Drumstore til Bujora Dance Troupe

U-kasserapport vedrørende Drumstore til Bujora Dance Troupe/Drumpavillon til Sukumamuseum Tanzania

Jeg er lige hjemkommet efter tre måneder i Tanzania, og jeg efterlod et land i dyb sorg over at have mistet deres højtelskede præsident Magufuli. I en uge er hans kiste blevet bragt rundt i landet. TV har kørt døgnet rundt med reportager fra rundturen og sørgesange, fra Zanzibar blev han fløjet til Mwanza og derefter bragt til sin hjemby, hvor han blev begravet. Undervejs var adskillelige døde i forsøget på at komme tæt på kisten. Det var dybt mærkeligt, at det skulle ske lige før jeg skulle hjem. Han døde efter sigende af hjerteproblemer – om det også var corona vides ikke, men der er ingen, der bliver testet og folk dør jo hele tiden alligevel, og man siger så at det nok var malaria eller… man ved det ikke.
Det er kun os der rejser, der bliver testet. Jeg betalte dyrt for min test i Mwanza tre dage før afrejse – negativ. Jeg blev også testet i Billund med kviktest – negativ igen heldigvis. Så nu er jeg vel ankommet til Sander og Jit og pukler med afrapporteringen som ikke vil gå igennem på skemaet, så har jeg prøvet 2 gange på mail, men begge gange er den forsvundet lige inden jeg skulle afslutte. Måske er de for lange, så nu prøver jeg at få hjælp af Sofia og skriver den i et word-dokument og billeder i et andet og ser om det kunne lykkedes.

 

 

Drømmen om at få en Drumstore til dansegruppen, Wanacecilia, har efterhånden adskillelige år på bagen, da gruppens trommer og kostumer har haft et usselt lille rum i køkkenregionen bag den store kantine, hvis græstag efterhånden er utæt, og hvor trommerne er udsat for fugt. Det er heller ikke flot, når gruppen kommer ud bagfra køkkenet på scenen foran kantinen, hvor gæster som har betalt for en forestilling sidder. Derfor under Fabian, da han stadig var på Bujora, blev penge søgt, placering fastlagt og fundament bygget, og efter hans forflytning fortsatte byggeriet til murene var halvt oppe og taget blev lagt på. Der var stadig lang vej endnu og Sander ansøgte u-kassen og blev bevilliget 2000 kr. til fortsættelse af projektet. Han skulle selv have været dernede, men han blev syg og opereret netop som han skulle have været afsted, så jeg fik pengene sendt ned og forestod projektet i samarbejde med Simon Kaswahili, dansegruppens leder.
Vi tog til møde med den nye præst Fikiri, som ikke er Sukuma og ikke særlig interesseret i traditionel trommer og dans, og hans kommentar til mig var, da vi mødtes, at det var ikke mange penge jeg havde med, men han gav dog lov til at vi kunne fortsætte. Simon indkaldte dansegruppen, og da det jo var en gave til dem, kunne han appellere til dem om at stille op og hjælpe til for en meget lille løn og mad. Så gik vi i gang med at bygge videre, og takket været andre danske besøgende fik vi penge til en dør, Knud hjalp med pudsning af indervæg og Kirsten med lidt penge. Og især fordi mange af jer kære venner hørte min bøn på Facebook og sendte penge, nåede vi færdig med bygningen. Den blev malet, og præsten sørgede for, at der blev lagt strøm ind, og bygningen kunne tages i brug inden jeg tog hjem til stor glæde for dansegruppen.

 

 

Men pavillonen manglede at blive dekoreret og smukkeseret, så dertil søgte jeg endnu 2000 kr. og fik dem fra u-kassen. Det var meningen, at Sander skulle komme ned og gøre arbejdet færdig, men så kom coronanens anden bølge, og sander aflyste sin tur pga. sit helbred. Jeg kunne ikke lade være med at tage af sted og kom derned, hvor jeg mødtes med Sanders tidligere elev Charles Ndege, som har været her på lejr flere gange og sat sin streg mange steder her. Det var ham, som Sander havde hidkaldt for at lave arbejdet færdigt. Han kom langvejsfra med en hjælper, og sammen med Vincent fra dansegruppen arbejdede de i 5 dage, og resultatet blev fantastisk flot. Da jeg i starten præsenterede Charles for de 2000kr jeg havde med, kviede han sig noget. Hans budget var langt højere – transport, maling, materialer, aflønning af hjælper og egen kunstnerløn – så jeg måtte igen gribe til pinden og bede folk derhjemme om hjælp, og i dejlige venner, 18 i alt, sendte penge, Manongu hele 1000 kr., så det lykkedes at blive færdig.
Charles fik sin gode løn for sit arbejde, og vi blev inviteret til taknemmelighedsfest lige før min afrejse af dansegruppen, og vi blev i den grad bespist og bedrukket og spillet bunuguletrommer for, og som repræsentant for lejren og vores kulturbro fik jeg så mange pæne ord med på vejen, at den gamles øjnes fyldtes med tårer. Det var stort og smukt og jeg er fuld af taknemmelig for, at jeg kom til at stå for implementeringen af den gamle drøm. Kære venner, se blot på billederne, vi kan være stolte over den gave, som vil stå der i mange år og pynte på det smukke Sukumamuseum, og dansegruppen vil være os evigt taknemlige for at have fået et værdigt sted, hvorfra de kan præsentere deres forrygende danseshows. Utamaduni oyee.

Kontaktperson: Uffe Madadi Larsen
Email: uffe@utamaduni.dk
Beløb bevilliget: 2000 DKK

Hej fra Uffe Madadi Larsen, april 2021

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Comments are closed.