Efter en pause på 20 år havde vi på Århus Friskole endelig igen valgt Bujora i Sukumaland, som mål for den årlige 8.-klassetur.
Forberedelserne havde været mange og timer, dage, uger og måneder havde lærere og forældre fra klassen knoklet for at muliggøre denne ret enestående dannelsesrejse.
Ved ankomsten til Mwanza blev vi mødt med et forrygende sogotashow i det øjeblik vi trådte ud af lufthavnen. Overvældende energi og glæde midt på asfalten i den bagende sol. Der var kun ét at gøre; smile og tage imod.. Og det var bare begyndelsen.
På Bujora havde kvinderne kokkereret hele dagen og allerede kort efter vi havde fordelt os i gæstehusene blev der tændt bål og varmet trommer. Et stort opbud af mere eller mindre indbudte gæster, med os danskere på første parket, var nu vidne til Wanasesilias overflod af dansestilarter og flotte dragter, 3 aldeles aggressive pytons, dansere i dyrekostumer og vilde stunts der hvirvlede støvet op i den nedgående sol.
Efter et varmt og spændende ophold i Bagamoyo var vi nu nået til Sukumaland, og trods en meget tidlig afgang fra Dar es Salaam var trætheden pludselig ikke til at mærke – vi fik en 100% varm velkomst, med dækning af lokal-tv og en masse jakkesæt og honoratiores indbudt til festmiddag; politimesteren med assistenter, en række af ærværdige kirkefolk, æresmedlemmer og et væld af andre pinger.
Vi blege danskere prøvede så godt som muligt at leve op til den uvante officielle værdighed der pludselig var blevet os til dels.
Det var tydeligt at Bujora sætter overordentlig meget pris på besøg fra Danmark, og det var fantastisk at være med til denne tydelige bekræftelse af vores venskab.
Vores 14 dage på Bujora var en ubetinget succes, især takket være stedets leder, den katolske præst (og altmuligmand), Fader Fabian Mhoja, som havde en overraskende god forståelse af formålet med vores tur.
Det er sjældent at værterne på vores 8.klasseture forstår hvorfor en skoleklasse fra Danmark vil bo og leve med almindelige mennesker i stedet for at indlogere sig på et hotel, men Fader Fabian var enestående som koordinator og fik arrangeret skolebesøg, indkvartering, fester, besøg i en lille fuldstændig traditionel landsby, trommebygning, dansk optræden til katolsk messe og meget mere.
Fabian Mhoja er absolut nøgleperson i det omfattende kulturinitiativ der foregår på Bujora, bl.a. hans fremragende arbejde med den årlige Bulabu-festival med indbudte dansegrupper fra hele sukumaland. En begivenhed med over 10.000 tilrejsende deltagere.
Samtidig er han en usædvanlig hyggelig og lattermild person!
Wanasesilia, Bujoras dansegruppe, var supersøde og pissegode til at være tålmodige og pædagogiske. Formålet med vores 8.-klassetur er bl.a. at lære danse, trommer og sange til at tage med hjem og arbejde videre med. Sogota var et hit, og klassen fik tydelig Sukuma-style-introduktion til hvordan man selv skal sørge for at levere energi til en fest!
Kontakten med Bujora er en værdifuldt kulturmøde.
Alle burde besøge Bujora (og det kan sagtens lade sig gøre!).
Som klasselærer er jeg lykkelig over at have været med til at introducere den superfede del af Afrika til børnene fra Århus Friskole; dans, sang, humor og energi!
For dem er det lige begyndt..
Hilsner fra,
Hans Martin
-
- Wanasesilia fik lært os nogle gode Sogota’er.
-
- Bujora er et sted med levende kultur. At finde et nationalmuseum i den del af Afrika er enestående!
-
- Mine kolleger på turen – flankeret af gæstfrie Paulo Mafanyanga og Bala fra Wanasesilia.
-
- I landsbyen var pigerne med til at sortere ris og forberede den nyslagtede ged, mens drengene fik prøvet kræfter med hakkerne i marken, akkompagneret af lækkert sese-spil.
-
- I landsbyen var pigerne med til at sortere ris og forberede den nyslagtede ged, mens drengene fik prøvet kræfter med hakkerne i marken, akkompagneret af lækkert sese-spil.
-
- Til katolsk messe – vi tog vores trommer med og optrådte efter kirkegangen.
-
- På vej til optræden på Primary School. Forrest går Athumani fra Wanasesilia, som hurtigt blev en af vores nære venner. Danser, trommeslager og guide på museumsdelen af Bujora. Han ved en hulens masse om sukumafolkets traditioner, og taler oven i købet et godt engelsk.
-
- Vi besøgte osse dansegruppen Bujego, som holder til i Kisesa. Her på en støvet danseplads mellem fattige huse er tidligere kulturgæst Martina Thomas leder af en meget broget gruppe. En gruppe som optræder til lokale festdage, rejsegilder mm. Aldersspændet er stort og gruppen er et sært sammenrend af børn, unge og voksne. Her fik vi lært et par fede sindimbadanse. Energien er fuldstændig i top!
-
- Forbindelser opstår på en 8.-klassetur. Her er det Alfred i selskab med korlederen fra kirken på Bujora og Martina Thomas. Martina ligner på forunderlig vis Alfreds mor og de to udviklede et nært venskab.
