Home Mwaka Huu arkivet Mwaka Huu 2026 REN MAGI đŸ’«âœšđŸ’§

REN MAGI đŸ’«âœšđŸ’§

Det ER ren magi! ✹

Dagbogsnoter fra opvasken pÄ Uta

En gruppe pĂ„ syv personer sidder sammen udendĂžrs pĂ„ Utamaduni sommerlejr ramten, smiler og holder glas med en lys drik, med telte og trĂŠer i baggrunden.Vi koger, vi renser, vi synger i dynger, vi rĂ„ber som tĂ„ber, vi griner og viner, vi vasker, vi sjasker, vi krammer uden lammer, vi slĂŠber og flĂŠber, vi skĂ„ler og tĂ„ler, vi gĂžr og vi tĂžr….. Og tĂžrrer…. Og sĂ„ vil du nok spĂžrge… Hvorfor skulle man gide al den palaver? Svaret hertil skal du hĂžre, for det har noget med sammenhold at gĂžre – for sammen gĂžr vi og er, og med Ă©t er du et vi, hvor ren magi sĂŠttes fri.

Som lejrens hjerte, banker vi derudaf pĂ„ benzin af fĂŠllesskabets Ă„nd, kun afbrudt af forklĂŠdernes knudebĂ„nd, som et Ăžjeblik mĂ„ tilses af en sikker hĂ„nd, der lĂžsner op trods oplĂžste fingre i nĂždrĂ„b efter kopattens salve – en blĂždgjort hĂ„nd stryger sin flade over din Ăžmme ryg og minder dig om et velfortjent hvil, som med sneglens sĂždme giver et sĂŠrligt smil.

Frie er vi og villige tilmed ogsÄ til at dele stort og smÄt, for det er sÄdan vi har det godt, selv ikke nÄr aflÞbet stopper til, er opvaskens Änd pÄ spil, for sÄdan er det bare, noget vi sammen klarer.
Uden opvasken ingen lejr og hvilken ĂŠre at bĂŠre❀

Hilsen fra Anne-Sofie

 

 

 

Comments are closed.

  • Tjek andre af de mere end 150 artikler fra Mwaka Huu gennem Ă„rene:
    Mwaka Huu 2024 / Ukassen 2023-24Der er 2400 elever pÄ Kumbungu Senior High School (et gymnasie ude pÄ landet, i det nordlige Ghana). Eleverne bor pÄ tÊtpakkede sovesale uden moskitonet og kun begrÊnset adgang til rindende vand og ordentlige toiletforhold. Malaria og tyfus samt diverse maveproblemer er ganske udbredt. Der gÄr faktisk ikke en dag, hvor der ikke er en elev, der mÄ lÊgge sig med sygdom. Der er sendt en container til Ghana gennem GLOBUS programmet. Der er bl.a. endnu en seng til sygestuen pÄ Kumbungu Senior High samt en stÄende ventilator. Det bliver rigtig godt. Tak til ukassen for at hjÊlpe til. Hilsen Camilla Nielsen-Englyst m.fl. [...] LÊs mere...
    Mwaka Huu 2016Igen i Är vil vi, i Igokoloo invitere jer alle sammen til Kikome i september. Kikome er en weekend hvor vi samles om dansen, sangen og bÄlet og vi hÄber at se sÄ mange af jer som muligt til endnu en dejlig weekend i det sjÊllandske. Ligesom sidste Är afholdes weekenden pÄ Roskilde Lilleskole, i weekenden d. 23.-25. september 2016. SÊt et stort kryds i kalenderen og sÄ kommer detaljerne ud snart, sÄ tilmeldingen kan begynde. Vel mÞdt og god ild! Se programmet (klik for en forstÞrrelse): Tilmelding senest 1/9/2016! [...] LÊs mere...
    Mwaka Huu 2019Sidste Ă„r var der en rĂŠkke fortĂŠllinger i biblioteket hver eftermiddag kl.17. Her var ordet frit til at lade fortĂŠlleren berette om en personlig oplevelse, historie eller et tema som pĂ„ den ene eller anden mĂ„de er relateret til lejren. Det kom der fem meget interessante historier og dialoger ud af, som vi ogsĂ„ valgte at optage. Vi er netop lige i gang med at lĂŠgge sidste hĂ„nd pĂ„ redigeringen af optagelserne, inden de bliver lagt op pĂ„ arkivets hjemmeside. De vil blive lagt op som fem individuelle lydfiler med tilhĂžrende tekst, som kort beskriver hvem og hvad temaet er. Vi skal nok lave et opslag pĂ„ Facebook nĂ„r de ligger klar! SĂ„ hold Ăžje, lĂŠn dig tilbage og vĂŠr parat til at nyde en personlig fortĂŠlling, som kan vĂŠkke minder fra sidste Ă„r og spĂŠnding og glĂŠde til Ă„rets kommende lejr😊 <3 Madelene og Louise Juli 2019: SĂ„ er de 5 fĂžrste Talks klar til at lytte som PodCast. Alle Talks ligger nu til aflytning pĂ„ arkivets hjemmeside… Klik & lyt! [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2019Endnu et Ă„r er gĂ„et og vi kan endelig begynde at se frem til endnu en Utamaduni lejr, sĂ„dan rigtigt! Vi glĂŠder os rigtigt meget til at nyde hinandens selskab i Ramten skov igen i Ă„r – denne gang forhĂ„bentligt ALLE syv dage (otte, hvis man tĂŠller nedpakningen med). [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2020 / Ukassen 2019-20Foreningsudvikling af Ngatch Fall GuĂ©diawaye i Dakar, Senegal KĂŠre Utamaduni Ukasse FĂžrst og fremmest tusind tak for stĂžtten, som vi fik i efterĂ„ret 2019, der skulle gĂ„ til udvikling af Sabar-dansegruppen i GuĂ©diawaye, der er en forstad til Dakar i Senegal. Vi fik stĂžtte til de administrative omkostninger i forbindelse med endelig at kunne fĂ„ den officielle godkendelse af danse- & trommegruppen som forening i Dakar pĂ„ plads. Det har vĂŠret en lang og utrolig omkostningsfuld affĂŠre ift. produktet, men med stĂžtten fra Ukassen er vi endelig i mĂ„l!   Lidt forhistorie om projekt Ngatch Fall GuĂ©diawaye Ngatch Fall GuĂ©diawaye startede tilbage i 2012 med en idĂ© Amdy og Ida havde om at samle GuĂ©diawayes danse- og trommetalenter i en gruppe, med vĂŠgt pĂ„ viderefĂžrsel af kvalitet og tradition. Det var ogsĂ„ vigtigt for Amdy at vise danseturisterne i Dakar, at GuĂ©diawaye slet ikke er sĂ„ farligt at besĂžge, som mange ellers troede pĂ„ det tidspunkt Behovet for ihukommelse af tradition og kvalitet i dansen og trommerne er stort, i en tid hvor stilarten udvikler sig hurtigere end nogen kan fĂžlge med, og hvor mange af den ĂŠldre kunstnergeneration ikke lĂŠngere er aktive i miljĂžet eller simpelthen er udrejst til Europa, USA og Japan, og derfor simpelthen ikke er til stede eller har mulighed for at lĂŠre fra sig.    Fra 2012 – 2017 arbejdede Amdy ihĂŠrdigt med at finde de rette dansere og trommeslagere, der kunne oppebĂŠre gruppens arbejde lokalt, hele Ă„ret rundt og ikke blot nĂ„r han var pĂ„ besĂžg. Vi har store drĂžmme om hvad gruppen skal og kan opnĂ„, men vi tager det hele meget stille og roligt og har derfor fokuseret pĂ„ at sikre et godt fundament og samarbejde med de rigtige mennesker fĂžrst og fremmest.   Da Mod’Thiam, som er en slags “lillebror” og tidligere tromme-elev af Amdy’s, blev en del af gruppen i 2016 og tog sin egen trommegruppe med ind i projektet, tog dansen og trommerne fart. Endelig var der en trommeleder i gruppen med fokus, ihĂŠrdighed og med den sĂŠrlige kvalitet, som Amdy havde ledt lĂŠnge efter. Sammen fik de fat i en gammel ven i nabolaget, Amadou KossĂ© Gueye, der kunne hjĂŠlpe dem med det praktiske omkring opstart af gruppen og den administrative drift af foreningen, sĂ„ Amdy og Mod’Thiam kunne koncentrere sig mere om det kunstneriske arbejde.  Der var stadig en del problemer i at finde den rette danseleder i gruppen og flere forskellige dansere prĂžvede i perioder at vĂŠre en del af gruppen, uden dog at blive hĂŠngende. Fra 2017 begyndte der dog at vĂŠre en gruppe af unge dansere, som kom og Ăžvede mere fast og som lagde energi i at udvikle sig selv og gruppen. Herefter er der kommet mere ro pĂ„ danserne i gruppen, idet de har oparbejdet en fin fĂŠlles forstĂ„else af hvilken energi de skal lĂŠgge i gruppen og hvad de kan forvente at fĂ„ retur.   KrydsforhĂžr, jordbĂŠris i litervis, lufthavns-lĂŠbestift og en EuropĂŠisk kasket I 2017 indgav gruppen de fĂžrste papirer til officiel godkendelse og opstart af danse- og trommeforeningen, Ngatch Fall GuĂ©diawaye til kommunen via den lokale politistation i GuĂ©diawaye, Wakhinane Nimzat. Vi fik bl.a. hjĂŠlp af en slags gade-tekstforfatter-konsulent, der vidste hvad der skulle stĂ„ i sĂ„dan nogle vedtĂŠgter, for at en kulturforening kan godkendes officielt. Men det skulle alligevel tage flere Ă„r at fĂ„ papirerne igennem den bureaukratiske maskine.    Som mange mĂ„ske ved, kan det vĂŠre svĂŠrt at samarbejde med de lokale myndigheder i Senegal. Egentlig er det et land med ret god struktur og gode forhold for de offentligt ansatte. Og det er da ogsĂ„ rigtigt, at man godt kan fĂ„ sine ting godkendt ad den normale vej. Alligevel er det nu engang sĂ„dan, at man ofte kommer lĂŠngst ved utrĂŠtteligt at blive ved med at fĂžlge op og lĂžbende minde dem om at kigge pĂ„ ens sag og acceptere de forskellige bestikkelser, som de i forlĂžbet beder om.   Det fĂžrste Ă„r, brugte KossĂ© enormt mange timer pĂ„ at tage frem og tilbage til politistationen mindst en gang om ugen og spĂžrge til behandlingen af papirerne. Hver gang havde han 20-50 kr. med fra os, som han kunne smĂžre politifolkene med, men lige lidt hjalp det. I vinteren 2018/2019 tog jeg selv affĂŠre, og var pĂ„ politistationen hver uge i knap to mĂ„neder for at spĂžrge til fremgangen, for at brokke mig, og for at vise at vi skam mente det seriĂžst. De to kvindelige politifolk pĂ„ stationen havde deres sjov med at drille mig og bede mig om alverdens ting – udover de 20-50 kr. det kostede i bestikkelse blot at fĂ„ lov at tale med dem. Undlod jeg at betale, kunne jeg sidde en hel dag og vente udenfor politistationen, uden at blive kaldt ind!   Ofte gik jeg hen pĂ„ politistationen direkte efter gruppens Ăžver, ifĂžrt svedigt og stĂžvet dansetĂžj, til stor fornĂžjelse og morskab for de kvindelige politifolk – for sĂ„dan gĂ„r man altsĂ„ ikke klĂŠdt pĂ„ gaden i Dakar. Hver gang jeg gik derfra, lovede de mig, at der ville vĂŠre sket fremskridt nĂŠste gang jeg kom, og hver gang jeg kom tilbage insisterede de pĂ„ noget nyt der skulle ske med papirerne, fĂžr de var fĂŠrdige. Bl.a. skulle formand, nĂŠstformand og kasserer (Mod’Thiam, Ahmet som I kender fra lejren 2018 og KossĂ©) sidde i individuelle krydsforhĂžr en hel dag omkring formĂ„let med foreningen og deres individuelle rollefordeling i bestyrelsen af foreningen. Jeg kunne pĂŠnt sidde i det udendĂžrs ventevĂŠrelse og sende dem ind en efter en og se dem komme ud igen, lettere beklemte ved situationen.   Her gjorde jeg mit til at opbygge deres mod til at tale om deres kunst i sĂ„dan en kunstig opsĂŠtning, hvor politidamen myndigt sad og skrev det hele ned pĂ„ computeren imens de talte. I pauserne imellem forhĂžrene, blev de sendt ud pĂ„ smĂ„ “missioner” eks. skulle KossĂ© ud og finde flĂždeis – altsĂ„ den rigtige slags, importeret fra Europa, Ahmet skulle ud og kĂžbe sodavand og Mod’Thiam skulle tage Amdy med hen pĂ„ politistationen, selvom han egentlig ikke officielt har noget med den lokale senegalesiske kulturforening at gĂžre, og sĂ„dan fortsatte det…   Hver gang jeg viste mig pĂ„ politistationen havde damerne et Ăžnske om en slags “venskabsgave” jeg skulle tage med til dem nĂŠste gang jeg kom. FĂžrste gang jeg var der, syntes de min sorte solkasket var flot – den var jo “importeret fra Europa”, sĂ„ den ville de gerne have. Jeg gav dem den uden videre, velvidende, at den var kĂžbt hos en lokal kĂžbmand pĂ„ hjĂžrnet hvor jeg boede i GuĂ©diawaye, for ca. 10 kr. I lĂžbet af mine besĂžg pĂ„ politistationen den vinter, blev deres krav dog stĂžrre og stĂžrre og min frustration ligesĂ„. De kunne finde pĂ„ at bede mig om frokost – eller penge til frokost, 10 liter flĂždeis, om make-up fra Europa, om penge til transport og sĂ„ videre. De bad mig ogsĂ„ om at tage Amdy med pĂ„ politistationen, sĂ„ de kunne spĂžrge ham hvordan jeg havde lĂŠrt Wolof.    Alt i alt en virkelig frustrerende oplevelse med nogle politifolk, der tydeligt sad pĂ„ magten og ikke var blege for at udnytte og udforske den position overfor dansegruppen og overfor mig. KossĂ© var lettet over at jeg involverede mig, da han frygtede Amdy og Mod’Thiam mĂ„ske kunne komme til at tro det var KossĂ© den var gal med og at han ikke arbejdede hĂ„rdt nok. Til alles store fortrydelse var papirerne endnu ikke fĂŠrdige da Amdy og jeg tog hjem i februar 2019. Og derfor sendte jeg ansĂžgningen om Ăžkonomisk stĂžtte til ukassen, sĂ„ vi kunne sende penge afsted til KossĂ©, sĂ„ han kunne fĂŠrdiggĂžre processen.   Ngatch Fall GuĂ©diawaye er “fĂždt” Efter en ventetid pĂ„ flere Ă„r (!) og mange, mange besĂžg og besmĂžrelser af det lokale politi, fik KossĂ© den officielle godkendelse og det nationale foreningsID i hĂ„nden i Januar 2020. Til trods for, at det faktisk var fĂŠrdigbehandlet allerede i maj 2019!!! Jeg skal love for at det krĂŠvede en del smĂžrelse i slutspurten – da “politidamerne” havde fĂ„et papirerne i hĂ„nden og Ăžnskede at malke hver sidste drĂ„be ud af foreningen, fĂžr de gav slip og udleverede det officielle dokument.        2019/2020 blev vinteren, hvor den lokale politistation endelig havde fĂ„et nok bestikkelse og rent faktisk endte med at udstede og ikke mindst udlevere det officielle dokument, der etablerede Ngatch Fall GuĂ©diawaye som godkendt forening.   Det betyder fĂžrst og fremmest, at foreningen er anerkendt for sit kulturelle virke i lokalsamfundet. Det er dermed fĂžrste byggesten til, at kunne lade Sabar foreningen vokse og varetage det vigtige arbejde med at huske og vedligeholde de traditionelle rytmer og bevĂŠgelser i en ellers helt moderne og trendy dansestilart.   Den officielle godkendelse blev fejret med morgenbrĂžd og kaffe til gruppens Ăžver … … og blev fint kopieret og lamineret i flere eksemplarer, som I kan se pĂ„ billederne 🙂   Tusind tak 🙏 siger vi,  Amdy & Ida, pĂ„ vegne af Ngatch Fall GuĂ©diawaye   Links til gruppen i GuĂ©diawaye og sabar foreningen i Aarhus Ngatch Fall GuĂ©diawaye – Facebook / Hjemmeside Ngatch Fall Aarhus – Hjemmeside     U-kassen har stĂžttet dette projekt med 2.000 DKK [...] LĂŠs mere...
    JubilĂŠer og sĂŠrskrifter / Mwaka Huu 2012Klik pĂ„ siderne og se magasinet i fuld-skĂŠrms-visning Det hele startede i 1973, da ca. 30 tanzanianske bĂžnder, fra Sukumastammen i det nordĂžstlige Tanzania, besĂžgte MoesgĂ„rd Museum. De var inviteret af lektor Skott og U-landsfonden af 1962 til at demonstrere traditionelle danse og hĂ„ndvĂŠrk. BesĂžget gjorde sĂ„ stort et indtryk pĂ„ nogle musikere og teaterfolk fra Djursland, at de i ÂŽ77 tog til Sukumaland. Her deltog flere af de mennesker, der stadig er aktive i vores lejr. Vi blev sĂ„ fascinerede af deres mĂ„de at tromme og danse pĂ„, at nogle af os gik i lĂŠre. Ved gentagne besĂžg hos hinanden opstod indbyrdes forstĂ„else, venskab og respekt. Det er lejrens menneskelige baggrund. Men der var ogsĂ„ et mere praktisk udadvendt engagement. Vi begyndte nemlig at turnere i hele Danmark med sange, danse, trommespil, fortĂŠlling, hĂ„ndvĂŠrk, hyttebygning m.m., og blev et farverigt indslag i mange U-lands sammenhĂŠnge pĂ„ skoler, hĂžjskoler og lignende. Interessen spredte sig, dansegrupper opstod, og alle disse folk havde lyst til at samles. Det gjorde de pĂ„ en forlĂŠnget weekend i 1983 – pĂ„ den allerfĂžrste danselejr – der samlede ca. 70 deltagere. Den fandt sted pĂ„ KeramikgĂ„rden i Ramten Skov, hvor lejren har vĂŠret lige siden. Og hvor i Ăžvrigt djurske kollektivister og andet godtfolk op gennem halvfjerdserne havde holdt deres sommerlejre. Utamadunilejren voksede, og praktisk hjĂŠlp blev nĂždvendig. En stĂžrre flok af lokale kollektivister trĂ„dte til med hjĂŠlp om de praktiske ting pĂ„ lejren. SĂ„ledes gik det til, at den nuvĂŠrende Utamaduni Kulturforening opstod. Lejren er vokset fra smĂ„ 70 til godt 600 mennesker, hvor ca. 60 arrangĂžrer og ca. 60 undervisere og gratister sĂžrger for, at sĂ„ lidt som muligt bliver overladt til tilfĂŠldighederne. Resultatet er en fantastisk velorganiseret lejr, som vi er meget stolte over. Det er de mange hĂŠnders arbejde, som bliver til Ă©n stor, fĂŠlles oplevelse, vi gerne vil fejre sammen med jer igen i Ă„r. Hvert Ă„r har vi haft gĂŠstelĂŠrere fra Sukumaland, ja, nogle derfra har endda slĂ„et sig ned i Danmark, og deres medvirken pĂ„ lejren har i allerhĂžjeste grad vĂŠret med til at skabe den stemning, der gĂžr, at vi ”gamle” stadigvĂŠk er glade for at kunne indbyde til endnu en sommerlejr. Udover lejrene har foreningen i de senere Ă„r beskĂŠftiget sig med bistandsprojekter som f.eks. renovering og opstilling af majsmĂžller i bĂ„de Sukumaland og hos Masai’erne i Ngorongoro-omrĂ„det. LĂŠs mere pĂ„ projektgruppens hjemmeside her pĂ„ utamaduni.dk [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2017 / Ukassen 2016-17– beretning fra et egnsudviklingsprojekt i Ghana En gruppe danskere har igennem flere Ă„r stĂžttet det lille fiskersamfund i Pebi, et par timers kĂžrsel fra hovedstaden Accra i Ghana. Det er et fattigt og marginaliseret samfund, der pĂ„ trods af svĂŠre kĂ„r er befolket af mennesker med bĂ„de en god portion livsglĂŠde, optimisme og ’gĂ„pĂ„mod’. Kvinder, mĂŠnd og unge har i flere forskellige projekter udvist stor vilje og opfindsomhed i forhold til at fĂ„ tingene til at lykkedes – og alle deler drĂžmmen om at blive selvforsynende og uafhĂŠngige af ekstern donorassistance. Det er en drĂžm, som hver dag kommer et lille skridt nĂŠrmere. Op pĂ„ hesten igen – en ny, bĂŠredygtig skolebygning i Pebi Der gĂ„r 104 bĂžrn pĂ„ skolen i Pebi. 61 piger og 43 drenge. Skolen er af flere omgange bygget af forĂŠldre, frivillige og unge (heriblandt danskere). Det er en fĂŠlles indsats at fĂ„ skolen opfĂžrt og vedligeholdt, idet den udover at fungere som skole udgĂžr et vigtigt samlingspunkt for landsbyen. Skolebygningerne er blevet opfĂžrt af de materialer, som var ved hĂ„nden. Sand. Palmeblade. TrĂŠ. En ikke mindst billig lĂžsning til at lĂžse et akut problem om at skabe et sted i skyggen, hvor bĂžrnene kunne modtage undervisning – MEN ogsĂ„ en skrĂžbelig lĂžsning, der tidligt i 2016 blev blĂŠst omkuld af de storme, som er en del af livet ved kysten. Heldigvis var der ingen bĂžrn til stede, da det skete.   Efter en hurtig ansĂžgning var U-Kassen klar med en hjĂŠlpende hĂ„nd. Skolen blev i al hast genopfĂžrt, idet det var uudholdeligt at undervise bĂžrnene udenfor. Men denne gang blev bygningen opfĂžrt i cement for at gĂžre den mere holdbar – og skolen kunne fortsĂŠtte med den vigtige undervisning. En ny ide og en ny vej Og det stopper ikke her – for i vanlig ”Pebi stil” satte lokalsamfundet sig sammen for at finde en mere permanent lĂžsning pĂ„ udfordringen med skolebygningerne – der stadig ikke lever op til myndighedernes strenge krav, for at kunne blive statsanerkendt skole. Den lĂžsning er nu pĂ„ tegnebrĂŠttet. Det skal vĂŠre en solid struktur, der med gode rĂ„d og kyndig assistance fra reprĂŠsentanter fra en voksende bevĂŠgelse, Ghana Ecovillage Network, skal opfĂžres i bĂŠredygtige, lokale materialer. Men med nyere teknologi, der sikrer holdbarheden. Det rummer en udfordring at fĂ„ de lokale til at tro pĂ„ deres lokale materialer – normalt bruges enormt mange krĂŠfter pĂ„ at vedligeholde de lokale palmehytter og troen pĂ„ cement som den eneste vej frem er meget stĂŠrk. Men de er klar til at forsĂžge sig og Ăžjner en mulighed for afsmitning pĂ„ deres egen hytter – hvis de lokale materialer virkelig kan anvendes i en smartere lĂžsning, der ikke er sĂ„ tidskrĂŠvende at vedligeholde. Desuden skal den nye bygning kunne rumme endnu flere bĂžrn, hvilket ligeledes er et krav fra staten for at blive godkendt. En del af midlerne til denne nye, stĂžrre, bygning er skaffet og arbejdet gĂ„r i gang i lĂžbet af de nĂŠste mĂ„neder. SĂ„dan! STOR TAK TIL U-KASSEN for at sikre den vigtige stĂžtte pĂ„ et svĂŠrt tidspunkt, som nu har sat gang i en proces, der kommer til at sikre bĂžrnene i Pebi gode undervisningsforhold i Ă„rene frem.   LĂŠs mere om Utamadunis ‘mikrofond’ pĂ„ U-kassens hjemmeside [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2014 / Ukassen 2013-14Tak til U-kassen og dermed alle lejrens deltagere!   “African Paradise” er et stykke land i den lille fiskerlandsby Abene i Sydsenegal. Her er huse og hytter til indkvartering af gĂŠster og patienter, rent “tap-water” fra en dyb ren boring, fĂŠlleskĂžkken, grĂžnsagshave og en forhave i mangotrĂŠernes skygge, hvor man kan mĂždes, spise eller modtage patienter. Dem kommer der 5-20 af pĂ„ en dag. Klinikken er gratis. Medicinen og tilbehĂžr kommer fra et dansk hospital, et hospice, min egen lĂŠge, tilskud fra de betalende gĂŠster her samt de sidste Ă„rs donation fra Utamadunis U-kasse, sĂ„ledes ogsĂ„ i Ă„r, hvor 3.500 kr. gik til indkĂžb af malariamedicin og andet livsnĂždvendigt, desuden til akut-tilfĂŠlde, hvor folk, der ikke selv har rĂ„d, uden hjĂŠlp ville dĂž eller blive handicappede. Tak for hjĂŠlpen, det kan vĂŠre svĂŠrt at forestille sig, hvor mange mennesker et sĂ„ tilsyneladende lille belĂžb kan hjĂŠlpe. [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2016 / Ukassen 2015-16KÊre Utamaduni Nyhedsbrev lÊsere, SÄ sidder jeg her pÄ vores terrasse med morgenkaffen en kÞlig lÞrdag morgen i slutningen af marts mÄned. Solen har vÊret hÄrd ved Sukumaland den sidste mÄned og vi rÄber alle pÄ regnen. Januar og februar var nogle fantastiske mÄneder med godt med regn og stor optimisme. Alle havde travlt i rismarkerne, fÞrst med tilberedningen af jorden og senere med udplantning. [...] LÊs mere...
    Mwaka Huu 2026Ole Miller var en ener. BĂ„de som menneske og som danser. I en grad, sĂ„ der er en Bulabuka-dans der imiterer Oles bevĂŠgelser og hedder 
 Baba Ole. Og a pro pos cirkel, sĂ„ har jeg nu nĂŠsten samme alder, som Ole havde, da han sĂ„ varmt vedkommende mig i Uta-familien for 30 Ă„r siden. Efter et goddag kommer altid et far vel. Det er nu. KĂŠre Ole, tak for dig. Tak for 30 Ă„rs venskab. Far vel pĂ„ din videre vej. 💛 Siff Og sĂ„ vil jeg pĂ„ vegne af Ole invitere ‘de gamle’ og alle andre fra nĂŠr og fjern som har lyst til mindestund i Århus: KĂŠre alle venner, kolleger og andre der holdte af Ole Miller. I inviteres hermed til en rolig mindestund: SĂžndag d. 10. maj 2026 Kl 15 til ca 18 I ‘Duehuset’ i Haveforeningen SĂžvang, SylbĂŠkvej 38, 8230 ÅbyhĂžj FĂžr Ole flyttede til Tanzania skrev han testamente, udfyldte sin ‘sidste vilje’ og diverse kĂŠrlige instrukser, som han bad mig tage sig af. Mindestunden og hĂ„ndteringen af den er altsĂ„ planlagt af Ole ♄ Ole Ăžnskede sig: At vi ‘gamle’ og de der mĂ„ have lyst mĂždes om bĂ„let. Vi mĂždes til en hyggelig stund med delinger af anekdoter fra Oles liv, med bunungulesang ledet af Mitundwa og til oplĂŠsning af et brev, fra Ole til os alle. Ole Ăžnskede sig altsĂ„ ikke dans og trommer med gang i. Men masser af anekdoter fra os alle. Han Ăžnskede sig, at vi alle sammen medbringer kage/snacks til et fĂŠlles ta’ selv hyggebord. I behĂžver ikke tilmelde jer mindestunden. Blot mĂžd op med kĂŠrlig energi, bidrag til kagebordet og gerne med et par anekdoter om Ole. PĂ„ fineste vis sender vi sammen Oles sjĂŠl afsted d. 10. maj. For er der noget vi kan i denne ‘familie’ sĂ„ er det at samles og lĂžfte i flok. Jeg ved, at I stĂ„r bag mig, nĂ„r jeg bĂŠrer Oles Ăžnsker frem. Tak for det 💛 Selve begravelsen fandt sted d. 2. maj 2026 pĂ„ Oles grund i Tanzania. Siff -pĂ„ vegne af Ole Miller himself đŸ•Šïž Video fra Oles begravelse i Tanzania, lĂžrdag den 2. maj 2026: Ole efterlader sig en sĂžn og 2 bĂžrnebĂžrn, som alle bor og lever i Italien. Vi har modtaget nedenstĂ„ende fra dem, som er deres taler til mindehĂžjtideligheden. [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2015Et par ‘stemnings-rapporter’ fra Ă„rets Vinterkucheza, som blev arrangeret af dansegruppen Vipepeo i Aarhus, og foregik i weekenden 24-25-26 april. [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2020De forrige Är har vi ogsÄ fÄet stÞtte fra Ukassen til vores Daycare i Nungua, hvor min veninde Perpetual Akoto og hendes familie bor i et 2 etagers stort hus og stor have til, hvor Daycare er. Familien bor i underetagen og gÊster bor pÄ 1. sal. Stedet blev opfÞrt i 2000 og siden da har der vÊret sÄ mange gÊster: Praktikelever og frivillige pÄ et nÊrliggende BÞrnehjem, tromme- dansestuderende enkeltvis og i grupper, og bare gÊster, som nyder at vÊre sammen med familien, bader i Atlanterhavet, som ligger forenden af haven og nyder ghanesiske liv. Everlasting Daycare er Äbnet i august og i normale tider er der 15 bÞrn, der er kapacitet til 20 bÞrn. Vi har sponsorstÞtte til selve daycare og til nogle af bÞrnene. Der er 2 pÊdagoger og en madmor, som gerne skal have en acceptabel lÞn (ca.600 kr.) ForÊldrene kan kun give en lille andel, men det rÊkker ingen steder, sÄ vi sÞger flere sponsorer. Stedet er attraktivt, fordi der er have, sandkasse og vi har skaffet en masse legetÞj mm. i Ghana begynder bÞrnene at lÊre tal og bogstaver allered i Daycare. Vores ide er at pÊdagogikken skal inspireres sÄ meget som muligt af dansk pÊdagogik, og en masse leg sang, dans og musik, men vi kan ikke undgÄ indlÊring af tal og bogstaver Vi sÞger frivillige til stedet, sÄ har nogen interesse skriv til mig, man kan altid komme derned, fÄ et dejligt vÊrelse med udsigt til Atlanterhavet og blive en del af familiens daglige liv. For Þvrigt havde vi 15 studerende i 3 uger fra Jydsk Musikkonservatorie omkring jul, et meget vellykket ophold, lÊs evt. om det pÄ www.afrikanskdans.dk. Ghana er et ret frit og trygt land, de er gÊstfrie og muntre og fattigdommen er ikke sÄ ekstrem, familierne er gode til at hjÊlpe hinanden. Uddannelse er i hÞjt prioriteret og i denne coronatid er de ansvarlige. Se mere pÄ www.afrikanskdans.dk Elisabeth Lange, info@afrikanskdans.dk Igen mange tak for stÞtten [...] LÊs mere...
    Mwaka Huu 2018 / Ukassen 2017-18Senegal Voksenskole takker Ukassen for tilskuddet til indkĂžb af klassesĂŠt   Senegal Voksenskole takker endnu en gang, Ukassen er med til at gĂžre en forskel! PĂ„ vegne af Senegal Voksenskole Marie MĂžlstrand Senegal voksenskole er en dansk forening, der driver en skole for voksne i Abene, som ligger i den fattige ende af Senegal. Her kan voksne lĂŠre fransk og engelsk, nogle lĂŠrer helt fra bunden at lĂŠse og skrive. Skolen inddrager ydermere regning, samfundsfag mm i undervisningen. Se mere pĂ„ www.senegalvoksenskole.dk eller mĂžd os pĂ„ facebook. [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2018 / Ukassen 2017-18KĂŠre U-kasse Tak for stĂžtte til lille gratis klinik i fiskerlandsbyen Abene i Sydsenegal. [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2024 / Ukassen 2023-24I september ansĂžgte vi, Sabina Shabani og Dina BjĂžrn, om penge til at stĂžtte dansegruppen “Kisesa B” med at anskaffe ting, som kan stĂžtte deres kulturarbejde. Kisesa B har i mange Ă„r ikke vĂŠret en aktiv gruppe, men efter at Sabina for 3 Ă„r siden kĂžbte trommer til gruppen, har den nye generation genskabt gruppen og danser nu bunungule, bulabuka og sogota for fuld styrke. Gruppen har 26 dansere og trommerslagere. Vi havde et Ăžnske om at stĂžtte den gode udvikling samt styrke deres muligheder for at Ăžve og fĂ„ jobs. Det viser sig, hvilket jeg ikke var blevet informeret om tidligere, at papirerne nu skal sendes til et kontor i Dar Es Saalam, hvor den efterfĂžlgende ventetid stadig er uvis. Jeg krydser fingre for, at det hele gĂ„r op, og at godkendelsen gĂ„r i hus. Licensen er meget vigtigt for deres arbejde, sĂ„ vi fortsĂŠtter processen. Update fĂžlger i nĂŠste udgave af Mwaka Huu. IsĂŠr fremstillingen af bjĂŠlder var spĂŠndende. Her tog vi til forskellige smede i Kisesa, som havde gamle hakkehoveder liggende, som vi kĂžbte. Derefter tog vi ud til Lugeye, en landsby som er kendt for deres dygtige smede, og fik smedet hakkehovederne om til de fineste smĂ„ bjĂŠlder med en himmelsk lyd. PĂ„ bare to uger fik smeden fremstillet 180 bjĂŠlder i hans vĂŠrksted, hvor et cykelhjul fungerede som esse pĂ„ ildstedet, hvor der blev lagt smĂ„ stykker kul, som varmede jernet op til det blev rĂždglĂždende. Dansegruppen syede senere bjĂŠlderne pĂ„ koskind og brugte dem til sogotadans. Pulstrommer blev hurtigt fremstillet: en tĂžnde blev kĂžbt, blev skĂ„ret op i kortere stĂžrrelse og fik smedet runde kanter pĂ„ (af gamle jernstumper fra et gitter). Dansegruppen havde allerede et koskind liggende, som blev sat pĂ„ og trommer blev fĂŠrdig i lĂžbet af fĂ„ dage. Simbiskallerne blev kĂžbt pĂ„ markedet i Igoma (en stĂžrre landsby nĂŠr Kisesa), og pĂ„ to dage havde medlemmer af gruppen fĂ„et syet halskĂŠder til alle. Dansebluserne til mĂŠndene valgte de at fĂ„ trykt deres logo pĂ„ for gruppens egne penge, se dem pĂ„ billederne. Det har vĂŠret dejligt at have et projekt med Kisesa B dansegruppen, og taknemmeligheden hos medlemmerne har vĂŠret stor. At fĂ„ et skulderklap som dette bringer glĂŠde og medvind. Tak for bidraget kĂŠre ukasse. Hilsen Sabina Shabani og Dina BjĂžrn (skrevet af Dina) [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2014KÊrlige hilsener fra Johanne Shoma P.s. Vi filmede nogle af de grupper, vi besÞgte, og vi har lagt lidt klip ud pÄ Utamaduni Archives Youtubekanal: https://www.youtube.com/channel/UCQKPbAmQpfdn2rOqnEvoWzA Klik pÄ linket ovenfor for at se alle filmene! Her kan du se et eksempel pÄ en af de film Mathias og Shoma har lagt ud: [...] LÊs mere...
    Mwaka Huu 2017 LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2016 / Ukassen 2015-16Hvert Ă„r uddeler Utamadunis U-kasse cirka mellem 30 og 40.000 kr til projekter med forbindelse til lejrens deltagere. U-kassen kan stĂžtte med op til 5.000 kr, og eneste ‘modkrav’ er,  at der skal skrives en rapport/artikel om projektet til Ă„rsmagasinet. Dem finder du bĂ„de her i Mwaka Huu og pĂ„ U-kassens hjemmeside. Beretninger fra modtagerne af U-kasse midler 2015: I 2015 gav U-kassen stĂžtte til fĂžlgende projekter: Educate Now, Ane Pind Bagge Educate Now er en forholdsvis nystartet forening (2012) med base i Aarhus, der har til formĂ„l at ydes tĂžtte til bĂžrn og unge i Sukumaland, primĂŠrt med fokus pĂ„ piger og unge kvinder. I Educate Now er overbevisningen at uddannelse er vejen frem, da det kan hjĂŠlpe de unge med, i hĂžjere grad, at tage kontrol over deres eget liv og sĂžge beskĂŠftigelse indenfor omrĂ„der, der interesserer dem. LĂŠs mere her Kili Kids Centre, Sofia Asak Kili Kids Centre er et bĂžrnehjem, der ligger ca. 20 km udenfor Moshi, Tanzania. Det Ă„bnede i 2011, stiftet af en australier efter 2 Ă„rs fundraising. Det er et miljĂžvenligt bĂžrnehjem, der driver et bĂŠredygtigt landbrug hvorfra de fĂ„r grĂžntsager og frugter. Pt. bor der 26 piger og drenge i alderen 2-14 Ă„r. LĂŠs mere her Nyanguge Developement Foundation, Knud Erik Nyanguge Developement Foundation har ansĂžgt om computere til tre skoler og et landbrugscenter, der ligger i Nyanguge kommune. Computer kendskaber er ved at blive en vigtig del af skolesystemet i Tanzania, og derfor donerede Region Midt/Vest 80 desktop computere i 2015. Ukassens bidrag gik til transporten af disse til Tanzania. LĂŠs mere her Klinik, Abene i Senegal, Mette-Lotus Klinikken ligger i en lille fiskerlandsby, Abene, hvor Mette hjĂŠlper befolkningen med smĂ„ som store medicinske problemer. [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2014”KĂŠre pladsmĂŠnd 2013 Tusind tak for et helt forrygende Ă„r som pladsmand pĂ„ Uta 🙂 Jeg mĂ„ indrĂžmme, at jeg slet ikke havde forudset, hvor meget der skulle laves i lĂžbet af lejren, og det gik over al forventning! I skal vide, at selvom der var flere uforudsete tĂžrke-udfordringer, var der flere, der kom med rosende ord til pladsens indsats pĂ„ alle fronter. Hvis jeg blot skal opremse de stĂžrste af pladsens projekter i 2013, sĂ„ fik vi lagt og tilsluttet en ny og stĂžrre vandledning mellem kĂžkkenet og badescenen. (Dette blev lavet sammen med den nye grusvej bag om strĂ„hytten). Vi fik bygget Skalle-Fortet nede bag ved kĂžkkenet, sĂ„ vi slipper for den uskĂžnne og bĂžvlede presenningsmaterialegĂ„rd, og der blev skaffet en ATV til lejr-kĂžrsel. Alle de fine nye skilte til at markere brandvejene og orientere om pladsens mest almindelige regler blev ogsĂ„ lavet inden lejren. Alt dette nĂ„ede vi at fĂ„ ordnet, inden lejren overhovedet gik i gang! Uheldigvis mĂ„tte der ogsĂ„ kĂžbes en ny pumpe til keramikgĂ„rdens brĂžnd, og vi fandt ud af, at problemet lige sĂ„ meget ligger i selve brĂžnden som i vandrĂžrene ned til pladsen… uha det kan ske, at lejren skal til at kĂžbe en ny vandboring! SĂ„ lejrens vandproblemer prĂžver vi fortsat at fĂ„ styr pĂ„. ): Under selve lejren fik vi lavet nogle fine bĂŠnke til bĂ„lstedet, og bĂ„lstedet blev tilmed malet pĂ„ ny og sprĂžjtet til med brandhĂŠmmende middel for at sĂŠnke risikoen for, at taget bryder i brand. Containeren, som bliver brugt til pladsens og kĂžkkenets sager i lĂžbet af Ă„ret, fik et smart nyt hyldesystem, Skalle-Fortet fik lavet lĂ„ger, og sidst, men absolut ikke mindst, fik vi smidt en masse lort ud, der ikke er blevet brugt pĂ„ lejren i MANGE Ă„r! 🙂 Det er helt vildt sĂ„ meget, der kan samles pĂ„ en plads i lĂžbet af en sommer – og folk tĂŠnker jo slet ikke pĂ„, at vi har kĂŠmpe problemer med at fĂ„ det opmagasineret i lĂžbet af vinteren. Jeg er meget taknemmelig for, at vi har sĂ„ aktiv en gruppe – der endog kan finde ud af at holde mĂžder i ny og nĂŠ. Det ligner slet ikke det pladsmandstelt, jeg fĂžrst trĂ„dte ind i for 7 Ă„r siden!! Wow – det var alligevel meget… (havde vist ikke lige gennemtĂŠnkt denne mail, inden jeg begyndte pĂ„ den opremsning
 hmm..) Kort sagt vil jeg bare gerne takke jer alle for et fedt teamwork under Ă„rets lejr, og jeg hĂ„ber virkelig, at vi fĂ„r et lige sĂ„ godt og harmonisk team nĂŠste Ă„r. Hvis I fĂ„r ideer, der lige passer til sommerlejren, sĂ„ bare gi mig eller Agnar et kald, sĂ„ kan vi snakke om det. KĂžber jo gerne/helst gear pĂ„ genbrugser i lĂžbet af Ă„ret, sĂ„ vi ikke fĂ„r sĂ„ store ’uforudsete/glemte’ udgifter pĂ„ selve lejren til udstyr. Over and out” Denne mail blev sendt ud til pladsmandsgruppen kort tid efter lejren sidste Ă„r, og jeg tĂŠnkte, at det mĂ„ske var interessant for ikke-pladsmĂŠnd at hĂžre, hvad gruppen laver udover de daglige opgaver pĂ„ lejren. Har man eventuelt lyst til at vĂŠre med pĂ„ nogle af vores projekter eller i plads-gruppen, kan man ogsĂ„ skrive til mig, sĂ„ kommer man pĂ„ vores ”Argh nej, der er en pladsmand, der ikke kan komme alligevel – Hvem skal jeg sĂ„ ringe til”-liste 🙂 Pt. mangler vi virkelig en, der kan hjĂŠlpe med at tegne et flot kort over lejren. Enten i hĂ„nden eller i et tegneprogram, da vi skal have lavet et oversigtskort over pladsen med en tydelig markering af lejrens brandmateriel, samt hvor samlingsstedet er i tilfĂŠlde af brand. Jeg glĂŠder mig til at se jer alle sammen til sommer. Mvh Anton [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2014– PrĂžv med kĂŠrlighedens stĂŠrke arm, stod der i FlemmingbĂžgerne fra begyndelsen af sidste Ă„rhundrede. – KĂŠrlighed er stĂŠrkest, sagde vi i mit kollektiv 50 Ă„r senere. I Ă„r sagde Julie pĂ„ seks: – Jeg synes, kĂŠrlighed er godt, sĂ„ lĂŠnge der ikke er noget i fjernsynet. NĂ„, men pĂ„ Ă„rets utalejr havde jeg taget en inder med. En lille tĂŠtbygget fyr med et rundt hoved, store Ăžjne, store tĂŠnder og tilbagestrĂžget, sort hĂ„r med olie i. Tanken var, at inderen kunne bĂŠre bagagen, slĂ„ teltet op, komme med morgenmad og i det hele taget gĂ„ til hĂ„nde. Det gjorde han, da jeg var i Indien sidste Ă„r, og det fungerede helt uproblematisk. – Du har taget en inder med pĂ„ Afrikalejr? spurgte en af kusinerne skeptisk, da vi ankom. – Ja! Der er en milliard af dem og de 400 millioner har ikke noget arbejde, svarede jeg. – Jeg gĂžr ham faktisk en tjeneste. – Det er muligt, men det her er en afrikansk danselejr
  Hvad skal du med en inder? – Jeg skal ikke noget med inderen. Udover, at jeg har ansat ham som min tjener. Hvordan tror du, reaktionen pĂ„ lejren ville vĂŠre, hvis jeg havde ansat en afrikaner? Ben, hed han. Inderen. Eller, det hed han egentlig ikke, han hed Abhimakhar Jnaneshwar Kalatapaswi Shivabhaktha, men det kunne jeg jo ikke sige hver gang, jeg skulle kalde pĂ„ ham, sĂ„ derfor kaldte jeg ham for Ben. Egentlig er det vel lidt nedladende ikke at bruge folks navne, men pĂ„ den anden side kaldte han mig Sir, sĂ„ jeg tĂŠnker, vi var lige gode om det. Ben sagde ikke sĂ„ meget. Kiggede interesseret pĂ„ alt det nye, mumlede lidt hindi og klĂžede sig i hĂ„ret. Han talte faktisk et glimrende engelsk – godt nok med stĂŠrk indisk accent, men fuldt forstĂ„eligt. Og mest som opfĂžlgning pĂ„ spĂžrgsmĂ„l. I Ăžvrigt var han vĂŠldig omgĂŠngelig. At vi tilsyneladende frivilligt skulle bo i en flygtningelejr i en skov, nĂ„r vi har varmt vand i vandhanerne hjemme i lejligheden i Aarhus, undrede Ben. – Det er ikke en flygtningelejr, forklarede jeg mildt overbĂŠrende, men uden at gĂ„ i detaljer. For lidt ret havde han jo. I hvert fald var jeg selv flygtet fra hverdag og arbejdsformidling og smartphone og Magasin og den slags, der alt for let griber om sig, nĂ„r man stĂ„r i det. Og efter en vandretur pĂ„ 60 kilometer i norske fjelde med kompas, rygsĂŠk og noget, der mindede om frostgrader, skulle det gĂžre godt med en uges familiĂŠr omsorg og kĂŠrlighed i hĂžj sol. Derfor var det hĂ„rd kost, da fotografen pĂ„ lejren krĂŠvede, at Sarah og jeg skulle garantere at vĂŠre sammen ogsĂ„ nĂŠste Ă„r, fĂžr hun igen ville knipse os til familiesamlingen. Hun fotograferer som bekendt familier pĂ„ lejren hvert Ă„r, og udstiller billederne, sĂ„ vi kan se, at vi bliver ĂŠldre.  Jeg kan lide ideen. Men kravet om Ă„relangt forpligtende samvĂŠr holder ikke. Det mĂ„ vĂŠre nok, at vi er familie qua vores dvĂŠrg. – Undskyld, det fik jeg ikke lige fat i, sagde jeg til familiefotografen, mens mine Ăžjenbryn foretog en rejse mod hĂ„rkanten hĂžjt oppe i panden, og mine Ăžjne blev store. Jeg kiggede ud over pladsen og kunne ikke fĂ„ Ăžje pĂ„ nogle, der holdt hĂ„nd. – Er du sikker pĂ„, du er det rette sted? spurgte jeg forsigtigt. – Det her er Uta-lejren. Fotografen fastholdt. Sidste Ă„r valgte Sarah og jeg at offentliggĂžre en 
 hmm 
 connection, som ikke mange i familien Uta kender. Vi blev fotograferet med vores fĂŠlles afkom. Der blev ikke stillet spĂžrgsmĂ„l. SOO MUCH last year. I Ă„r havde trommerne sandt for dyden fĂ„et ny lyd. Nu skulle vi redegĂžre for relationen. OgsĂ„ selv om billeder ellers siges at fortĂŠlle mere end tusind ord. NOT. – Er I kĂŠrester? spurgte fotografen inkvisitorisk. – Ahem, forsĂžgte Sarah sig, det er en anelse prekĂŠrt. Og mĂ„ske ikke helt rimeligt, at jeg for at blive fotograferet skal redegĂžre for de fĂŠdrene ophav til mine fire, nej fem, bĂžrn. Min nuvĂŠrende mand ved jo godt, at Dav og jeg 
 ahemm 
 men ellers
 – Vi er ikke kĂŠrester. Og jeg vidste ikke, man behĂžvede vĂŠre kĂŠrester for at fĂ„ bĂžrn sammen, afbrĂžd jeg kategorisk og lod blikket vandre ud over Tobacco Beach. PygmĂŠer i alle stĂžrrelser tumlede i sandet. Fotografen blev ved. – Hvor er barnet nu? Og er I sikre pĂ„, det var jeres? Forskellen pĂ„ at betro sig og tilstĂ„ ligger alene i om atmosfĂŠren er tryg. Sarah og jeg kiggede pĂ„ hinanden. Mine Ăžjenbryn sad stadig fast oppe under hĂ„rkanten. – Hun er hĂ„rd som mursten, mumlede jeg ud af mundvigen til min sĂžns mor. Og rent faktisk anede vi ikke, hvor knĂŠgten var. Det var sĂ„ ikke noget nyt, han havde altid gĂ„et sine egne veje. Kort efter vi for fĂžrste gang stod med de tre et halvt kilo gener i en miniatureudgave af et menneske, gik han sine egne veje. Som sine forĂŠldre. Ja, som fucking hele familien. Det er jo derfor vi har lejr. SĂ„ vi engang imellem har oplevelsen af at kunne finde vej, komme hjem. SelvfĂžlgelig vidste vi ikke, hvor han var. Come dog on! Og nu var moren og jeg skilt. – Ja, gu’ er det vores, og selv om vi er skilt, er vi da familie alligevel, svarede jeg en anelse skarpt. – Sir? sagde Ben, og skulle til at sige noget mere. Klap i, kommanderede jeg og kiggede strengt pĂ„ ham. – OMG. – Oh My God. – OMFG. – Oh My Fucking God. Jeg talte med mig selv og rystede langsomt pĂ„ hovedet, mens jeg med rutinerede bevĂŠgelser miksede og serverede tre antidepressiver til muserne pĂ„ den anden side af disken. Antidepressiver?!? De kunne have drukket kold kaffe eller vand fra tĂžrveskĂŠret, dĂ„rligt humĂžr var ikke en option. Unge var de. Smukke, smĂŠkre og sĂždmefyldte. ForfĂžrende som modne brombĂŠr. Neglelak og lange kjoler. Opsat hĂ„r og fuldt optrukne streger. De lignede tre millioner. Én hver. Og stĂŠrkt flirtende. – Vi vil giftes med dig, sagde de i kor og grinede. – Nej, jeg tager ham, trumfede den ene. Jeg blev slet ikke spurgt. Det var sĂ„ heller ikke nĂždvendigt. Vinder du i Lotto, brokker de fĂŠrreste sig. Men kan man overhovedet det? Gifte sig hen over en bardisk. – Hvad er det sket med moralen? spurgte jeg retorisk. – Det samme, som der skete med cd’erne, svarede Ben.  – Erstattet af en nyere, hurtigere, nemmere teknologi. – Det er hĂ„rdt at vĂŠre skilt, men ikke sĂ„ hĂ„rdt som at vĂŠre dyretĂŠmmer. DĂ©t er et hĂ„rdt job. I hvert fald hvis man har nogen dyr at tĂŠmme. SĂ„dan sagde knĂŠgten sidste Ă„r, mens vi stod under hatten pĂ„ Tobacco Beach. Men dyr har man jo altid. I hvert fald nĂ„r man er voksen. Sommetider er det rottweileren, der knurrer i bunden af maven, andre gange er det chihuahua’en, der hysterisk kĂŠfter op. Svinehunde. En alt for almindelig race. Man ku’ fĂ„ den tanke, at andre havde moret sig med at installere en kennel, mens man et Ăžjeblik var optaget andetsteds. Nu stod vi der igen, under hatten. Men dvĂŠrgen manglede. Eller 
 han manglede vel egentlig ikke, han var bare henne og lege. Det var fotografens behov, at han optrĂ„dte live. Som var vi i cirkus. MĂ„ske passede det meget godt? Ben havde flere gange fortalt mig, at jeg var som et cirkus. – Uden telt og dyr, sagde han og tilfĂžjede: – Men med en stor manege. Mine muser skreg pĂ„ mig. Eller 
 mig og mig, det er nok sĂ„ meget sagt, de skreg pĂ„ alkohol. – Daaav! – Øjeblik, de damer. Den nĂŠre familie var under lup, vi mĂ„tte stĂ„ sammen. BrombĂŠrrene ku’ vente. Musernes rĂ„b tiltrak enlige mĂŠnd helt henne fra samfundet, sĂ„ pĂ„ den mĂ„de var forhĂžret godt for forretningen. MĂŠnd kan lugte giftemodne, flirtende kvinder. De er et af klodens stĂŠrkeste afrodisiaka. Vi vil ganske vist ikke giftes, men alene muligheden for, at vi kan bruge jernet til noget fornuftigt, gĂžr os irrationelle. Krybdyrhjernerne tager over. Stenalderen flytter ind. Og ommĂžbleringen gĂžr os tĂžrre i halsen. SĂ„ mens Sarah og jeg parlamenterede med fotografen og muserne ventede, steg omsĂŠtningen i baren betragteligt. Men havde fotografen en pointe? Ikke det der med at skulle garantere, man ogsĂ„ var kĂŠrester nĂŠste Ă„r. Gud Fader nej. Det mĂ„tte vĂŠre noget, hun havde lĂŠst i Femina. Men noget med at holde lidt sammen. BĂ„de pĂ„ sig selv og pĂ„ hinanden. Eller bare prĂžve. Er det blevet for let at engagere sig intimt? Andre end mig mĂ„ have prĂžvet at vĂ„gne og kigge ind i Ăžjnene pĂ„ det savn, vi forsĂžgte at flygte fra. Med polske hĂ„ndvĂŠrkere buldrende i kraniet og det meste af Hjerl Hede i kĂŠften. TĂžr som en dĂ„se salt. Omgivet af ingen cola og bristefĂŠrdig blĂŠre. – Tak for i gĂ„r, hoster man og aner ikke, hvad man takker for. – Har du Treo, og var det ogsĂ„ godt for dig? Knaser dem i hĂ„b om, at de nulstiller hjernen, finder sokker og underhejs og kaster sig gispende efter luft ud af teltet eller hoveddĂžren eller bildĂžren eller hvor man nu har lagt. Er det blevet for let at gĂ„ sin vej? Ben havde flere gange undret sig over vores mĂ„de at hĂ„ndtere kĂŠrlighed og familie pĂ„. Han var ikke imponeret. – Familien er vigtig, sagde han, nĂ„r vi havde besĂžgt en ven eller veninde, der var alene med sine bĂžrn. – Ja ja, plejede jeg at svare og sende en tanke til min datter og sĂžn, der har hver deres mor, som jeg ikke er kĂŠreste eller gift med. Og nu var vi jo pĂ„ Utalejr. Til trĂŠf med den nĂŠrmeste familie med pĂ„hĂŠng. Jeg synes selv, jeg gjorde det med familie meget godt. AltsĂ„, de bliver jo ikke alle sammen inviteret til jul, men alligevel. Vi kunne ikke give fotografen garantier om at danne par nĂŠste Ă„r, Sarah og jeg. Det ville ogsĂ„ vĂŠre helt ude i hampen, eftersom vi allerede var gĂ„et fra hinanden. Men betĂžd det virkelig, at vi ikke var familie? Det gjorde ondt i maven at tĂŠnke pĂ„. – KĂŠrlighed kalder pĂ„ dĂŠmonerne. Og de forsvinder ikke, fordi du vĂŠlger en anden partner. Eller et singleliv. Skyggerne er i dig, ikke i kĂŠrligheden. Overvej at gĂ„ hele vejen, sagde Ben. – Nogle gange bliver maven mĂŠt fĂžr Ăžjnene, forsĂžgte jeg. – Det er vel meget menneskeligt? – The way is not in the sky, the way is in the heart, indskĂžd Buddha. Ved ikke, om det har det fjerneste med fortĂŠllingen at gĂžre, men han blander sig efterhĂ„nden i det meste. Ingen havde lovet, det skulle vĂŠre let. Men det kan jo for helvede ikke passe! Man er kun to. Og nĂ„ ja, sĂ„ nogle gange nogle rollinger. Men to. Hvor svĂŠrt kan det vĂŠre? MĂ„ske man skulle fĂžlge seksĂ„rige Julie og se noget tv i stedet?   [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2020CORONA ‱ Covid19 ‱ AFLYST LEJR!  ‱  LĂŠs bestyrelsens hilsnen 1. maj 2020 HER Her fĂžlger Tinnes hilsen, som den blev skrevet INDEN lejren 2020 blev aflyst: KĂŠre alle sammen Jeg hĂ„ber, I allesammen har det godt derude, i jeres respektive coronabobler. Corona og Ă„rets utamadunilejr Et spinkelt hĂ„b KĂŠre alle sammen, jeg hĂ„ber inderligt at se jer i Ramten skov i uge 30, men for nu mĂ„ vi holde vejret, krydse fingre og stĂžtte kĂŠrligt op om de beslutninger, der kommer fra Statsministeriet og som mĂ„ske mĂ„ betyde, at der vil gĂ„ endnu et helt Ă„r, fĂžr vi ser hinanden. Hvem ved, mĂ„ske det vil betyde, at danseweekender som Vinterkucheza og Kikome bliver helt fyldt op, at lejren bliver afholdt pĂ„ en alternativ mĂ„de, at vi kan holde vintersolhvervsfest eller noget helt andet. Meget er muligt
 sĂ„fremt corona gĂ„r pĂ„ retrĂŠte og holder sig langt vĂŠk 🙂 Jeg hĂ„ber, I har det dejligt derude og fĂ„r en masse kvalitetstid med jer selv, jeres familier og virtuelle venner pĂ„ den bedste mĂ„de. <3 Mange kĂŠrlige hilsner fra Tinne   TilfĂžjelse d. 3. maj 2020: Som det ogsĂ„ er nĂŠvnt Ăžverst i opslaget her, blev denne beretning skrevet fĂžr, vi i bestyrelsen besluttede os for at mĂ„tte aflyse Ă„rets lejr. I fredags, d. 1. maj sendte vi ud pĂ„ diverse facebooksider at lejren er aflyst og har siden modtaget rĂžrende mange kĂŠrlige tilkendegivelser omkring tristheden ved situationen men ogsĂ„ forstĂ„else for vores beslutning. Det er vi sindssygt glade for. Tusind tak for jeres stĂžtte, tanker og forstĂ„else. Vi ses i Ramten skov i juli 2021 og mĂ„ske ogsĂ„ i lĂžbet af andre arrangementer over det kommende Ă„r, nĂ„r coronaen endelig tillader os at ses igen. Jeg glĂŠder mig. Hav det dejligt sĂ„ lĂŠnge. Kh fra Tinne  [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2024UTAMADUNI – AKTIVITETER i 2023 – 2024, Tanzania, Sukumaland og Christiania. Af Kirsten Larsen Mhoja, jeres antropolog i felten. Hvert Ă„r, nĂ„r Christianias fĂždselsdag d. 26/9 nĂŠrmer sig, tĂŠnker jeg pĂ„ at invitere dansegrupperne til at optrĂŠde. Sidste september havde vi et fint lille show med dansegruppen Igokoloo. Tilskuerne stod med Ă„ben mund og polypper over de smukke unge dansere, og jeg kunne vimse rundt som gammel medicinkone. Det er blevet en tradition, at vi besĂžger Knud Erik Mlalahasi og hans familie i deres fantastiske sted i Nyanguge. Denne gang var Uffe Madadi med sammen med Simon N’Dokeji og hans frue Susanna. I Ă„r rejste Malezu ikke med mig tilbage til Dar. Han tog Bona med sig hjem til Salama, sĂ„ han kunne bo der, indtil hans fod var helt i orden. Noget der virkelig er pĂ„faldende er, hvor meget der bygges. Overalt bygges der boliger og virksomheder. Hvor der fĂžr var det bakkede sukumalandskab med de spredte mangotrĂŠer, ser man nu overalt bliktage pĂ„ nye huse skinne i sollyset. Tilbage i Dar var jeg med Mosher og familie pĂ„ en lille todages badeferie i Bagamoyo. Vi besĂžgte det nye fiskemarked. Det var spĂŠndende at se alle de forskellige fisk, der lige var halet op af Det Indiske Ocean. Vi kĂžbte friskkogte rejer, som vi spiste om aftenen til en kold Ăžl pĂ„ baren, mens vi lyttede til moderne musik. Noget som man skal se i Dar er markedet Kariako, et orgie af lys, farver og dufte og et spĂŠndende folkeliv… Hilsen Kirsten Larsen Mhoja [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2026Åbningen af SALAMA KULTURARVSCENTER, 5. januar 2026 De var i gang med at opfĂžre to andre huse. Det ene var opfĂžrt mest i sten og endda mellem to store klipper. De fungerede som vĂŠgge, og der var endda en lille grotte inde i huset, som de ikke ville lukke af til. SĂ„ man kunne sidde inde i huset og kigge over i en grotte. Og det hele havde en udformning, sĂ„ regn ikke ville finde vej ind selvom huset til dels var Ă„bent. Det bliver virkelig flot nĂ„r det er fĂŠrdigt. SĂ„ var der et tredje hus, de var i gang med. Det ville blive endnu et rundt hus, men de var ikke nĂ„et sĂ„ langt endnu. De var nĂ„et til den ring af sten, hvor vinduerne kommer til at vĂŠre. Hele stedet er et lille bjerg og sĂ„ jorden rundt om bjerget, Der er utroligt smukt, og der var flere grotter som de ogsĂ„ havde planer med. Og sĂ„ ville de bygge forskellige slags huse rundt omkring pĂ„ bjerget. De er meget opmĂŠrksomme pĂ„, at det hele skal vĂŠre pĂ„ en mĂ„de, sĂ„ man er i kontakt med naturen. De dyr, der nu mĂ„tte vĂŠre der, skal blive ved med at vĂŠre der. Vi gik en tur rundt om hele bjerget og stod stille et sted for at betragte udsigten. Men pludselig stod vi ikke stille mere, for vi var alle blevet invaderet af hĂŠrmyrer, der var krĂžbet op under bukserne pĂ„ os, og nu bed sig fast pĂ„ os pĂ„ mere eller mindre upassende steder. SĂ„ vi mĂ„tte af med tĂžjet og ryste det godt, inden vi kunne gĂ„ videre. Det grinede vi af, nĂ„r vi stod der i bare ben og rystede bukser. Da vi kom tilbage til hovedpladsen, blev vi ledt op pĂ„ bjerget bag det store hus. SĂ„ kom man op til et helt fladt plateau hvor der var lavet en bĂ„lplads, men der var stadig klipper omkring, sĂ„ der var faktisk lĂŠ, selvom vi var hĂžjt oppe. Her ville de ogsĂ„ lave et par huse. Jeg blev sĂ„ inspireret af deres ideer og kunne tydeligt se for mig, hvad de havde i tankerne. Det var simpelthen de fedeste omgivelser, man kan forestille sig til at lave sĂ„dan et kulturarvscenter. SĂ„ kom vi ned til huset igen, og fik serveret helt frisk, kogt komĂŠlk. Vi gik igennem det program der var planlagt. FĂžrst var der danseforestillinger, sĂ„ skulle vi indvie grundstenen, som ogsĂ„ var markeringen af Ă„bningen af centret. Bagefter ville der vĂŠre mad, hygge og afslapning og om aftenen ville der vĂŠre kikome oppe pĂ„ bjerget og der var inviteret tre Balingi – Wigashe sangere – som allerede var ankommet. SĂ„ ville der der vĂŠre sang om bĂ„let til den lyse morgen. Jeg mĂ„ indrĂžmme at jeg var dybt overvĂŠldet, bĂ„de af projektet de havde gang i, men endnu mere over alle de mennesker der var inviteret i anledningen, og hele det store apparatur der var sat i gang. Og jeg var taget pĂ„ sengen for jeg troede vi skulle vĂŠre Knud Erik og mig, og sĂ„ et par enkelte til mĂ„ske, men der var jo flere hundrede mennesker. 7 dansegrupper, politikere, bĂ„de lokale og fra distriktet og formĂŠnd og -kvinder af forskellig art, prĂŠstekolleger og kulturpersonligheder. Jeg synes det var sĂ„ pinligt, at jeg ikke engang havde en gave med til stedet. Alle de vigtige folk var nu samlet i stuen i det store hus, og jeg blev bedt om at synge en sang. Det bedste ved at synge i Sukumaland er at man er 100% sikker pĂ„ at fĂ„ respons, for alle synger med. SĂ„ man behĂžver ikke vĂŠre genert. Det samme skete naturligvis her. Alle sang med. SĂ„ gik vi alle ned til dansepladsen for at se de forskellige dansegrupper, og sikke et show vi fik. Sukumaland har jo utroligt mange dansestile og alle har deres helt egne trommer som er lavet og udviklet specielt til den stil de nu bruges til. Trommer af trĂŠ eller af tĂžnder. Nogle man spiller med stikker pĂ„ eller med hĂŠnderne, eller mĂ„ske bĂ„de en hĂ„nd og en stik. Og sĂ„ er der jo ogsĂ„ forskellige slags stikker, der hver giver trommerne en anden karakter. FĂŠlles for det her omrĂ„de og for de dansegrupper der var til stede, var at alle bar trommerne pĂ„ tvĂŠrs sĂ„ man kunne spille med en hĂ„nd pĂ„ den ene side og en stik pĂ„ den anden side. Men alle grupperne havde tydelig forskel pĂ„, hvordan man spillede og hvordan trommerne var lavet. Og de var helt vilde alle grupperne. Der var bĂ„de Mabulo, Kadum, Pachanga, Ngumolo, Maginya og flere stilarter jeg aldrig har set fĂžr og ikke kan navnene pĂ„. Og sĂ„ var der en enkelt bunungulegruppe, Ng’wana Butilaga, hvor vores gamle ven og lĂŠrer, afdĂžde Lubala Siyabo, ogsĂ„ kom fra. Da det var Nuyas kadumgruppes tur til at spille, fik de lokket mig til at tromme sammen med dem, jeg kender dem fra tidligere og har ogsĂ„ spillet med dem fĂžr. Det blev der meget sjov ud af, og folk var dybt imponerede over ham den hvide starut der ogsĂ„ kunne tromme ligesom de andre. De fleste kendte mig godt nok, fordi jeg har indspillet nogle sange pĂ„ sukuma, som er blevet enormt kendte i Sukumaland. Men som nogle sagde til mig, ”det var jo ikke lige til at vide, om det nu ogsĂ„ var rigtigt, det de havde set pĂ„ YouTube eller om det var snyd”. Men efter at have set mig i virkeligheden, sĂ„ forstod de at det var rigtigt nok. Efter showet blev der parade af alle grupperne, sammen med publikum og alle gĂŠsterne, op mod huset for afslĂžring af grundstenen. PĂ„ vejen ledte Mchele Gwa Njingi an i en drillesang der handlede om mig, og som var et svar pĂ„ en af de sange som jeg havde udgivet: Nahingule hangi, der handler om at man sover et nyt sted hele tiden, fordi der hele tiden tiden sker et eller andet, som gĂžr, at man ikke tager hjem. Det kan for eksempel handle om dansen og trommerne, at man fĂžlger med der hvor der er dans og trommer, eller sang om bĂ„let, og derfor havner et nyt sted hver aften – Kuhingula
 Lidt som en landevejsridder der ogsĂ„ finder sin vej frem med festen. De sang: Inoni Ng’wana Ntemi Wamanila kuhingula Wamanila kulala esagala Lelo wahingulelaga Salama Nogenlunde oversat til: Inoni (et af mine dansenavne som betyder stor fugl) sĂžn af Ntemi (Edwardi) Du er vant til at sove rundt omkring Du er vant til at sove dĂ„rligt I dag vil du sove i Salama Alle grinede og skrĂ„lede, mens vi gik op til det store hus til afslĂžringen af grundstenen, som var lavet pĂ„ selve huset lige ved indgangen, og med indgravering pĂ„ swahili og dansk: JIWE LA MSINGI LA KITUO CHA UTAMADUNI CHA SALAMA LIMEWEKWA NA MARCO MANONGU TAREHE 05.01.2026 Grundstenen til SALAMA Kulturarvscenter blev lagt af vores ven MARCO MANONGU dagen den 05.01.2026 Jeg har efterhĂ„nden vĂŠret i Sukumaland mange gange. Og jeg har oplevet de mest utrolige og ekstraordinĂŠre ting, mĂždt de vildeste mennesker fra alle samfundslag, fra prĂŠsidenter til medicinmĂŠnd, og jeg har set de mest fantastiske dansegrupper og kulturpersonligheder. Med Ă„rene er jeg blevet et kendt ansigt for mange, og det er selvfĂžlgelig gĂ„et meget hurtigt de sidste Ă„r, efter jeg har udgivet sange. Og sĂ„ er der jo det helt sĂŠrlige, at jeg – som mange andre – mĂždte kulturen i Danmark, og ikke i Sukumaland. Der er blevet trommet og danset i Danmark fra fĂžr jeg blev fĂždt. Det er en vigtig pointe synes jeg, for det gĂžr os fuldstĂŠndigt berettiget til at fĂžle medejerskab over kulturen, Bare tĂŠnk pĂ„ alle de unge pĂ„ lejren hvor dans har vĂŠret en del af deres liv lige fra de blev fĂždt. Det er en kulturarv, ingen kan tage fra dem. Jeg selv blev virkelig mĂ„lrettet opdraget til at fĂžre kulturen videre af Edwardi Ntemi som var min mentor. Alt dette har gjort, at jeg har fĂ„et en stemme, som jeg fĂžler mig forpligtet til at bruge. Og jeg kan virkelig mĂŠrke, at vores interesse gĂžr en forskel. Vores kĂŠrlighed til dansen og trommerne, og alle de fantastiske venskaber, det har affĂždt, gĂžr faktisk folk i Tanzania bevidste om deres egen kulturarv, og hvor vigtigt det er, at have det med sig. Det er det man kalder for kulturelt diplomati – fĂŠlles forstĂ„else for hinanden med kultur som middel. Jeg ser mig selv som en slags ambassadĂžr for kulturen, et led mellem Danmark og Sukumaland, men ogsĂ„ som en kulturbĂŠrer i Sukumaland, da jeg faktisk ved enormt meget om kulturen og dansen, som mange sukumaer slet ikke ved. Jeg kan mĂŠrke, at min tilstedevĂŠrelse til forskellige arrangementer tilfĂžrer en eller anden form for vĂŠrdighed for dem, en stolthed; og jeg selv er dybt beĂŠret, og fuldstĂŠndig ydmyg, over at fĂ„ den ĂŠre at deltage i forskellige arrangementer. Det er mit ydmyge bidrag til at fĂžre noget tilbage til Sukumaland, en tak, en respekt og en erkendtlighed for deres inkluderende kulturarv, som vi fĂ„r lov at vĂŠre en del af. Det er det mindste jeg kan gĂžre. Det mindste vi kan gĂžre. Vores venskab med sukumaerne er ikke politisk, det er ikke baseret pĂ„ religion eller humanitĂŠr stĂžtte. Det handler ikke om forretninger. Vores venskab er forankret i deres kultur, som er sĂ„ inklusiv i sin grundform, at selv hvide gĂŠster bliver inviteret ind til at vĂŠre med pĂ„ de samme vilkĂ„r som var vi sukumaer. Tanzania har vĂŠret igennem en turbulent valgperiode, hvor mange mennesker faktisk dĂžde. Derfor er kulturarbejdet ekstra vigtigt lige nu, fordi det forener frem for at pĂ„pege forskelligheder. Kulturen stĂ„r over ting som religion og politik, for den inkluderer alle, som har lyst til at vĂŠre med. Uanset politiske holdninger, kan du altid vĂŠre med til at danse, nĂ„r trommerne lyder. Uanset hvem din Gud mĂ„tte vĂŠre, kan du altid vĂŠre med til at synge rundt om bĂ„let i de sene nattetimer. Kulturen er en guide. Den fortĂŠller dig, hvor du kommer fra, og den kan give dig retning og mening og kan lede dig videre, hvor du skal hen. Kulturen er levende og forandres hele tiden. Det er ikke alt fra gammel tid, man behĂžver at tage med videre ind i den nye tid. Mange ting har aftjent sin tid, og verden er forandret. Kulturen fĂ„r dig derfor til at tage stilling til, hvordan du vil leve. Kulturen er fuld af menneskelig erfaring, en kĂŠmpe bank af eksperimenter, der har etableret sig til traditioner. Og de skal selvfĂžlgelig udfordres og eksperimenteres med, for at afprĂžve om de stadig holder. PĂ„ den mĂ„de gĂžr kulturen, at vi kan finde ud af, hvad vi vil, og ogsĂ„ hvad vi ikke vil. Uden kultur stĂ„r vi identitetslĂžse og uden erfaringer, og mĂ„ prĂžve alt forfra for at finde mening. Mit mĂžde med sukumakulturen har ogsĂ„ gjort mig bevidst om min egen kultur og hvor meget den faktisk betyder for mig. I Ăžvrigt er essensen den samme, og lĂŠringen ogsĂ„. At vĂŠre inviteret til at Ă„bne Salama Kulturarvscenter, er en ĂŠre sĂ„ stor for mig, at jeg ikke har ord nok til at beskrive det. Den kĂŠmpe modtagelse, alle de mennesker som kom, alle for at fejre fĂŠllesskabet, for at dele en stund af dans og trommer, spise sammen og hygge rundt om bĂ„let en enkelt nat. Det er sĂ„ berigende for sjĂŠlen. Tak, Fabian og Fabian for at have inviteret mig, tĂŠnk at det var muligt i al tumult mit privatliv nu var i. I er sande kulturambassadĂžrer og gode eksempler pĂ„, hvad kulturelt diplomati indebĂŠrer. Jeg er fuldstĂŠndig overbevist om at I vil lykkes med dette projekt, og at det vil blive en kĂŠmpe succes. Jeg er sikker pĂ„, at Salama Kulturarvscenter vil blive kendt langt ud over Tanzanias grĂŠnser. I har skrevet historie med dette center. Til os her i Norden, ja sĂ„ har I min varmeste anbefaling til at tage derud. Hvad I Ăžnsker skal I fĂ„. Det er fĂ„ mennesker der dels har de rette kontakter, der bĂŠrer folkets kĂŠrlighed, og samtidigt er magtfulde nok til at fĂ„ ting til at ske med et knips med fingrene. Men det er Fabian Mhoja i en nĂžddeskal. SĂ„ tag nu endelig kontakt til ham. BesĂžg stedet. Hver gang nogle af os tager derud, sĂ„ tilfĂžrer vi utroligt meget dernede, som man ikke skal undervurdere. Og I kan simpelthen fĂ„ lige hvad I vil have af dans og kulturoplevelser, for han skal nok fĂ„ det til at ske. 2 dage efter jeg kom hjem fra Salama, tog vi flyveren fra Mwanza til Dar es Salaam, og om aftenen samme dag tog vi flyet tilbage til Danmark. Dagen fĂžr havde svigermor fĂ„et fjernet sin sonde, og hun virkede faktisk noget bedre. Det er altid hĂ„rdt at tage afsked med folk nĂ„r man ved at de ikke har det godt, men i dag 19. januar modtog vi en lille film hvor svigermor sidder op selv i en stol og hun fĂžlger nĂžje med i alt hvad der sker omkring hende, sĂ„ hun er i bedring og vi har nogenlunde ro i maven. MĂ„ Gud vĂŠre med hende. Marco Iaccarino Manongu [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2020 / Ukassen 2019-20Beretning vedr. stĂžtte til bistader til en kvindegruppe i landsbyen Abrani. Vi modtog i 2. omgang 2500 kr. og i 1. omgang 5000 kr. Vi takker meget for stĂžtten fra Ukassen. Elisabeth   U-kassen har stĂžttet dette projekt med i alt 7.500 (2.500+5.000) DKK [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2025 / Ukassen 2024-25”EN PALMEHYTTE ER DA OPPE I TRÆERNE” – et lĂŠrervĂŠrelse til Pebi Der blĂŠser altid en frisk brise pĂ„ ’lĂŠrervĂŠrelset’ ved landsbyskolen i Pebi. Et langt stenkast fra stranden og rejst pĂ„ stolper helt op blandt kokospalmernes skygge er der opfĂžrt en lille hytte, pĂ„ stranden i Ghana. Det var et dansk pĂ„fund at have en hytte oppe i trĂŠerne og fĂžrst var ghaneserne noget skeptiske. Men da det viste sig, at der var bĂ„de skygge og en let brise, har hytten udviklet sig til at udgĂžre et vigtigt samlingspunkt. Men desvĂŠrre faldt et palmetrĂŠ under en storm ned over hytten. Desuden var elinstallationerne meget ringe, ligefrem farlige. Derfor sĂžgte vi U-kassen om hjĂŠlp til at fĂ„ hytten ordentligt pĂ„ fode igen. Den nyrenoverede bygning fungerer til daglig som et lĂŠrervĂŠrelse, hvor skolens 7 dedikerede lĂŠrere kan forberede deres undervisning i gode omgivelser. Dette har en positiv indflydelse pĂ„ lĂŠrernes arbejdsforhold og gĂžr, at de har nemmere ved at kunne forberede sig godt. Hytten anvendes desuden ogsĂ„ til officielle mĂžder, nĂ„r der er besĂžg fra myndighederne. Det sker ofte, idet skolen har ansĂžgt om at blive godkendt som statsskole, sĂ„ de kan fĂ„ tilsendt uddannede lĂŠrere og komme med i en skolemadsordning. Men det er ogsĂ„ her, skolens ledelse og lĂŠrere sammen kan drĂžfte undervisningsplaner, pĂŠdagogiske strategier og Ăžvrige organisatoriske spĂžrgsmĂ„l, hvilket styrker skolens interne samarbejde og beslutningsprocesser. Ud over sin primĂŠre funktion som lĂŠrervĂŠrelse fungerer hytten ogsĂ„ som overnatningssted for frivillige, der besĂžger skolen. Den spiller derudover ogsĂ„ en vigtig rolle i det sociale og kulturelle liv ved ofte at blive anvendt ved skolens fester og fejringer, hvor bĂ„de elever, lĂŠrere, forĂŠldre og lokalsamfundet samles til dans og underholdning. Man kan sidde i skygge under hytten og er er masser af plads rundt omkring den. Dette har styrket sammenholdet i landsbyen og skabt et vigtigt mĂždested, hvor glĂŠde og traditioner deles. Renoveringen af hytten har sĂ„ledes vĂŠret en vigtig investering for bĂ„de skolen og lokalsamfundet. Fremadrettet er der planer om yderligere forbedringer, herunder etablering af sanitĂŠre faciliteter og mĂ„ske en lille kĂžkkenafdeling, som vil Ăžge komforten for bĂ„de lĂŠrere og frivillige. Af og til modtager man ogsĂ„ en gĂŠstelĂŠrer, der vil kunne bo der. SĂ„ er det nemmere at fĂ„ opbygget kapaciteten blandt lĂŠrerne, der ikke er uddannede, men klarer sig med alle de gode rĂ„d og kurser, der kan skaffes til dem. Og hytten er meget mere end blot en bygning – den er blevet et symbol pĂ„ fĂŠllesskab, lĂŠring og udvikling. SĂŠrligt fordi forĂŠldre og lĂŠrere tager sig godt af den og holder den ved lige. De er stolte af dette vartegn oppe i trĂŠerne. Med fortsat stĂžtte og vedligeholdelse vil hytten forblive en vĂŠrdifuld ressource for skolen i Pebi og i lokalsamfundet​. SĂ„ er der altid et mĂždested, nĂ„r danskerne kommer pĂ„ besĂžg, men endnu vigtigere; en hytte, der kan anvendes til bĂ„de hverdag og fest. Hvem havde troet det, da vi fik ideen om en hytte oppe i palmetrĂŠerne! Regnskabet for projektet ser sĂ„ledes ud: Elinstallationer 965 kr. Renovering (trĂŠ, tagplader, sĂžm, maling, net til vinduerne mm.) 3960 kr. GulvbelĂŠgning 357 kr. Total: 5282 Vi har fĂ„et en meget detaljeret rapport om regnskabet, ned til mindste sĂžm. Pengene er blevet anvendt godt og til formĂ„let, hvilket to danske frivillige oplevede ved selvsyn, da de var pĂ„ besĂžg. Det er dejligt, at U-kassen endnu engang har gjort en forskel, ved et lille lokalt projekt, der har brug for alt den stĂžtte og opmĂŠrksomhed, vi kan skaffe. Endnu engang tak til alle de lejrdeltagere, der gĂžr dette muligt. Camilla Nielsen-Englyst [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2021-2022-2023Ophold i Ghana. Landsby eller by, pÄ eventyr, som frivillig, i praktik eller i fordybelse i danse/tromme-livet. [...] LÊs mere...
    Mwaka Huu 2025NĂ„r vi fĂ„r kulturgĂŠster i Ă„r – efter flere lejre uden gĂŠster fra Tanzania, fordi stramninger i visumregler har forhindret besĂžgene – kunne det ikke vĂŠre bedre end at det netop er medlemmer af Kisesa B, som skal pĂ„ den lange rejse. Allerede for to Ă„r siden var hele balladen med fĂždselsattester, civilstandsdokumenter, pas, invitationer, visumansĂžgninger og garantibelĂžb sat i vĂŠrk. GĂŠsterne glĂŠdede sig. Vi glĂŠdede os. Og sĂ„ fik de afslag. Der blev grĂŠdt mange tĂ„rer pĂ„ begge kontinenter. Heldigvis er der krĂŠfter, der formĂ„r at komme op pĂ„ hesten igen. En klage over kendelsen blev indgivet. Og endelig er den blevet behandlet og vi fik medhold. KulturgĂŠsterne kan komme pĂ„ lejr i Ă„r. Jeg har kendt Kisesa B siden 2003, hvor jeg var en mĂ„ned i Tanzania med familien. Far, mor og 3 bĂžrn. Vi boede pĂ„ Bujora i Sebas hus og jeg hĂžrte trommer. Hakketrommer – endda lyden af danse jeg kendte. Jeg spĂŠnede over pĂ„ den store Ă„bne plads hvor dansegruppen Ăžvede og greb en hakke. Stod med en flok mĂ„bende smĂ„unger helt nede bagved (ja altsĂ„ ikke pĂ„ allerbagerste rĂŠkke, hvor man utilsigtet kan havne som fordanser, nĂ„r hele gruppen roterer, men pĂ„ anden bagerste bĂžrnerĂŠkke). JubijĂŠĂŠĂŠh, jeg dansede med en rigtig tanzaniansk dansegruppe og vi dansede noget jeg kendte hjemme fra Ikumbo. Det var stort. Der gik ikke mange minutter, fĂžr danselederen kom min vej og opfordrede mig til at sĂŠtte mig ned og slappe lidt af. Nej nej, smilede jeg, jeg er slet ikke trĂŠt. Han blev skarp og insisterede. SÆT DIG NED! Ok ok. Jeg satte mig ned og var forblĂžffet. Overbevist om, at jeg mĂ„tte lege med senere. Uden at vĂŠre klar over noget (det var min 2. gang i Tanzania og sĂ„vel min kulturelle forstĂ„else, som mit swahili var meget beskedent). Uden at fatte, hvad der skete, var jeg havnet midt i en konflikt mellem dansegruppen og det kirkelige overhoved, som betĂžd, at der skulle penge pĂ„ bordet til kirken, hvis jeg skulle danse med i gruppen. Alting handler om penge. Jeg mĂ„tte over pĂ„ kontoret hos overprĂŠsten og sidde skoleret og undskylde, at jeg sĂ„dan bare kastede mig ind i dansen, uden af have betalt for undervisning. Det var simpelt hen sĂ„ uforstĂ„eligt for mig. NĂ„r vi fĂ„r gĂŠster i Danmark, er de altid hjertens velkomne i grupperne, uanset om de er kulturgĂŠster eller nogens private venner eller kĂŠrester. Og man talte sĂ„ meget om gĂŠstfriheden i Tanzania – hvad forgik der? PrĂŠsten var indbegrebet af arrogance. Han sad med siden til under hele samtalen og bladrede adspredt i en bunke krĂžllede papirer undervejs. Jeg skulle virkelig ikke tro, at jeg var nogen. SĂ„ snart jeg sad pĂ„ lave stol i det lillebitte steghede kontor, lod han mig forstĂ„, at jeg havde overskredet alle grĂŠnser for gĂŠstebud – og at jeg mĂ„tte hoste op med nogle penge, hvis jeg skulle danse. Jeg var fuldkommen mĂ„llĂžs. HVAD? Betale for at danse? Jeg skulle jo ikke have undervisning, bare danse med ud af kĂŠrlighed. Der skulle ikke gĂžres sĂŠrlige foranstaltninger for min skyld – jeg stod gerne pĂ„ andenbagerste sammen med ungerne. Vi blev ikke rigtigt enige om noget. Han ville sĂŠtte en sĂŠrlig workshop op for mig og nĂŠvnte et belĂžb, som man kunne kĂžbe en hel ko for. Jeg blev stĂŠdig og sagde nej tak. I 2003 var der kun en dansegruppe pĂ„ Bujora og jeg grĂŠd mine modige tĂ„rer. Jeg havde sĂ„dan glĂŠdet mig til at vĂŠre i Tanzania og give vores 3 unger oplevelsen af, hvad det gĂ„r ud pĂ„ med al det der danseri. SMSede med min danseveninde Ditte og beskrev min frustration. (Det var fĂžr internettet, sĂ„ korrespondancen var skidedyr og tilstrĂŠbt kortfattet). Ditte havde vĂŠret i Tanzania Ă„ret fĂžr, sĂ„ hun forstod min kvide. GĂ„ ned til Kisesa B. Du spĂžrger bare en lokal om at vise vejen. De vil tage imod dig pĂ„ passende vis. Min mand SĂžren Idokesbror havde en rigtig god tilgang til at gĂ„ pĂ„ visit. NĂ„r vi kom hjem til nogen, sĂžrgede han altid for at medbringe noget kĂžd, ris, sukker og olie – bĂ„de for at give en vĂŠrtsgave og for at sikre, at vi ikke Ă„d familiens sidste hĂžne. AltsĂ„ kom vi ned ad vejen, fulgt af ungernes legekammerat Frankie, med ingredienser til et velkomstmĂ„ltid. FĂžr mobiltelefonens oprindelse. AltsĂ„ helt uvarslet. Vi kom ikke pĂ„ en Ăžvedag. Kisesa B har altid Ăžvet fredag og mandag. Og det gĂžr de stadig. Men glĂŠden over at have fĂ„et gĂŠster (kombineret med begejstring over hvor meget SĂžren lignede Idoke) udlĂžste heftig aktivitet. Kvinderne tilberedte de medbragte fĂždevarer og mĂŠnd og drenge fik stampet dansegruppen op af hullerne og sĂ„ blev der danset bunungule. Vi var hjerteligt velkomne. I en sĂ„dan grad, at mine fodbolddrenge ogsĂ„ kom pĂ„ dansesandet. Den havde jeg ikke set komme. Den mĂ„ned stĂ„r stadig tydeligt i mine bĂžrn. Det skĂžnneste var at komme ud pĂ„ landet til Kisesa B, slĂ„ vores telt op og lege, danse og synge. En dag vi voksne skulle til begravelse andetsteds, passede familien og Frankie de tre bĂžrn, som havde en dejlig dag uden forĂŠldre. Vel at mĂŠrke uden et fĂŠlles verbalt sprog at gĂžre godt med. Lattermildheden og den venlighed alle gĂŠster omgĂŠrdes af bar det hele. Stemningen i Kisesa B er den samme i dag. OgsĂ„ selvom der er blevet bygget helt vildt og husene nu ligger inde i en landsby, med en hĂžjrĂžstet moske som bagnabo. Medlemmerne er ikke de samme. Gruppen bĂŠres i hĂžj grad af bĂžrnene af dem, jeg kendte fra dengang. ForfĂŠrdeligt mange af de gamle er dĂžde. Og de fĂ„ overlevende har brĂŠndt lysene i begge ender og lidt pĂ„ midten, sĂ„ de er i en sĂžrgelig forfatning. Der blev drukket og rĂžget igennem dengang. Det slider pĂ„ systemet. Alle grupper har op- og nedgange. Der var en periode, hvor man kunne hĂžre hĂžnsene kagle og hundene glamme pĂ„ gĂ„rdspladsen ved Anders Shagembes hus. Trommerne var gĂ„et til og der var ikke penge eller energi til at reparere dem. Gruppen sov. Her kom Sabina (Tak, tak TAK!) ind pĂ„ banen og finansierede trommernes og gruppens genopstandelse. Sabina bor i Danmark, arbejder som en hest og bruger en stor del af det hun tjener pĂ„ aktiviteter, der gavner familien i Tanzania. Det er almen viden, at uden Sabina, ville der ikke vĂŠre liv i gruppen nu. I dag bestĂ„r Kisesa B af anden generation af familien Milundumo med venner. Der mindre alkohol i dagligdagen og hashen er fortrukket vĂŠk fra dansepladsen og ned bag en gruppe trĂŠer, sĂ„ gĂŠsterne ikke udsĂŠttes direkte for tĂ„gerne og kun de, som ryger, deltager i den aktivitet. De unge drenge og de fĂ„ piger danser stadig bunungule. Tilsat sogotha og bula buka, nĂ„r trommerne er i form til det. Shabani spiller tromme 2025 Kisesa B anno 2006 var meget stĂŠrke sangere. Gamle Milundumo formelig sprĂžjtede sange ud af ĂŠrmerne og der blev sunget til enhver Ăžver. Meget, smukt og stĂŠrkt. Den tradition er ikke gĂ„et sĂ„ stĂŠrkt i arv. Selv om vi taler om det pĂ„ mĂžderne, formĂ„r gruppen ikke at gennemfĂžre decideret sangundervisning og en del af medlemmer mumler lidt i skabet, fordi de hverken kan huske ord eller toner. Det er til gengĂŠld det eneste, der bekymrer mig omkring gruppen. Der er sĂ„ stĂŠrke krĂŠfter, som driver vĂŠrket, at de smĂ„knĂŠgte, der hĂŠnger ud pĂ„ de bagerste rĂŠkker eller omkring trĂŠbommen, som trommeslagerne sidder pĂ„, nok skal tage over og drive gruppen videre til nĂŠste generationsskifte. Øver pĂ„ en ganske almindelig mandag aften Gamle Milundumo er her endnu! Efter hver Ăžver er der mĂžde. I Ă„r var jeg sĂ„ heldig, at gruppen valgte at gennemfĂžre mĂžderne pĂ„ swahili, i stedet for deres foretrukne sprog sukuma. Hvis man ved hvor glade sukumaerne er for deres sprog, forstĂ„r man hvilken gave og udtryk for respekt for mig det er, at de i to mĂ„neder talte swahili til mĂžderne. Alle mĂžder er lange og indledes med at formanden takker for dagens Ăžver og udtrykker, at den har vĂŠret god. Herefter er der navneoprĂ„b, hvor sekretĂŠren noterer de tilstedevĂŠrende i den store sorte bog. Udebliver man fra en Ăžver udlĂžser det en bĂžde pĂ„ 50 tsh. Jeg var forhindret af aktiviteter vedrĂžrende mit husbyggeri en fredag og til nĂŠste Ăžver fik jeg til gruppens udtalte begejstring en bĂžde. SekretĂŠren rĂ„bte mit navn op. Da jeg svarede ipo, jeg er her, sagde hun lige sĂ„ tĂžrt: Du har et H. H for haipo (hun er her ikke). Jeg betalte min gĂŠld og var tilfreds med at vĂŠre sĂ„ meget en del af gruppen, at jeg indgĂ„r i deres bĂžderegnskab. Efter navneoprĂ„bet diskuteres hvad der rĂžrer sig. NĂ„r man vil tale, beder man formanden om ordet og nĂ„r man taler stĂ„r man op og indleder sine ord med at takke formanden for ordet. Alt sammen sĂ„ underligt formelt, set med danske Ăžjne. MĂžrket lĂŠgger sig. Det bliver kĂžligere og moskitoerne har en fest. Somme tider er folk alvorlige eller vrede, men de store grin ligger hele tiden lige under overfladen, klar til at bryde ud, nĂ„r en af gruppeklovnene siger noget sjovt. Et af de sidste efterĂžver-mĂžder inden jeg rejste hjem for i Ă„r var en overraskelse. Vi havde haft en gruppe danskere pĂ„ kursus et par uger og det var tid til evaluering. Der var sket smĂ„fejl i undervisningen og der var indgĂ„et flere kĂŠresteskaber end normalt. Begge emner blev diskuteret og alle har taleret uanset status i gruppen. Der er ikke tradition for at man skal blive enige via dialog – i stridsspĂžrgsmĂ„l er det i sidste ende formanden, som slĂ„r streger under facit. De streger slĂ„s efter, hvad der gavner familien og gruppen – mere perifere medlemmer har taleret, men ikke sĂ„ stor indflydelse, som de der er fĂždt ind i gruppen. Det affinder alle sig med. 2 dage tidligere havde jeg haft besĂžg hjemme i mit nybyggede hus. BrĂždrene James og James kiggede forbi, for at beskue byggeriet og for en snak. Jeg kom med nogle af mine betragtninger angĂ„ende et par af de unge dansedrenge, som synes mere optagede af at fĂ„ en dansk kĂŠreste, end af at kunne deres shit. Som maser sig op pĂ„ forreste rĂŠkke for at flashe, uden at mestre undervisningens kunst. De kan blive rigtig gode dansere, men I er nĂždt til at forklare dem om ydmyghed og vigtigheden af at stĂ„ nede i rĂŠkkerne, indtil man for alvor husker hvordan dansen gĂ„r. Ellers bliver de til de der irriterende Michael Jackson wannabees, som mange grupper trĂŠkkes med. BĂ„de i Danmark og Tanzania. De mangler forstĂ„else for gruppen og er for optagede af sig selv. (Synes jeg, det her er jo min historie). Til mĂždet diskuteres emnet om undervisningens kunst. Pludselig siger Lille James: Shenede, du har nogle overvejelser omkring dette emne, vĂŠrsĂ„god at komme med dem nu. Jeg blev ret paf, men mĂ„tte bide i den sure mango og rejse mig. Takke formanden for ordet og fortĂŠlle mine overvejelser direkte til drengene. Det var meget uvant for mig med sĂ„ direkte kritik. Men jeg er medlem af gruppen og det forventes, at jeg bidrager. OgsĂ„ fordi jeg er gammel – respekten for alderens visdom er udbredt. Der sker ikke store forandringer pĂ„ baggrund af et enkelt mĂžde. Men ĂŠrligheden, modet og den direkte tale, kunne vi godt bruge mere af i grupperne i Danmark. Vi bryster os af flad struktur, men der er forskel pĂ„ folk og mange ting bliver aldrig diskuteret i plenum. MĂždet er Ă„bnet Festen synges i gang Slagterdrenge TĂŠt pĂ„ hjemrejse holdt vi en fest for at fejre husbyggeriet og livet i al almindelighed. SĂžde venner fra Danmark havde hjulpet med skillinger, mine var forsvundet i byggerodet. PĂ„ selve festdagen kom vi sent i gang og jeg tonsede rundt med tĂžmmermĂŠnd og vĂŠrtindestress. SĂ„ kom dansegruppen og fik sat gang i bĂ„de det praktiske og det kulturelle. Nogen stod for at slagte FĂŠtter FedtfĂ„r, andre hjalp med at slĂŠbe stole og service udlĂ„nt af landsbylauget. De fleste hjalp til med at drikke nanasi, spise velkomst-stegt blod og indvolde og synge festen i gang. I allersidste ende, var det ogsĂ„ medlemmer af dansegruppen, der lykkeligt lallede hjem efter en vĂŠldig dag med masser af mad og drikkevarer. Masser af trommer og dans. Masser af sang ved bĂ„l. Masser af det hele. Det er selvfĂžlgelig ikke hele gruppen, der skal til Danmark. Men 5 medlemmer er nok til, at vi kan fĂ„ et pust af glĂŠden, varmen, ilden og trommerne fra Kisesa B pĂ„ Ă„rets lejr. Med lidt held skruer undervisningsministrene programmet sammen sĂ„dan, at vi fĂ„r shindano – dansekonkurrence mellem slanger og hulepindsvin. SĂ„ mĂ„ vi se om slangedanserne tĂžr stille op mod os, i absolut stĂŠrkeste holdopstilling. Hvem ved om vi synger: Kyega kama bata ga Kuyega kama bata Bayeye maluha bakuyagi maluha bamayoka Ga kuyega kama bata Jeg bevĂŠger mig som en glad and De stakkels slangedansere, der bare har kun en slange at gĂžre godt med Jeg bevĂŠger mig som en glad and (Drillevise fra banungule (hulepindsvinedansere) til bayeye (slangedansere)). Glad som en and i vand Kuyega kama bata ga Kikome (sang ved bĂ„let) 2025 Det bliver en vild lejr i Ă„r Du kan godt begynde at glĂŠde dig! Hilsen Shenede [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2019 / Ukassen 2018-19Fanaka Arts Project er en samfundsorganisation i Mukuru slums i Nairobi, Kenya. Fanaka er et akrobatik og cirkus projekt for bĂžrn og unge. Et tilbud hvor de hver dag efter skole og i weekender kan komme og Ăžve sig og blive trĂŠnet i akrobatik og cirkus. [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2016 / Ukassen 2015-16KÊre venner. Tiden er gÄet, siden vi for et Är siden modtog stÞtte fra U-kassen til vores forening Educatenow. I mellemtiden har tre af vores bestyrelsesmedlemmer, Louise, Ane og Iris, vÊret i Afrika. Her mÞdte vi og talte med nogle af vores sponsorbÞrn og bad dem om at skrive en hilsen til os allesammen her i Danmark. Nedenfor kan I lÊse, hvad to af vores sponsorbÞrn, Henerico og Sophia, har valgt at fortÊlle. [...] LÊs mere...
    Mwaka Huu 2021-2022-2023Hvor er det dejligt, at tilmeldingen til Ärets Utamadunilejr allerede er begyndt, og at vi hver dag kan se, deltagerantallet stige! Efter to Ärs aflyste lejre er vi, i bestyrelsen, endeligt sikre pÄ at vi kan holde sommerlejr i Är. [...] LÊs mere...
    Mwaka Huu 2026BesĂžg af 5 kulturgĂŠster fra Kisesa B pĂ„ Utamaduni Lejr 2025 Efter 2 Ă„rs papirarbejde, afviste visa og en klagesag fik vi heldigvis medhold i, kunne vi endelig byde varmt velkommen til 5 kulturgĂŠster, Shabani, Robert, Kulwa, James og James, fra dansegruppen Kisesa B. Det havde vĂŠret en besvĂŠrlig proces, men heldigvis fik vi stor hjĂŠlp af vores samarbejdspartnere: dansecenteret Asedeva og Abeneko & The Positive Mind i Dar Es Salaam, som ogsĂ„ var inviteret til at undervise og spille koncert pĂ„ lejren. De indgik et samarbejde med Kisesa B og inviterede dem til Dar Es Salaam, hvor de spillede sammen og skabte netvĂŠrk mellem de to grupper. Derudover udĂžvede den altid hjĂŠlpsomme Fader Fabian (tidligere prĂŠst pĂ„ Bujora og kulturbĂŠrer i Mwanza) god hjĂŠlp, og vi var sĂ„ heldige at han og hans samarbejdspartner og ven Fabian Gwa Njingi ogsĂ„ deltog pĂ„ Ă„rets lejr. Tidligere kulturgĂŠst og ven af lejren Cleophace Kachawi (coach, trommeslager og danser i Bujoras dansegruppe Wanacecilia) hjalp til med afrejse og fulgtes med kulturgĂŠsterne til Danmark, da han selv skulle besĂžge sin familie samt undervise pĂ„ lejr. Med hjĂŠlp fra dem og mange andre, bl.a. Ăžkonomiske tilskud fra de danske dansegrupper, kom vi i mĂ„l og kunne tage imod gĂŠsterne med stor glĂŠde d.09/06-26. Kisesa B er en dansegruppe beliggende i Isenibonideni, Kisesa, Mwanza (landsbyen nĂŠr Kulturmuseet Bujora). De 5 kulturgĂŠster er bĂžrn af en bunungule tradition som blev bragt til livs af deres bedstefar Milundumo. Deres familie er stor og nĂ„r endda helt til Danmark, hvor deres faster og i alt fire kusiner er bosat. Deres faster er den herboende Sabina Shabani, og det var ogsĂ„ hos hende, at de fĂžrste dages akklimatisering fandt sted efter ankomsten i Kastrup. Efter dagene i KĂžbenhavn gik turen til Jylland hvor de fĂžrst besĂžgte Sebastian Paulo og derefter blev modtaget, med Ă„bne arme, pĂ„ Granlunden (kollektivgĂ„rden hvor nogle af de fĂžrste kulturbrosstiftere, Uffe og Sander, bor) af Utamaduni Dance Troupe. Her er der blevet danset, trommet, holdt mĂžde og grinet i mange Ă„r, og mange kulturgĂŠster og dansefolk har sat deres fĂždder i kĂŠret i Emmelev. Dagene pĂ„ Granlunden, ogsĂ„ kaldet forlejren, gik med at lĂŠre hinanden bedre at kende og fĂ„ samspillet godt op at kĂžre, sĂ„ vi kunne vĂŠre klar til at undervise i fĂŠllesskab pĂ„ Ă„rets lejr. Da vi ankom pĂ„ lejren en dag fĂžr Ă„bningen, var de 5 kulturgĂŠster rundt og hilse pĂ„ de andre omrĂ„der, og blev introduceret til den lille midlertidige landsby i Ramten Skov som vi sammen bygger op og bor i hver sommer. . Da bunungule og sogota er nogle af dansegruppen Kisesa B’s spidskompetencer, blev disse stilarter gennemgĂ„ende i undervisningen med kulturgĂŠsterne. De havde bĂ„de Ăžvet sig pĂ„ gamle og opfundet nye danse og sange som de underviste i til bĂ„de unge og ĂŠldre, nye og garvede. Lejren blev afrundet med et brag af et bununguleshow fuld af kostumer, skĂžre pĂ„fund, teater og god kraft pĂ„ trommerne – lige efter bunungulebogen! Efter lejren havde dansegruppen fortsat en mĂ„neds tid i Danmark, hvor de bl.a. besĂžgte venner, familie og udforskede de to danske storbyer Aarhus og KĂžbenhavn. i Aarhus fik de fornĂžjelsen af at besĂžge Astrid Rodbrup, Cecilie Kjems, Maria Shabani, Dina BjĂžrn og Mitundwa Ntini i Århus. De byggede bununguletrommer med den Ă„rhusianske dansegruppen Vipepeo hos Anna Kruse og fik hele 2 ture i Tivoli Friheden. Derudover lavede Kisesa B ogsĂ„ en workshop for Vipepeo, Efter tiden i Århus gik turen videre til Anne Birgitte Nielsen (kendt som AB) i TĂžrring og dernĂŠst Koku og Jens Thorsen pĂ„ VentegodtgĂ„rd, hvor der blev danset og hygget med dansegruppen Igokoloo. I KĂžbenhavn dansede de bĂ„de show og lavede workshop med Igokoloo samt besĂžgte familie og venner. Blandt andre Sabina og Nadia Nanji , Anne Katrine Lykke Bie, Signe FrĂžkiĂŠr, Inger og Mathias Paul samt deres Ăžvrige familie. De tog til Sydfyn og deltog i bryllup hos Christian Chalmer og Katrine Paahus. En vaskeĂŠgte kĂŠrlighedsfest. I Rudme afholdt de dernĂŠst workshop for den fynske dansegruppe Cheza Mjini og sidst blev opholdet afsluttet med en kombineret Ăžveweekend og farvelfest med Utamaduni Dance Troupe. D. 25/08-26 var opholdet slut og turen gik retur til Tanzania. I lufthavnen blev der taget afsked med familie, venner og 7 ugers vilde oplevelser, hvilket selvfĂžlgelig involverede store krammere, grin og grĂ„d! En hilsen fra gĂŠsterne: “Tunafurahi sana watu watano kwa safari yetu Denmark kwa usalama. Tunashukuru kwa kutupokea vizuri bila shida na tulikaa kwa upendo bila shida. Tunatoa shukrani sana sana kwa Utamaduni Group. Kulwa, Shabani, James, James na Robert tunapenda kutoa shukrani” Oversat: “Vi, 5 mennesker, er glade for vores rejse til Danmark, som gik fredeligt. Vi er glade for at I modtog os uden problemer og at vi var i Danmark i kĂŠrlighed uden problemer. Vi vil gerne give tak til Utamaduni Gruppen. Kulwa, Shabani, James, James og Robert, vi vil gerne sige tak.” Kisesa B danser stadig med fuld kraft og har taget bogobogobo (hakkedans) op. Derudover danser de fortsat bunungule, sogota og bulabuka. De byder alle som har lyst velkommen til at besĂžge dem i Isenibondeni, Kisesa, Tanzania. Vi takker for et dejligt besĂžg fra Kisesa B og for alle de smil, minder og venskaber der blev knyttet. Flere dansegrupper husker og danser, synger og trommer stadig alt det vi har vĂŠret sĂ„ heldige at fĂ„ med fra dansegruppen Kisesa B. Tak til alle jer der har hjulpet, doneret varme jakker, stĂžttet op og taget godt imod gĂŠsterne. Vi glĂŠder os til at danse og samles med jer pĂ„ Ă„rets lejr, hvor der lurer et skĂžnt og diverst program. Bedste hilsner, PĂ„ vegne af Utamaduni Dance Troupe Maria Shabani og Dina BjĂžrn   [...] LĂŠs mere...
    KulturgĂŠster / Mwaka Huu 2015NEKROLOG OVER LUCAS STEPHEN MHOJA f. 9/7 1984, d. 10/12 2014 af Kirsten Larsen Fisker Mhoja, Christiania D. 10. december 2014 omkom min kĂŠre svoger Lucas ved en trafikulykke i Sukumaland. Faderen tjente i Ăžvrigt ogsĂ„ som soldat under krigen mod Idi Amins styre i Uganda, han havde vĂŠret langt inde i Uganda og kan fortĂŠlle om, hvordan han flere gange var i livsfare. Hele familien boede i et hus i Magereza sammen med andre soldaterfamilier. Efter krigen fik han tilbudt pension, som han tog imod. Han var glad for at kunne vende tilbage til livet i landsbyen. Lucas’ nĂŠstĂŠldste storebror, Ndelama, bor og arbejder stadig i Magereza. Det er familiens base i Dar es Salaam, hvor vi altid bor pĂ„ gennemrejse fra Danmark til Sukumaland. Der opholdt sig ogsĂ„ Lucas en uges tid sidste sommer pĂ„ vej hjem fra Danmark. Lucas var i en periode som stor dreng hos en plejefamilie, noget familie i Tabora, men vendte hurtigt hjem til Lugeye, da man i plejefamilien havde den kedelige vane at opdrage bĂžrn med tĂŠsk, fortalte Lucas. Det gjorde man ikke hos Wanalyaku. Efter at Makungu i 2008 var rejst til Danmark, blev Lucas hurtigt den nye leder og fordanser for Wanalyaku, under kyndig vejledning af sin far, den nuvĂŠrende Mzee Lyaku. Han viste sig hurtigt at vĂŠre et kĂŠmpe talent, bĂ„de som danser, trommeslager og underviser for gruppen og de mange gĂŠster, der kommer for at lĂŠre sukumaernes dansekultur at kende. De gode kunstneriske og pĂŠdagogiske evner bragte ham til Danmark i sommeren 2014, hvor mange nĂžd godt af hans undervisning og behagelige selskab. Han optrĂ„dte sammen med danserne her i landet ved mange begivenheder, Utamaduni Sommerlejr, Christianias fĂždselsdag og andre arrangementer i hele landet. Han underviste Utamadunigruppen og de to grupper i KĂžbenhavn i hans speciale, som var Bakumyalume hakkedans, slangedans, den populĂŠre Maliwata og mange andre. Han afholdt kursus for dansegrupperne i Århus og underviste de studerende pĂ„ kunstakademiet der. Alle var begejstrede for hans undervisning, hans charmerende vĂŠsen og livlige og humĂžrfyldte ledelse. Og det skulle da ogsĂ„ bare mangle! Han var leder af sit lands bedste traditionelle dansegruppe. For ca. tre Ă„r siden drog Wanalyaku afsted til den store dansekonkurrence ved kunstakademiet i Bagamoyo. De var kommet direkte fra et dansejob i Arusha og var ved ankomsten meget trĂŠtte. De skulle vĂŠre gĂ„et lige pĂ„, men fik udsĂŠttelse et par dage, sĂ„ de nĂ„ede at hvile ud. Derefter vandt de hele konkurrencen, nĂ„ede at besejre alle landets andre grupper og drage hjem som vindere efter en mĂ„neds ophold i Bagamoyo. Wanalyaku nĂ„ede ogsĂ„ at blive vindere af andre konkurrencer under Lucas’ ledelse, bl.a. konkurrencen blandt dansegrupperne omkring de store sĂžer. Jeg har selv vĂŠret ude med Wanalyaku og set dem optrĂŠde ved mange lejligheder, bĂ„de med Makungu og Lucas som fordanser og fulgt gruppens udvikling i nu 20 Ă„r. Hvert Ă„r optrĂŠder gruppen til Mwenge, hvor Tanzania fejres ved at man lader frihedsfaklen bĂŠre landet rundt. Ved den lejlighed oplevede jeg Makungu som leder for ca. 10 Ă„r siden. Sidst jeg besĂžgte familien i Lugeye, dec. – febr. 2013 – 2014, var jeg sammen med Lucas og gruppen pĂ„ job nytĂ„rsdag 2014 pĂ„ stadion i Mwanza, sponsoreret af CocaCola. Vi fik det store program at se. Min tilstedevĂŠrelse kunne heller ikke undgĂ„ at vĂŠkke opmĂŠrksomhed. Lucas havde malet sig helt hvid og fundet en stor rĂžd paryk. Som han sagde:” NĂ„r man bor sammen, kommer man til at ligne hinanden!” Ja, vi har haft meget spas sammen. Jeg mindes de hyggelige hjemmeaftener i familiens skĂžd i Lugeye hos forĂŠldrene. Der er ikke elektricitet, sĂ„ man sidder i den dunkle belysning og nyder en stille stund efter maden, drikker mĂ„ske en kop kaffe med en enkelt Konyaki, mens man fortĂŠller dagens hĂŠndelser. Det var i de stunder jeg sĂ„ Lucas med sin sĂžn pĂ„ skĂždet, den lille Stephen, som nu er ca. 2 Ă„r. Ved hans side sad hans kĂŠreste, den lattermilde, men ogsĂ„ alvorlige Happiness. Jeg glĂŠder mig allerede til at se dem igen, forhĂ„bentlig til vinter. Hvor Lucas vil blive savnet! Det var ham, der havde tid til at snakke, ind imellem, nĂ„r han havde en pause i sit arbejde og Makungu var travlt optaget med alskens gĂžremĂ„l. Jeg husker de stille dage under skyggetrĂŠet, hvor meget af snakken gik om, hvor fantastisk det skulle blive, nĂ„r Lucas kom til Danmark. Lucas var i gang med at indspille en film. Han skaffede mig en rolle og vi var pĂ„ tur sammen til Mwanza, hvor vi optog nogle scener pĂ„ et smukt sted ved sĂžen. PĂ„ vejen hjem blev det sent og vi nĂ„ede ikke den sidste daladala, sĂ„ vi stoppede og kom op i fĂžrerhuset pĂ„ en stor lastbil hele vejen til Lugeye. Hvor havde vi det bare pragtfuldt! Lucas efterlader sig mange, mange, der savner ham dybt. Hele hans familie, hans forĂŠldre, hans arbejdskammerater pĂ„ landsbykontoret, dansegruppen og alle os, der har lĂŠrt ham at kende og havde drĂžmt om alle de fantastiske ting, vi kunne lave sammen i fremtiden. Lucas nĂ„ede i sit korte liv mange ting, som andre end ikke nĂŠrmer sig i lĂžbet af mange Ă„r. Nu mĂ„ vi blot takke for alt det, vi fik, at vi lĂŠrte Lucas at kende, at han har vĂŠret her. Hermed en sidste hilsen til dig, min kĂŠre svoger fra din svigerinde (sjemeji). Æret vĂŠre Lucas Stephen Mhojas minde!   [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2017 / Ukassen 2016-17  LĂŠs mere om Utamadunis ‘mikrofond’ pĂ„ U-kassens hjemmeside [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2021-2022-2023 / Ukassen 2020-21-22Chasasa Nursery – Pemba Her kommer en lille beretning fra planteskolen i Wete pĂ„ Ăžen Pemba. FĂžrst og fremmest vil Mbarouk pĂ„ gruppens vegne gerne takke for stĂžtten til vandforsyning pĂ„ 4500 kr., som blev modtaget i 2020. [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2015 / Ukassen 2014-15Til U-kassen. Jeg vil gerne takke jer for de 2.000,- kroner som mit Senegal Voksenskole projekt har modtaget. Skolen i Abene lever i bedste velgÄende, med et dagligt elevtal pÄ ca. 30 personer. Det hjÊlper de voksne i Abene til at blive selvforsÞrgende via de kompetencer skolens uddannelser giver dem. Skolen vil dermed vÊre med til at nedsÊtte antallet af ofre for bÄd ulykker via flugt til Europa. Budget for skolen kan ses pÄ hjemmesiden under fanen: Gennemsigtighed. Senegal Voksenskole er ved at etablere sig som en forening, hvor jeg d. 8. december nedsatte en bestyrelse. Bestyrelsen vil hjÊlpe med at lÞse de mange opgaver som der ligger i at drive en skole i Senegal. Dette er for eksempel hjÊlp til at formidle kendskab til projektet, lave fondssÞgning, udarbejde og omdele pjecer og hverve nye medlemmer. For at sikre kontinuitet og engagement, rejser jeg til Senegal 27. dec og vender hjem i begyndelsen af marts med ny viden og gode historier til formidling. I Abene lever jeg sammen med de lokale lÊrere og gÄr hver dag med i skolen for at fÞlge med i skolens dagligdag. Det sker at jeg vikarierer i engelsk. [...] LÊs mere...
    Mwaka Huu 2024 / Ukassen 2023-24KĂŠre ukasse Tusinde tak til ukassen for sponsoratet. I er alle meget velkomne i Igeye hos Maisha Furaha Theater Group. Med Venlig Hilsen Maisha Furaha Theater Group. [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2019Her fĂžlger en lille beretning fra Sander Machombo, om hans projekt med at ‘riste venskabsbroen i runer’ pĂ„ Bujora i Sukumaland. [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 20182018 – Bujora fylder 50 Ă„r! – 50 Ă„r siden “the summer of love” PĂ„ Bujora er det evig sommer. Det er et dejligt levende museum med medarbejdere, der altid er med pĂ„ ny research, nĂ„r jeg ankommer. Ovre hos prĂŠsten stĂ„r den skĂžnne landrover, som gerne lĂ„nes ud til ekspeditioner i det smukke Sukumaland. [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2026Two years ago, I stepped into Utamaduni Camp in Aarhus, Denmark, and I was utterly transformed As someone from Tanzania, this festivalcamp rooted in the bond between Denmark and Mwanza, Tanzania, became a powerful bridge of cultures for learning and exchange of cultural knowledge. I was welcomed with open arms, and I remember sharing my own cultural traditional experience through dance, I and my team, the positive mind, we offered live afro fusion music performance at the festivalcamp as well led two traditional dance workshops one on the traditional Sindimba dance from Mtwara, and another on Sukula from Ukerewe, Tanzania. Watching participants learn these dances was as inspiring as it was humbling. As a trainer, I gained so much from them, and I realized how much we could grow together through exchange. That’s why, after that first year, I knew I had to come back in 2025. Both years, I saw Utamaduni as more than a festival; it was a vision of what’s possible when we build lasting bridges between Denmark and Tanzania, between Mwanza and Dar es Salaam, and between Aarhus and beyond. And one day, I hope to bring my own children there at Utamaduni for the to experience the wonderful cultural celebration, so they too can feel this incredible human celebration this learning, eating, singing and dancing together, as one.   Greetings fra Isack Abeneko   Photos from the concert with “Abeneko and the positive mind” at the camp 2025 Photos by: Mads Mchele Bischoff [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2024African Paradise projektcenter takker for denne gang . Mit dejlige paradis i fiskerlandsbyen ved Atlanterhavet i Sydsenegal er nu til salg. Jeg kan se tilbage pĂ„ 30 Ă„r med projekter, hvoraf ukassen har stĂžttet de fleste: medicin og akuthjĂŠlp til gratis forhaveklinik (bla. grĂ„ stĂŠr og brĂŠkkede ben), tandlĂŠgeprojekt, rent vand og hegn til skole og bĂžrnehave. LĂŠs Mettes seneste ukasse-rapport fra Abene. Desuden risafskalningsmaskine og projekt med brĂŠndte lersten (mursten) til holdbare huse. Tusind tak for det. I landsbyen bor stadig Majid (tidligere arrangĂžr i Bazar og Duka) og en del af Ă„ret ogsĂ„ Agnethe (fra lejrens 1. hjĂŠlp). For 200.000 kr. (eller 26.000 euro) kan du overtage hele paradiset. Der er 2 huse, 3 hytter + 1 dobbeltvĂŠrelse + 2 enkeltvĂŠrelser, i alt 19 sengepladser. Man kan evt. leje naboernes huse, der er sĂ„ 5 sovepladser mere. En klasse fra Århus friskole var der for et par Ă„r siden, hvilket Hans Martin kan fortĂŠlle om. Det er oplagt at bruge stedet til projekter, airbnb, fĂŠlles vinterparadis eller lignende. Alt indbo samt kontakter til ”vicevĂŠrt”, chauffĂžr, dans, trommer og musik medfĂžlger. Se min facebookside for flere fotos. KĂŠrlig hilsen pensioneret afrikafarer Mette Lotus. Tidligere arrangĂžr i 1. hjĂŠlp og info. Nu kassemester og med i regnskabsgruppen.   Her kan du se udvalgte fotos, find flere pĂ„ Mettes Facebook [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2019Warsha 27. december 2018 – 11. januar 2019. Gensyn med Sukumaland efter 24 Ă„r. Som oftest fĂžr, nĂ„r vi i Utamaduni Dance Troupe diskuterer og reflekterer over vores virke, falder snakken pĂ„ muligheden for igen at afholde et warsha. Dette var ingen undtagelse i januar 2018. Jeg sad der med en enorm trang til at melde mig pĂ„ skansen, trods jeg overhovedet ikke har betrĂ„dt den tanzanianske muld siden 1994, og det faktum at mit Swahili var temmelig rustent. I 1993 var Marianne HĂžj og jeg efter et warsha i Tanzania fuldstĂŠndig solgte. Dengang i start 90’erne var der stor arbejdslĂžshed. Der blev opfundet forskellige mĂ„der, hvorpĂ„ man kunne udvide sin horisont i forhold til jobsĂžgning og uddannelse. En af opfindelserne var en orlov, hvor man med 80 % af dagpengene kunne rejse udenlands og uddanne sig. De fĂŠrreste sagsbehandlere var, grundet det spritnye tiltag, sĂŠrligt meget inde i sagerne. Mariannes talegaver og vores fĂŠlles evne til planlĂŠgning og afsĂžgning af kontakter gjorde, at det lykkedes os at overbevise en sagsbehandler, om at vi skulle til Ghana og Tanzania pĂ„ ni mĂ„neders uddannelsesorlov. Ja. SĂ„dan var det dengang. Det er den udenlandsrejse, der har formet mig mest som menneske. Jeg bringer stadig anekdoter frem, hvis folk ellers har lyst til at hĂžre dem. Jeg bruger det i mit arbejdsliv, nĂ„r snakken falder pĂ„ det, der er ”anderledes”. Jeg bruger mine erfaringer, nĂ„r jeg (ofte) kommer i diskussioner med folk, der har en anderledes holdning end jeg. Hvad er det vĂŠrste, der kan ske i mĂždet med et menneske fra en anden kultur end din egen? NĂ„. Jeg var med andre ord ikke svĂŠr at overtale, da jeg blev spurgt, om jeg kunne tĂŠnke mig at deltage i warsha her 24 Ă„r senere. Utamaduni Dance Troupe bestĂ„r, som mange mĂ„ske ved, af gode folk med mange forskellige kompetencer. Som medlem af gruppen indvilger man i, at fĂŠllesskabet indeholder meget mere end dans, sang og trommer. I warsha-henseende er der i gruppen flere virkelig dygtige og erfarne folk udi i organisering og kontakt til Sukumaland. Dette Ă„r var tovholderne pĂ„ warsha Sebastian, Anne Katrine, Siff, Johanne og jeg. Der er et stort forarbejde i at arrangere warsha. Der skal skabes kontakt til Bujora, til formĂŠnd for foreninger, undervisere, landsbyer, prĂŠster, kĂžkkenfolk, nattevagter med meget mere. Der skal organiseres og planlĂŠgges, alt sammen noget der tager lĂŠngere tid end herhjemme i e-boks/online 24/7 land. I lĂžbet af sommeren og efterĂ„ret brugte vi tid pĂ„ dette, sĂ„ hen mod oktober havde vi et groft skitseret program parat. Sebastian, Johanne og Siff rejste i forvejen, og alt var parat, da warshadeltagerne landede i Mwanza. Endelig afsted med pitstop pĂ„ Zanzibar For mit eget vedkommende rejste jeg med Abena og Kofi. Vi brugte fĂžrst nogle dage pĂ„ Zanzibar. Hjemmefra havde jeg tĂŠnkt, at ”det mĂ„tte vi se”, nu nĂ„r vi endelig var tilbage i Tanzania. Jeg havde gjort mig mange tanker om, hvordan det ville vĂŠre at gense folk og steder, men jeg kunne ĂŠrlig talt ikke helt forestille mig det. Jeg kunne heller ikke mĂŠrke, om jeg var spĂŠndt eller nervĂžs. Men. Nogle gange kommer oplevelser og minder til en ad en meget uventet vej. PĂ„ Zanzibar var vi pĂ„ en spicetour (kan virkelig anbefales!), hvor vi blev guidet rundt i en art botanisk have fyldt med eksotiske frugter og krydderier. Turen sluttede med, at vi blev vist hen til en overdĂŠkket platform med mĂ„tter, som vi kunne sidde pĂ„. Vi blev budt pĂ„ en ”krydret buffet”. Vi sad i en rundkreds, og ind kom unge fyre med tallerkner og skĂ„le med forskelligt indhold. Der blev sagt vĂŠrsgo. Jeg rakte ud efter en blĂ„ plastikskĂ„l med lĂ„g. Da jeg lĂžftede lĂ„get af, mĂždte mig den mest fantastiske duft at pilau-ris. Lige dĂ©r i skyggen pĂ„ sivmĂ„tten blev jeg ramt af den stĂžrste forventnings glĂŠde. TĂ„rerne trillede ned ad mine kinder, og jeg kunne pludselig mĂŠrke savnet til Sukumaland. Bujora kalder Efter nogle dasende dage pĂ„ Zanzibar flĂžj vi til Mwanza. Vi blev hentet i lufthavnen og kĂžrte gennem Mwanzas gader om aftenen d. 24. december. Da vi endelig ankom til Bujora, stod en lille velkomstkomite og tog imod os. Johanne, Lukas, Siff, Liv, Luna og Sebastian. Endelig tilbage! Seba bĂžd pĂ„ julemiddag, pĂ„ vej derhen akkompagneret af aftens julegudstjeneste i kirken. SĂ„ var vi i gang! Den fĂžrste morgen blev jeg vĂŠkket af silende regn og en ubestemmelig lyd af dyr. Da regnen var stilnet af, kiggede jeg ud og sĂ„ aber, der hoppede rundt pĂ„ strĂ„- og bliktage med mangoer i hĂŠnderne. De havde en fest! Jeg tog alt ind. Duftene og indtrykkene blĂŠste mig tilbage til 1994 – hvor var det fantastisk! Warsha gik i gang. En palet af undervisning i mange forskellige stilarter. Der var hyret dygtige undervisere og trommeslagere, og vi fra Utamaduni Dance Troupe hjalp med at oversĂŠtte, kulturformidle, skabe kontakt mellem danskere, svenskere og lokale. I kulissen arbejdede Johanne og Seba med at holde styr pĂ„ budgettet og sĂžrge for at program og kontakter var i vinkel. I programmet var der, udover danse- og trommeundervisning og swahili, fastlagt en tur med overnatning i Ntulya, en guidet rundtur pĂ„ Bujora Cultural museum, kulturhistorie formidlet af Uffe og Sander og en gĂ„tur til Mitundwas landsby. NĂ„r dagens undervisning var slut, blev tiden brugt pĂ„ ture til den nĂŠrliggende landsby, Kisesa, hygge i baren og fĂŠllessang ved bĂ„l. Mange gange blev vi inviteret pĂ„ frokost hos gĂŠstfrie mennesker. BesĂžg i Ntulya En af vores udflugter gik til landsbyen Ntulya. Her boede i sin til den berĂžmte, nu afdĂžde, medicinmand Mungu wa pili – Gud nr. 2. Vi fyldte bussen fra Bujora med warshadeltagere, undervisere og kĂžkkenfolk – og sĂ„ gik det afsted. Vi skulle overnatte i telte. Da vi ankom, blev vi mĂždt af landsbyens beboere og sĂ„ de flotteste danseopvisninger leveret af forskellige grupper udi Buyeye og Kadete. Efter at have indtaget aftensmad i skĂŠret af batterilamper og hygge med sang og kadete, gik aftenen pĂ„ hĂŠld, og en nat i telt ventede forude. Jeg sov mildt sagt elendigt. Derfor var det heller ingen sag at stĂ„ op tidligt nĂŠste morgen. Der var noget der trak. Jeg tog mit tĂžj pĂ„, bĂžrstede tĂŠnder og listede afsted – klokken var vel 6. Omkring mig blev morgenstilheden kun brudt af snorkende warshadeltagere i naboteltene og sjove lyde fra store fugle. Jeg ville jage solopgangen. Jeg gik op ad klippen/den kĂŠmpestore sten, som ligger der lige midt i landskabet, som om nogen har tabt den der. Ntulya er det mest fredelige sted i verden. Landsbyen er som sagt berĂžmt for Mungu wa pili. som eftersigende kunne vĂŠkke en dĂžd til live ved at hĂŠlde kogende vand i hans Ăžre. Stedet er omgĂŠrdet af mystik og utroligt smukt. De fleste bygninger er hytter, firkantede eller runde, bygget af stammer/tykke grene og med strĂ„ pĂ„ taget. Kvinder fejer bopladserne sirligt rene hver morgen. Solen var sĂ„ smĂ„t ved at stĂ„ op og gav et rĂždgulligt lys udover rismarkerne. Jeg satte mig og nĂžd synet af en lille boplads klemt inde mellem klippen, store sten og trĂŠer. PĂ„ grunden var der en stĂžrre og en mindre hytte. Jeg faldt i staver og sad lĂŠnge og tĂŠnkte over, om der mon boede nogen der. Pludselig kom en gammel mand gĂ„ende hen mod den stĂžrste hytte. Han stoppede op og hilste pĂ„ en kvinde. Jeg kunne hĂžre hende svare, men kunne ikke se hende. Da den gamle mand var fĂŠrdig med sin hĂžflige og lange morgenhilsen, gik han videre. Jeg fik sĂ„dan en trang til at gĂ„ ”tilfĂŠldigt forbi” og gik ned ad klippen og hen mod hytten. DĂ©r i en dĂžrĂ„bning stod en utrolig krĂžllet og smuk gammel kvinde. Jeg sagde: ”Hodi”? (Er der nogen hjemme?). Hun smilede og svarede ”Karibu” (velkommen). Jeg gik hen til hende og hilste med det hĂžfligste hĂ„ndtryk her – nemlig hvor man udover at give hĂ„nd, lĂŠgger sin venstre hĂ„nd pĂ„ den andens hĂžjre arm. Jeg nejede, som kvinder gĂžr overfor mĂŠnd eller kvinder, der er ĂŠldre end Ă©n selv. Vi stod lĂŠnge og smilede, mens vi holdt hinanden i hĂ„nden. Vi havde ikke noget fĂŠlles sprog. Vi var blot, med dĂ©n berĂžring vi begge delte ud af. Jeg havde overhovedet ikke lyst til at give slip! Hun smilede til mig med de kĂŠrligste og varmeste Ăžjne. Jeg blev sĂ„ rĂžrt! Efter en stund sagde jeg farvel og tak og Ăžnskede hende en god dag med fĂžlelsen af, at mit hjerte var helt tanket op! Kadum Som sagt var der en bred palet af dygtige undervisere og forskellige stilarter pĂ„ dette Ă„rs warsha. Jeg har en blĂžd plet for kadum. Det er heldigt, for vores underviser i denne stilart var virkelig dygtig. Hans navn var Nuya. Han spillede trommer, flĂžjte, underviste i dans og sang med sin helt sĂŠrlige meget lyse stemme. Jeg var solgt! Kadum har det sĂŠrlige i sig, at man har trommen /en stor olietĂžnde hĂŠngende over den ene skulder og bĂŠrer den, mens man spiller. Lyden er dyb og gĂ„r direkte ind i kroppen. SĂ„ dragende! Selvom trommen er tung at bĂŠre, gĂžr rytmerne, trinnene og flĂžjtens lyd, at man pĂ„ en mĂ„de bliver lullet ind i en meditativ tilstand. BesĂžg i Mitundwas landsby En af de sidste dage gik vi ad stier og marker hen til Mitundwas landsby. Her var der optrĂŠden og undervisning af to dansegrupper. Vi blev pĂ„ gĂŠstfri vis placeret i skyggen, og i gang startede den fedeste optrĂŠden. Og endda med sogota som jeg elsker. En mandlig sogota-trommeslager smilede til mig. En anden spurgte:” Kan du kende ham?”. Jeg kiggede lidt. Guuuud! Det var jo Chumas! Min gamle ven fra 1994, der i timevis havde undervist mig! Jeg flĂžj op, standsede musikken, virkelig uhĂžfligt, og gav ham et stort kram. Det grin og det smil, jeg fik tilbage, var GULD! Efter optrĂŠden blev warshadeltagere budt op til danseworkshop. Fede danse og virkelig dygtige trommeslagere og undervisere. Alt imens dansen foregik i den bagende sol, havde kvinder travlt med at tilberede lĂŠkker mad til os. Vi blev efter noget tid budt til bords. Spisningen foregik i smĂ„ cirkler, hvor vi sad 3-5 personer om et fad ris/ugali/kĂžd/grĂžnt/sovs og spiste med fingrene. Der er noget sĂŠrligt ved at spise pĂ„ den mĂ„de. Det lyder mĂ„ske banalt, men maden smager tifold bedre. Skidt pyt med at man er klistret til med ris og til albuerne 😉 Dag for dag forsvandt tiden bag os. Vi sluttede af med et brag af en afskedsfest, hvor vi havde inviteret alle undervisere og deres baggrundsgrupper til dans og festmad. Vi var over 100! Jeg var efter 14 dage fyldt til bristepunktet med oplevelser. De 24 Ă„r havde sat sine spor. PĂ„ mine fĂžrste rejser i Sukumaland var det sĂŠrligt dans og musik, der fyldte for mig. Denne rejse bĂžd pĂ„ umĂ„delig mange kĂŠrlige og rĂžrende gensyn. Jeg har ikke ord pĂ„, hvor mange gange jeg har grĂŠdt glĂŠdestĂ„rer – og virkelig mĂŠrket, hvor meget jeg har savnet det i alle Ă„rene. En anden kĂŠr ven – Bala – spurgte mig:” GĂ„r der 24 Ă„r inden du kommer tilbage?!” – svaret er NEJ! Jeg vil tilbage, sĂ„ snart det er muligt. Et vel tilrettelagt og ikke mindst veludfĂžrt warsha var overstĂ„et. Tak til Jer modige warshadeltagere, for hvem det for nogen var fĂžrste gang at vĂŠre i Afrika. Hatten af for dygtige tovholdere fra min dansegruppe, uden Jer og Jeres evner til at arrangere, kommunikere og kulturbrobygge, ville det vĂŠre umuligt at gennemfĂžre et warsha. Tusind tak til undervisere og dansegrupper for Jeres fantastiske dans og musik! Tusind tak til toptjekkede kĂžkkenfolk og nattevagter der passede godt pĂ„ os. Tak til Bujoras nye prĂŠst Fikiri, for at ville lĂŠre os at kende. Ja kort sagt, tak for Jer alle! Hvis du skulle have lyst til at deltage i et warsha, kontakt da en af os i Utamaduni Dance Troupe for nĂŠrmere oplysninger. KĂŠrlig hilsen Anne Birgitte [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2018– Habari Dav, lyder det hĂžjt fra Vero, da hun med nye krĂžller og et stort smil trĂŠder ind i sin bar og uden at se sig til siderne styrer direkte mod mig med et stort knus og med armene om min hals spĂžrger, om jeg har haft en god rejse. I det varme lys fra en nedgĂ„ende sol bevĂŠger vi os hjemad af de stĂžvede jordveje, mens snakken og latteren mellem gruppens medlemmer flyder uhĂŠmmet. Ved en korsvej stĂžder jeg pĂ„ tre medlemmer fra en anden dansegruppe, jeg fotograferede og lĂŠrte at kende pĂ„ warsha i januar sidste Ă„r. Stor gensynsglĂŠde, masser af hĂ„ndtryk og ’kom og besĂžg os, du er meget velkommen’, og vi udveksler hĂžfligheder og hilsner i Ă©t vĂŠk, fĂžr vi fortsĂŠtter hver vores vej. Langsomt siver medlemmer af Sikus nye dansegruppe i hver sin retning, og sĂ„ er det, at Siku og jeg pĂ„ vej hjem til Bujora slĂ„r vejen ind omkring Veronicas nye bar. Siku og jeg? Jo tak. Efter et lidt fluffy velkomstkys i lufthavnen, det er trods alt en krĂŠftoperation og ni mĂ„neder siden vi har set hinanden sidst, falder vi i hak hjemme pĂ„ Bujora. Hun er en gudsbenĂ„det rejsefĂžrer i det afrikanske virvar af skikke og traditioner og ikke mindst de utallige hilsner, jeg skal igennem hver gang, jeg mĂžder en ven eller en bekendt. Det er helt utroligt mange mennesker, der pĂ„ lang afstand kan afgĂžre, at det mĂ„ vĂŠre mig, der gĂ„r dĂ©r, og derfor rĂ„ber ’Hej Dav’, stopper op, giver hĂ„nd eller et kram og siger ’Velkommen’. Mit swahili er ikke blevet bedre af ni mĂ„neders fravĂŠr, men Siku hvisker mig de rigtige svar pĂ„ de mange hilsner, og de fleste smiler overbĂŠrende, nĂ„r jeg klĂžjes i ritualerne. Det er en fest at vĂŠre tilbage blandt sĂ„ imĂždekommende mennesker. Vi har besĂžgt bĂžrnene (der er fem) og mama Siku flere gange. Det ligger ikke langt fra Bujora og er dĂ©r, Siku bor, nĂ„r hun ikke har besĂžg af mig. Vi har spist ugali og noget spinatlignende grĂžn sovs med fingrene pĂ„ et tĂŠppe pĂ„ jorden i gyldent lys fra en tilpas sol, jeg har spillet ludo med ungerne og bold med den yngste pĂ„ tre Ă„r. Sikus familie er kĂŠmpestor, og der er altid en bror, en onkel eller en moster pĂ„ besĂžg og sommetider flere af dem pĂ„ samme tid. Ulempen ved det er, at de indbyrdes taler sukuma, som er helt uforstĂ„eligt, hvorfor jeg er overladt til mig selv, men sĂ„ er det godt, at jeg kan snuppe en morfar pĂ„ tĂŠppet. Alt er godt. Dav [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2026 / Ukassen 2025-26KÊre Ukasse og foreningen Utamaduni. Lige her og nu sidder jeg i et regnfyldt Tanzania, en regn som har stÄet pÄ siden december mÄned, ja til glÊde for os alle, som dyrker jorden. [...] LÊs mere...
    Mwaka Huu 2024En beretning om dansegruppens danmarkstournĂ© i Kristi Himmelfart 2023 . PĂ„ vej hjem over StorebĂŠltsbroen, fra Nyborg mod KorsĂžr, vĂŠkkes vi alle ud af vores tĂžmmermĂŠnds-sĂžndagsslummer, ved at vores chauffĂžr Timon rĂžmmer sig i hĂžjtaleren; ”NĂ„, alle sammen, nu har jeg jo vĂŠret sammen med jer et par dage og lĂŠrt jer lidt at kende som nogle festlige og syngende mennesker. I forgĂ„rs ved bĂ„let hĂžrte jeg jer hĂžre denne sang, som jeg genkendte, og jeg kunne Ăžnske mig, at I synger den igen, her nĂ„r vi kĂžrer over hĂžjbroen. Beklager min udtale men den lĂžd nogenlunde sĂ„dan her: Malaikaaa, nakupenda Malakika”. – Vi retter os straks i sĂŠderne, og Koku synger for, hen over StorebĂŠlt synger vi med rustne sangstemmer Miriam Makebas banger, som ogsĂ„ er blevet sunget i mange Ă„r pĂ„ vores sommerlejr. Vores tur lakker mod enden, og vi er lykkelige over, at vores helt egen privatchauffĂžr Timon har nydt turen i bussen Pumba – som vi dĂžbte den fĂžrste dag – lige sĂ„ meget som os. En tur til himlen tur retur med Danmarks hyggeligste, mest spraglede, skĂžreste dansegruppe. Jeg startede med at komme i Igokoloo i 2019, og siden fĂžrste dag har jeg hĂžrt utallige rĂžverhistorier om, hvordan en vis Jens Idoke arrangerede ture for gruppen fĂžr i tiden. Der er bĂ„de historier med, hvordan der pĂ„ en tankstation i Sverige blev kogt pasta i en stor gryde med en ukrudsbrĂŠnder, hvordan gruppen overnattede i en bĂžrnehave efter et show pĂ„ krĂŠmmermarked og blev vĂŠkket af legende bĂžrn, om vanvittige optrĂŠdener pĂ„ Roskilde Festival med Ngoya og til Karneval, hvor Lubala lavede ting med en dukke, der nok ikke var gĂ„et i dag. Jacob, Gry, Marco og Ditte har som den nye mere ”modne” (Ja, beklager venner, I er jo stadig unge, men ikke lige sĂ„ unge som de nye unge) medlemmer i Igokoloo, vĂŠret utroligt gode til at fortĂŠlle om de lystige tider i Igokoloo i 90’erne og 00’erne, hvor alt var muligt. Historierne fik mig til at drĂžmme og tĂŠnke; ”Vi mĂ„ skabe nogle nye minder sammen, tage pĂ„ nogle nye eventyr. Vi vokser snart ud af danselokalet i Folkets Hus, vi mĂ„ have luft under vingerne” SĂ„ i det tidlige forĂ„r 2023 begyndte jeg at skrive breve, putte frimĂŠrker pĂ„ og tage en tur forbi postkassen. Jeg inviterede os selv hjem pĂ„ besĂžg hos nogle af vores gode venner. De gamle GrĂŠvlinge pĂ„ Granlunden, Inge Nyamiji i TĂžrring, Trine Naja og Michael i Aserbo, Sydfyn, og Jens og Koku pĂ„ Ventegodtgaard. De ville heldigvis alle sammen gerne have besĂžg af os. Og sĂ„ kunne ruten og forberedelserne lige sĂ„ stille begynde. Timon og Pumba – et himmelsk makkerpar Nu vidste jeg, hvor vi skulle hen, men hvordan kommer vi ud pĂ„ denne rejse? Med en bus og en chauffĂžr. Men hvor skaffer man det i 2023? I gamle dage ringede Jens jo bare til en ven med en bus, og sĂ„ var den i vinkel. I dag er der en masse regler og sager, som gĂžr det en del mere bĂžvlet. Jeg vil spare jer for det meste af processen udover den lykkelige slutning. (Og ja, jeg havde ogsĂ„ fat i Niels Plads) Vi lejede en bus gennem det underskĂžnne kĂžbenhavnske busselskab Solibus. En bus der var lige tilpas farverig, rusten og skramlet til os. ChauffĂžren dukkede op af sig selv, da jeg spurgte ud pĂ„ facebook og en ven af en ven kontaktede mig. Som en engel sendt fra buschauffĂžrshimlen – Timon. En biolog med skĂžn tysk dialekt, som kĂžrte lidt rutebus ved siden af studiet. Han havde aldrig kĂžrt over flere dage med gruppe fĂžr men var frisk pĂ„ opgaven. Fotograf var han ogsĂ„, det er ham, der har taget de flotteste af billederne, som jeg har brugt til artiklen. Og med bus, cahuffĂžr og rute pĂ„ plads var det bare at tĂŠlle dagene til afgang. Vi mĂždtes pĂ„ SjĂŠlĂžr station den skĂŠbnesvange solskinsdag 18. maj med trommer, telte, Ăžller, champagne, sangbĂžger, kangaer og hĂžjt humĂžr. Bussen pakket, alting klar, Pumba spandt som en mis. Men hvor var Maria? Busafgangen for Igokoloo tour ĂŠndres til: ”NĂ„r Maria kommer”, og det gjorde hun til sidst. Bussen trillede afsted mod fĂžrste stop – Lille Skensved. Ventegodtgaard – vi starter ved starten Med bobler pĂ„ bagsĂŠdet og fĂŠllessang var turen i gang. De sjĂŠllandske rapsmarker gled forbi udenfor vinduet, og kĂžreturen mod KĂžge var nĂŠsten for kort. Det var simpelthen sĂ„ utroligt hyggeligt at kĂžre i bus sammen. Som en blanding af studenterkĂžrsel, partybus, polterabend og band-tournĂ©. Vi kĂžrte ind pĂ„ gĂ„rdspladsen, hvor vores vĂŠrter tog hjertevarmt imod os. Eller ogsĂ„ var de i gang med alt muligt, havearbejde, jordbĂŠr. Det fĂžltes stadig som at komme hjem. Igokoloo har en stĂŠrk tilknytning til dette sted, ligesom Jens og Koku har haft, og stadig har, en kĂŠmpe betydning for dansegruppen. Det var det perfekte sted at starte vores tur. FĂžrst en omgang Sogota i solen, sĂ„ kĂŠle med de 5 nye kattekillinger. Resten af dagen gik blandt andet med at ordne have sammen med Koku. Vi fandt bununguletrommerne frem og fik bĂ„de luget, slĂ„et grĂŠs, danset, sunget, plantet blomster ud og drukket en enkelt Tuborg Classic. Og ja, hvad med aftenen – jamen, I kan nok forestille jer scenariet. Grillen blev tĂŠndt, og Frederik og Maria svingede udstyret og tilberedte de lĂŠkreste Ăžko-Svanholm-steaks til os. BĂ„let brĂŠndte, guitaren, trommerne, Ăžllerne, Jens’ jordbĂŠrsnaps, rĂžverhistorierne, sangene, snakkene, kĂŠrligheden, varmen, grinene, grinene, grinene. I kender det – lige som det skal vĂŠre. Og ikke for sent i seng, vi har jo en hel dag mere i morgen, og i overmorgen, og i overmorgenmorgen. De sidste gik vist til ro, efter solen var stĂ„et op igen. Vi havde hygget os sĂ„ meget, at Koku ikke ville sige farvel og hoppede med pĂ„ bussen for at rejse med pĂ„ resten af himmelfarten – hvilken gave. Der blev sunget hele vejen til Sydfyn. Melodi: NĂ„r jeg er full er jeg altid gla” – Norsk drikkevise (den Frederik altid synger) ”NĂ„r Igokoloo skal ud pĂ„ tur, KĂžrer Timon os i Pumba Vi kĂžrer rundt i det danske land, Og vi vil ikke danse Zumba SĂ„ hvis du ser os pĂ„ landevejn’, SĂ„ rejs din hĂ„nd op og lav et tegn – til Pumba” Aserbo – sommerminder pĂ„ Sydfyn Igen gled SjĂŠllands sommermarker forbi vinduerne, og pĂ„ Fyn-siden gjorde vi frokoststop, med rugbrĂždsmadder, dukkert og udsigt til broen. Marco spillede en Katumba (Bunungule trommekald) ved vandet, og flere sommerhusbeboere kiggede nysgerrigt over hĂŠkken. Vi havde af Jens og Koku lĂ„nt billedmapper med, med gamle fotos af gruppen, og turen mod Sydfyn blev bĂ„de nostalisk og lystig. Det fĂžles specielt at vĂŠre en del af historien i denne dansegruppe. Blandt andet billeder fra Marcos 18 Ă„rs fĂždselsdag, hvor gruppen gav den gas i vores flotte orange kangaer. Og sĂ„ pludselig, efter nogle timers kĂžrsel bandt sydfynske bĂžlgende marker, kĂžrte bussen ind af grusvejen pĂ„ Dalmosevej 7 i SkĂ„rup. Med det samme vĂŠltede en masse minder frem. Det var netop her, vi i sommeren 2021 afholdte sommer-kikome. Aserbo, Trine Naja, Michael og Tino dannede rammen og vĂŠrtskabet for en magisk forlĂŠnget weekend med det bedste fra sommerlejr krydret med det bedste fra Sydfyn og stedets fortryllende energi. Vi var 7 fra Igokoloo, som sammen planlagde weekenden – Anne Sofie, Linda, Elias, Jacob, Maria, Tinne og Clara. Det gik lige som det skulle og vi lovede hinanden – aldrig igen. Nu var vi tilbage. Blandt trĂŠerne, fuglene, hjortene og med de dejligste vĂŠrter. Og vi lavede mad, tĂŠndte bĂ„let, snakkede, sang, dansede, trommede, grinede, grinede, grinede. Der var gĂŠster fra Cheza Mjini og Odense. Michael have en god Rom, som vi skulle smage. I bĂ„lets skĂŠr, spurgte han, hvem som havde fĂ„et et afrikansk eller – sukumanavn. Det endte med en hel runde med gode historier og fortĂŠllinger om vores navne, og hvordan de var kommet til os. Nogle i gruppen har flere navne fra Tanzania, andre har ikke noget. Det var en kĂŠrlig og sĂŠrlig runde – tak for spĂžrgsmĂ„let, Michael. OgsĂ„ pĂ„ vores besĂžg hos Aserbo passer vores chauffĂžr Timon perfekt ind, han finder hurtigt ud af, at der er et ynglende hĂžgepar i granskoven, og nyder det rige fugleliv som af en eller anden grund ikke er blevet skrĂŠmt vĂŠk af vores sang og trommer. Vi gik til ro drypvis i lĂžbet af natten, de sidste da solen stod op. Stuen blev omdannet til en stor sovesal, med alt hvad der dertil hĂžrer af snorken med mere. Nogen blev vist nok ogsĂ„ trĂ„dt pĂ„, af en som tumlede meget sent/tidligt i seng. Det var svĂŠrt at tage afsked med det magiske sted. Det var helt afgjort med et ”pĂ„ gensyn”, da bussen Pumba efter en lille omgang stĂžvsugning og opfyldning af minibaren op ad formiddagen trillede videre. Over LillebĂŠltsbroen hĂžrte vi Lukas’ ”Solskin I April” pĂ„ repeat. NĂŠste stop: Jylland. Inges Permakulturhave i TĂžrring En del fik sig en lille Ă©n pĂ„ Ăžjet, imens Timon sikkert fĂžrte Pumba og truppen over LillebĂŠlt. Vi havde inviteret os selv pĂ„ frokost i det grĂžnne hos Inge. Et skĂžnt frokostbord blev dĂŠkket med urter og grĂžnt fra haven. Bronzefennikel, dild, skvalderkĂ„l, melde, purlĂžg med meget mere gjorde kartoffelmadderne himmelske. Vi lagde ogsĂ„ vejen forbi Inge for at hilse pĂ„ og mindes vores lĂŠremester, sangmager og Igokoloo-pioner Edwardi Ntemi, pĂ„ den flotte forfĂŠdreplads som Inge fik lavet og indviet i forbindelse med Edwardis rejse videre i april 2022. Det fĂžltes meget sĂŠrligt, vemodigt og kĂŠrlighedsfyldt at samles om pladsen, drikke en rom, synge og mindes. Det tog lĂŠngere tid, end vi havde regnet med i det stramme program, men sĂ„dan er det. Afsked tager tid, og vi lod det tage tid. Med tĂ„rerne trillende, bĂ„de af sorg og glĂŠde, havde vi en meget mindevĂŠrdig stund sammen hos Inge og Edwardi. Trommerne blev ogsĂ„ fundet frem og stĂžvet af, og vi sang og dansede et par af hans sangdanse. Inden vi pakkede sammen, var vi endda sĂ„ heldige, at Paulo Lusana kom forbi og delte ud af sine varme kram til os. Tak for et meget sĂŠrligt og betydningsfuldt stop pĂ„ vores vej til Inge og Edwardi, nĂŠste gang bliver vi meget lĂŠngere. Endnu en gang pakkede vi sammen og trillede hjem til SjĂŠlland over broerne, sang Malaika og var helt fyldt op af Igokoloosk kĂŠrlighed. Som smĂ„ fisk i det store fiskenet. Tak for turen, vi gĂžr det igen en anden gang. IGOKOLOO MOTO Hilsen Clara Vi ses til Igokoloos 30 Ă„rs jubiĂŠum pĂ„ HillerĂžd Lilleskole 24.-26. maj 2024 Plakaten er skabt af Marie Hesseldal, efter illustration af Anne El Al https://www.facebook.com/events/1592528968257443/?ref=newsfeed [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2021-2022-2023Bujora d. 10/2 2023 Det er sĂ„ mit 18. ophold i Sukumaland, fordelt over 46 Ă„r. I Ă„r fylder jeg 70, sĂ„ skal jeg ikke mere tage tjanser pĂ„ lejren, haha! Vi bor som sĂŠdvanligt pĂ„ museet pĂ„ Bujora, min spritnye mand Malezu og jeg. Bujora er en god base for field research, og vi tager pĂ„ ture i omegnen. Vi mindedes Edwardi i de skĂžnne lokaler i Gallopperiet pĂ„ Christiania, det samme sted hvor vi holdt begravelsen for et Ă„r siden, og hvor vi sad og sĂ„ videoen samtidig med begravelsen i Kisesa. Æret vĂŠre Edwardis minde. KĂŠrlig hilsen fra Kirsten Larsen, Christiania [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2021-2022-2023Arshia Simon, barn af lejren, har vĂŠret med til at lave et smukt lille portrĂŠt af Sander Machombo Kamera: Christoffer Kaimer Lys: Arshia Simon Eskandari Lyd: Kasper Alfredo Brunbjerg Knudsen Klip: Jens Fogh Petersen Medieskolerne Viborg, november 2020   [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2019 / Ukassen 2018-19Afrapportering fra Faraja Home vedrĂžrende de midler, vi modtog i 2018. [...] LĂŠs mere...
    Mwaka Huu 2020Jeg lĂŠrte hende at kende pĂ„ en slags festival, hvor jeg stod i og udenfor baren, hun kom og sagde, at hun gerne ville samtale, og sĂ„ fandt jeg to stole, og hun snakkede til den lyse morgen. Er der noget, coronakrisen har lĂŠrt os, er det dette: Vi er sociale vĂŠsener og kan ikke overleve uden dybt indbyrdes forbundet og indbyrdes afhĂŠngig kontakt med andre. Jeg har lĂŠrt, at vi ikke kan elske os selv, medmindre vi har vĂŠret elsket og er elskede. Kapaciteten for kĂŠrlighed kan ikke opbygges i isolation. Jeg er mest til Buddha, men her er Bibelen enig: ”Vi elsker, fordi han elskede os fĂžrst.” Tak, Utamaduni.  <3 For oplevelserne, dagene og nĂŠtterne, bĂ„lene, menneskene selvfĂžlgelig, sangene og dansene, billederne, branderterne, franskbrĂždet om natten, grĂžden om morgenen, energien, snakkene, solstrĂ„lerne, grinene, fuglene, de kulĂžrte lamper og de Ă„bne armes politik. Der er mange flere billeder, jeg viser dig bare nogle fĂ„. Tak, Ursula. Tak for dig. Jeg elsker dig. <3 Af stort set de samme Ă„rsager som ovenfor. Der er mange flere grunde, jeg viser dig bare nogle fĂ„. [...] LĂŠs mere...