesange. Mange festede til den lyse morgen, mens andre sov i landsbyens kirke, som vi havde fået lov at stille vores telte op i.

Da vi kom hjem, blev vi overrasket med store højtalere og generator og hele molevitten i den lille bar på Bujora. Så var der lagt an til disko med den lokale stjerne Mti Mkavu, og disko blev der danset, hele natten!
De sidste to dage stod i afskedens tegn. Den første dag var der blevet inviteret ti wigasha-sangledere, som optrådte for os i deres smukkeste udstyr. Det var meget fornemt at få lov til at se så mange dygtige sangere lige der for næsetippen af os.

Men denne dag kunne man godt mærke, at der var lagt op til noget helt særligt til den sidste dag. Rygterne havde allerede spredt sig længe inden, men nu kunne det mærkes; Tanzanias kulturminister skulle komme på besøg. Hele formiddagen spænede folk rundt. Allerede efter et par timer var lille hyggelige Bujora blevet lavet om til en balsal. Der var pavilloner, stole i massevis, kæmpe sløjfer og buer og bånd. Højbordet stillet klar til kulturministeren.
Hele dagen forløb med optrædener fra forskellige dansegrupper: Gaudes sogotadansere, Wanalyakugruppen, Johns slangedansergruppe og Basekis Jeshi-dansere.
Gæstelærernes grupper var også kommet langvejs fra for at fejre den sidste dag med os, og de optrådte i fuld kostume og med stor power.

Deltagerne på kurset lånte WanaCesilias kostumer i rød-hvide danske farver, og så fik den ellers hele armen med sogotaopvisning i de danse, vi havde lært. Der blev grinet og jublet. Tænk sig at 30 danskere og svenskere skulle optræde for Tanzanias kulturminister.

WanaCesilias dansegruppe sluttede af, alle slanger blev taget frem, og Bulolo-slangedanserne hjalp til med vilde stunts.

Til aftensmaden fik vi sagt farvel og tak på ordentlig manér med sang og taler, en pengegave til dansegruppen og Amarula-likør til Fabian, som han dansede rundt med hele natten, glad og lettet over, hvor godt, alting var gået.

TAK til Fabian og hele holdet på Bujora!

Om aftenen var der stor fest, og ligesom til fredagsfesten på Utamadunilejren, gav alle det sidste, vi havde i os, indtil vi segnede om.
Det var forresten rigtig dejligt at dele nogle af oplevelserne med mange af vores herboende sukumavenner; Makoye, Tobias, Renatus, Mitundwa, Dotto, Makungu, Sabina og Kulwa. Og særligt Sebastian, som sammen med Fabian tog initiativ til at afholde warsha og som på hele turen var en uundværlig kapacitet at have med.
Det var også sjovt og skønt at se, hvor meget Fabian havde ladet sig inspirere ift. program, undervisning, fordeling på arbejdsområder m.m. efter sit besøg på Utamadunilejren sidste år!

Alt i alt blev Warsha en stor succes. Arrangementet var toptjekket; værelser med myggenet og varmt badevand hver morgen, lækker varieret mad, dygtige undervisere, venlige vagtmænd, Sebas chaufførservice, osv. osv. Som vores maskot, Anettes 8-årige søn, Adrian, sagde: Alle følte sig hjemme!

Bujora er garanteret klar til et nyt warsha næste år, så sæt kryds i kalenderen i januar 2017!

Kærlige hilsener fra Anna og Shoma


Workshop i bugobogobo-hakkedans på Bujora

Workshop i bugobogobo-hakkedans på Bujora

 

 

Workshop på Bujora

Workshop på Bujora

 

 

Swahiliundervisning med mwalimu Christoph

Swahiliundervisning med mwalimu Christoph

 

 

Velkomst med Bugundatrommer

Velkomst med Bugundatrommer

 

 

Rundvisning i Ntulya

Rundvisning i Ntulya

 

 

Rundvisning i Ntulya

Rundvisning i Ntulya

 

 

Der var også tid til fælles arbejdsprojekter på Bujora

Der var også tid til fælles arbejdsprojekter på Bujora

 

 

Et udsnit af programmet

Et udsnit af programmet

 

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Comments are closed.

  • Tjek andre artikler fra Mwaka Huu 2022-23:
    Bujora d. 10/2 2023 Det er så mit 18. ophold i Sukumaland, fordelt over 46 år. I år fylder jeg 70, så skal jeg ikke mere tage tjanser på lejren, haha! Vi bor som sædvanligt på museet på Bujora, min spritnye mand Malezu og jeg. Bujora er en god base for field research og vi tager på ture i omegnen. Vi mindedes Edwardi i de skønne lokaler i Gallopperiet på Christiania, det samme sted, hvor vi holdt begravelsen for et år siden, og hvor vi sad og så videoen samtidig med begravelsen i Kisesa. Æret være Edwardis minde. Kærlig hilsen fra Kirsten Larsen, Christiania [...] Læs mere...
    Det Utamadunilejr donerede trommehus fungerer til dagligt som lager og omklædningslokale for den ca. 30 medlemmer store, eminente dansegruppe WanaSesilia, og deres fantastiske trommesjak. [...] Læs mere...
    Ukassen er tom Når der ikke bliver afholdt lejr, kommer der ingen penge i ukassen. Og ingen penge, ingen tilskud til nye projekter i Afrika. Så derfor er der ikke rigtig noget at fortælle om året der gik Året før, i 2020, støttede vi 5 projekter. 3 af dem blev gennemført i 2020. Det 4. blev gennemført i år. Og det 5. er stadig ikke gennemført. Derudover afventer jeg i skrivende stund information om, hvordan det er gået med endnu et projekt, som modtog penge i 2019. I kan læse om projekterne her i Mwaka Huu. Til efteråret efter en dejlig lejr, hvor vi forhåbentlig har fået en masse penge i kassen, regner vi med, at der igen kan søges om støtte til gode projekter. Glæder mig til at se jer allesammen til sommer! Kh Tine, på vegne af ukassen April 2022 [...] Læs mere...
    Granlunden d. 14. jan. 2021. Hej kære ven. Jeg har det selv godt, men har i dag talt med min unge ven, Silke, som for få dage siden mistede sin elskede mor, Ida “Liku” ( den forbeholdne). Ida fik sit afrikanske sukumanavn, Liku, da vi i 1981 havde besøg af vor ærværdige, ældre sukuma- kulturpersonlighed, Mzee Kang´wina Mihumo. Han yndede at give traditionelle sukuma-navne til sine europæiske venner, for som han sagde “I har igennem tiderne givet os afrikanere alle de kristne, bibelske navne, som vi har taget til os med glæde når vi blev døbt ind i den kristne tro. Med et traditionelt sukumanavn vil I nemt kunne finde en navnebror eller søster når I en gang rejser til Sukumaland, hvor I altid vil være meget velkomne, og helt sikkert vil blive inviteret hjem hos jeres navnesøster eller – bror“. Jeg husker hvordan osse Ida Liku rejste til Tanzania og kom til at bo hos sin sukumafarmand, Marco Masalu og hans smukke hustru, Veronika og hele deres familie i landsbyen Nyamadoke, hvor DK- kulturforeningen,”Matendo” havde sin afrikanske søster-organisation, “Daraja”( broen). Det blev i 1980-erne Ida´s faste base ved sukuma-dansegrupperne´s samlingssted i Nyamadoke (bananstedet). Der ud fra kom Ida rundt for at udvikle sin interesse for bæredygtigt jordbrug og landsbyliv i sukumafolkets forskellige områder, og igennem danse – og samværsinteressen kom hun vidt omkring i områdets landsbyer, og elskede det i fulde drag sammen med os andre fra DK. Senere da Ida blev mor til lille Silke Mia, kom hun sammen med Århus – dansegruppen til Ramten Skov´s Utamaduni – dansesommerlejr hvert år og blev en drivende kraft i kreative forberedelser og aktiviteter under og efter lejren. Ida sørgede bl. a. for at lejrens mange sæt børne -stylter hos “børneteltet” var klar til brug, når børnene ville stavre rundt med ansigtet i øjenhøjde med de unge og de voksne. Når ugens lejr skulle slutte var der altid en stor del glemt og bortkommet tøj og ting, som Ida ansvarsfuldt hængte til tørre, sorterede og annoncerede om og, hvis det var nødvendigt opbevarede til næste års lejr. Jeg vil altid huske Ida for hendes gåpåmod og dedikation ved mange fælles informationsmøder, hvor livlige debatter om stort og småt foregik i middagsheden under cirkusteltdugen “skyggehatten” i Ramten Skov. Ida havde ofte et indlæg og et debatudgangspunkt til forsamlingen. Netop i år 2020 kunne vi ikke samles til Utamaduni sommerlejr p.g.a. corona – forholdene, men håber da at vi kan ses til Uta – lejr 2021. Da vil vi savne kære Ida og håber at andre vil tage sig roller med noget af Ida´s ansvarsfuldhed og gåpåmod….. Igennem mange års venskab med Ida har jeg lige siden Silke var lille, større, ung og nu haft et godt venskab med hende også. Det er jeg glad for nu og fremover, hvor vi sammen så vel som hver for sig ønsker Ida Liku fred og velvære i Det Store Hinsides. Hermed min dybe kondolence til alle der elsker og savner kære Ida Liku. Kærlig hilsen fra Sander Machombo Drypnæse. Granlunden, Emmelev kær, Djursland. [...] Læs mere...
    Edwardi Mashiku Ntemi er stille sovet ind 18. april 2022. Edwardi blev en utrolig vigtig del af Utamadunigruppens tilblivelse, udvikling og popularitet. Siden hans ankomst til Danmark i de tidlige firsere, i tiden hvor vi mødtes til karnevaller rundt i landet, og frem til i dag, har han inspireret og glædet ufatteligt mange mennesker. Han har både begejstret os alle med et utal af vidunderlige sange, som har været helt centrale i Utamaduni netværkets sammenhold, og åbnet mange mange menneskers øjne for et indblik i hans dybe rødder i Sukumaernes spiritualitet. I Sukumaland og Tanzania er han kendt som ‘Ham der lærte de hvide om Sukumakultur’. I sine velmagtsdage stod han i spidsen for Matendo i Danmark og Daraja la wakulima na utamaduni wao i Tanzania. Sammen med hans engagement i Utamadunigruppens formidling, har det været en uendelig kilde af inspiration til alle han mødte… Og vil altid være det… Eddy, we agree: You will always be here! [...] Læs mere...
    Chasasa Nursery – Pemba Her kommer en lille beretning fra planteskolen i Wete på øen Pemba. Først og fremmest vil Mbarouk på gruppens vegne gerne takke for støtten til vandforsyning på 4500 kr., som blev modtaget i 2020. [...] Læs mere...
    Hvor er det dejligt, at tilmeldingen til årets Utamadunilejr allerede er begyndt, og at vi hver dag kan se, deltagerantallet stige! Efter to års aflyste lejre er vi, i bestyrelsen, endeligt sikre på at vi kan holde sommerlejr i år. [...] Læs mere...
    I forbindelse med udvidelsen af Bujora primary school har vi forsøgt at hjælpe via en indsamling af penge her i Danmark. Det startede med at vi var nogle danskere, der var på Bujora, som fik en henvendelse fra landsbybestyrelsen for Bujora landsby, om vi ville mødes med dem, da de havde en forespørgsel til os. På mødet var der udover landsbestyrelsen også Renatus, Uffe, Koku og Jens. De havde store problemer med at skolen var alt for lille i forhold til det meget store antal børn der efterhånden var i landsbyen. Vi lovede at prøve at samle penge ind i Danmark. Vi fik en rundvisning på skolen og man kunne se at klasseværelserne var meget overfyldte. I rum der er beregnet til 50 elever var der de fleste steder ca 200 elever i. Så de sad på gulvet og over det hele. Og der var også kun 1 lærer til de mange elever. Da vi kom hjem til DK startede vi en indsamling. U-kassen har bidraget med 1700 kr. og der ud over er der samlet ind via en fb hjemmeside: The extension of Bujora Primay School. I alt fik vi indsamlet 19.700 kr. Vi vil gerne takke alle der bidrog. Budgettet for byggeriet var ca. 100.000 dkr. – så vidt vi forstod. Men man kan let misforstå hinanden pgr sprog/kulturforskelle. Det viste sig at det var aftalt med det offentlige skolesystem at hvis landsbyen fik bygget væggene så skulle det offentlig betale for taget. Det gik faktisk utroligt hurtigt med at bygge væggene d. 30 marts havde vi indsamlet pengene og d. 24 april var de 2 bygninger opført (altså væggene). Der var mange fra landsbyen der hjalp til med at bygge og de penge der manglede blev indsamlet fra alle husstande i landsbyen, også dem der ikke har børn i skolen. Dem der er mere velhavende bidragede med ekstra pengene. Status er at fordi taget skal betales af det offentlige, så er byggeriet gået lidt i stå. Formentlig fordi der ikke er penge på budgettet lige i øjeblikket. Nu er det ikke noget vi mener er usædvanligt eller man ser som et stort problem på Bujora. Vores oplevelser af byggerier og andre projekter i Tanzania, er at man tit arbejder ad hoc. Man går i gang når der er nogle penge og når der mangler penge tager man en pause. Det er en konsekvens af at pengene er små. Vi synes det kunne være rart at få bygget tagene færdige. Så vi vil gerne lave en ny indsamling i samarbejde med landsbybestyrelsen på Bujora. Vi håber på opbakning og lader høre fra os når vi går i gang. Mange hilsner fra indsamlingteamet V/ Jens Idoke Link til lille videoklip fra byggeriet:   [...] Læs mere...
    Min 16. rejse til Sukumaland fordelt over 44 år. Alle unødvendige rejser frarådes. Det ligner mere et forbud, men det er ikke forbudt at rejse. Jeg bider hovedet af al skam og holder op med at se mig selv som samfundsfjende. Jeg SKAL til Usukuma. En enkelt person i vores omgangskreds er smittet. Vi skal mødes med nogen, som har været sammen med vedkommende, så vi kræver maske og to meters afstand. På Bujora plejer vi at holde et mindre bryllup hvert år, når vi ankommer. Vi medbringer i år en passende lagkage fra bageriet over for New Mwanza Hotel. Den forsvinder stille og roligt, mens vores venner besøger os en efter en, da vi er installeret i den sædvanlige hjemlige hytte. Opdatering fra min 16. rejse til Sukumaland i vinteren 2021 Vores lille hus i Makelu er nu færdigt, det mangler kun maling. Vores gode ven, maleren Gunze, har allerede været og tilbudt at male, det må blive til næste år. Da jeg ankom til Tanzania i år, led jeg af en frygtelig gang ischias i mit højre ben. Vi tog til den unge medicinmand Chabagi i Misungwi. Han gav mig noget medicin til at smøre på mit dårlige ben. Det har helt sikkert hjulpet. I skrivende stund er dårligdommen næsten væk. Ja, man må have tålmodighed med den slags og jeg har været til min første danseøver i lang tid. Chabagi er i øvrigt også specialist i dansemedicin. Han havde lige lavet en masse, som blev velsignet, mens vi var hjemme hos ham. I år var skrækken for corona helt drevet over i Tanzania og Malezu fulgte mig til Dar på hjemturen. Vi havde en hyggelig uge med vores gode ven maleren Mosher, som kender byen rigtig godt. Vi var på Coco Beach, på markedet og fiskemarkedet og inde ved butikkerne på hjørnet ved Mnazi Mmoja parken, som betyder parken med én palme, hvor man finder de nyeste kangaer og kitenge stoffer. Vi fandt kangaer med billede af den afdøde præsident Magufuli og den nye kvindelige præsident Samia Hassan. Vi har fundet et dejligt listigt lille sted helt nede ved havnen, hvor man får god mad og kolde øl. Ubongo, som er kælenavnet for Dar, er virkelig en charmerende storby. Kærlig hilsen fra Kirsten [...] Læs mere...
    Ophold i Ghana. Landsby eller by, på eventyr, som frivillig, i praktik eller i fordybelse i danse/tromme-livet. [...] Læs mere...
    Arshia Simon, barn af lejren, har været med til at lave et smukt lille portræt af Sander Machombo Kamera: Christoffer Kaimer Lys: Arshia Simon Eskandari Lyd: Kasper Alfredo Brunbjerg Knudsen Klip: Jens Fogh Petersen Medieskolerne Viborg, november 2020   [...] Læs mere...
    Jeg sidder på mit arbejde og har meget svært ved at koncentrere mig. De sidste 18 dages oplevelser kører rundt i mit hoved, ansigter, sprog, situationer, lugte, danse, relationer, tårer af glæde og sorg. Går i gang med at skrive. Jeg retfærdiggør mit skriveri i arbejdstiden ved, at hvis jeg ikke skriver ned, kommer hele min arbejdsdag til hvert femte minut at blive afbrudt. Mit sind vil rejse 10.000 km sydøst og jeg vil sætte mig på en sten på Bujora. Jeg vælger nok den store med Sander Machombos runer, kigger ud over dansepladsen og lader myrerne bruge min arm som motorvej. Jeg fik at vide, at 17 dage er alt for kort tid. Det viste sig at være sandt. Men det var sådan det kunne blive. Shoma, Tinne, Maria og jeg rejste afsted fra København og et døgns tid og et misset fly senere, blev vi en varm og solrig eftermiddag budt velkommen af dansegruppen Wana Cecilia, Linda og Marco som havde ventet på os siden morgentimerne og derfor var i et godt og måske en anelse fuldt humør – af forventninger og varme Balimi. Det var en fuldstændig overvældende velkomst, og uden jeg vidste af det, satte jeg mig på et tog der tog fart og ikke er stoppet igen, heller ikke nu et døgns tid efter jeg er hjemme i Danmark igen.       Relationer vævet med silketråd Jeg er blevet flettet ind i et tæppe af venskaber, forbindelser, glæde, sorg og et fællesskab på tværs af sprog og kulturer som jeg troede jeg forstod. Nu hvor jeg ser det på nærmere hold, er det som så meget andet. Jo flere detaljer jeg opdager og får øje på, desto mere indser jeg, at jeg egentlig forstår meget lidt af det, der foregår. Det er en udveksling som bygger på så mange forskellige menneskers eksistens, væren og fortællinger og det store tæppe er vævet i fællesskab, nogle gange bevidst og andre gange uden vi selv ser det. Vi påvirker hinanden – os som kommer på besøg eller kommer for at blive, og de som byder os velkomne med åbne arme. Alt hvad vi gør, skaber reaktioner på godt og ondt. Der kan ikke eksistere skønhed uden det grimme og omvendt. Men jer ser at der er mere skønhed og glæde i vores kulturbro, end smerte og sorg. Selvom jeg har meget at lære, havde jeg en alligevel sær, ubeskrivelig fornemmelse af at forstå forskellige situationer, omend jeg hverken nåede at blive særligt god til kiswahili eller kisukuma. Jeg blev skarpere til at aflæse kroppe, ansigter og stemninger. Tog aldrig nogle steder hen uden min lille røde notesbog, som blev brugt til alt fra tegninger, lege, kryds og bolle og min egen interimistiske ordbog. Jeg ser frem til at komme tilbage og gense alle mine nye bekendtskaber, udvide min forståelse og væve lidt videre på tæppet. Vi ses på sommerlejr 2022, hvor I finder mig i opvasken eller bag Bununguletrommerne. Hilsen Clara [...] Læs mere...
    African Project Center er en grund med hus og gæstehuse i fiskerlandsbyen Abene i Sydsenegal. [...] Læs mere...
    Voggu børnehave i det fattige nordghana blev oprettet i februar 2020 af en gruppe unge mennesker, der havde bemærket problemet med, at de større børn ofte ikke kom ret meget i skole, fordi de skulle tage sig af deres mindre søskende, mens forældrene arbejdede i marken. Dette har ført til, at de unge ledet af en universitetsstuderende fra landsbyen – en lokal rollemodel – organiserede sig og fik sat gang i projektet. [...] Læs mere...
    Der er så mange mange skønne sange som vi deler i vores store Utamaduni familie, og med alle vennerne i Sukumaland. I mange år skrev vi sangteksterne ned i vores private notesbøger, for så at udveksle med vennerne på øveweekender, så vi bedre kunne huske alle de mange fede, sjove, underlige og udfordrende tekster på swahili og sukuma. Og deres betydning. [...] Læs mere...
    U-kasserapport vedrørende Drumstore til Bujora Dance Troupe/Drumpavillon til Sukumamuseum Tanzania             [...] Læs mere...