Tandklinikken på Heri Hospital 2013

U-kassen valgte i det forgangne år at støtte landsbyhospitalet HERI i det vestlige Tanzania med ca. 1000 $ til indretning af hospitalets tandklinik. Der lyder en kæmpe tak fra hele hospitalet og Dr. Morten Øster, der står for den danske støtteforening HERI.

Landsbyhospitalet Heri ligger i det vestlige hjørne af Tanzania, 80 km fra Kigoma og få km. fra grænsen til Burundi. Hospitalet er et privathospital, der ejes af Adventistkirken i Tanzania. Hospitalet behandler alle patienter med akut behov – uanset etnisk oprindelse, økonomisk formåen, hudfarve eller religion. Ikke-akut behandling forudsætter dog en beskeden brugerbetaling. Hospitalet har i alt 97 senge, omkring 50 ansatte og 10 – 15 frivillige om året, heriblandt Dr. Morten Øster.

HERI betjener hovedsaglig lokalområdet Munanila, med ca. 700,000 indbyggere i distriktet (2010 est.). HERI modtager også patienter fra andre dele af det vestlige Tanzania og Burundi, som rejser hertil for deres høje lægelige niveau og behandlingsmuligheder. HERI tilbyder behandling af kirurgiske og traumatologiske patienter, desuden har hospitalet en del gynækologi og obstetrik (graviditet og fødselshjælp). Der er også mange medicinske patienter blandt de behandlede.

Der er stort behov for hospitalet i området, da det nærmeste regeringshospital ligger ca. 80 km væk i Kigoma, og det tager omkring en time, nu efter vejen er blevet lavet. På de gamle jordveje tog turen imellem 3 og 4 timer hver vej. Den løbende forbedring af infrastrukturen i regionen med flere nye asfalterede veje medfører dog flere trafikuheld. HERI behandler således i gennemsnit 50 trafikofre om måneden.

Foreningen har modtaget brugte tandlægestole, stole til klinikassistenten, en hel ny tandlæge unit foræret af firmaet Dentronic, den er ikke elektronisk, men luftdrevet og simpelt opbygget, desuden 2 mobile units. Foreningen har ligeledes fået brugte skabe, kontormøbler og brugt røntgenapparat og desuden 2 brugte apparater til rengøring/smøring af hånd- og vinkelstykker. Foreningen har købt en brugt autoklave til sterilisation af instrumenter og en kompressor, som med trykluft kan drive tandlægeboremaskinerne. Vi har fået en del brugte instrumenter til tandklinikken, men det bliver også nødvendigt at købe noget nyt, når foreningen får penge til det.

Bygning af tandklinikken.

I år istandsatte lægeparret så tandklinikken, der gik lidt tid med at finde en dygtig og stabil murer, men de fandt én, der var virkelig god. Hospitalets tømrer lavede tømmerarbejdet, mest i fritiden, men også lidt i arbejdstiden, det samme gjorde hospitalets elektriker. Det var vigtigt, at parret hver dag holdt tilsyn med byggeriet, fx opdagede de en morgen, da de kom for at se, hvad de lavede, at håndværkerne, efter at have lagt de fleste lyse fliser på klinikgulvet, var begyndt at lægge mørke fliser tilfældigt ind mod endevæggen. Da parret spurgte, hvorfor de gjorde dette, fik de at vide, at der ikke var flere lyse fliser. Heldigvis sad fliserne endnu ikke helt fast, så de bad håndværkerne om at tage de mørke fliser op. Morten og Marianne kørte til Kigoma og købe nogle flere lyse fliser. Maleren, som skulle male væggene, var en kvinde, og hun gjorde et pænt stykke arbejde. Desværre blev klinikken ikke helt færdig, mens parret var der, men de har fået billeder fra Heri, som viser, at klinikken nu er færdig indvendig. De mangler at bygge et lille hus til kompressoren udenfor, det regner meget i perioder, og de kan først bygge huset, når vejret er blevet bedre. Noget af det allersidste, der skal gøres,  er, at unit og kompressor skal tilsluttes. Det kan de lokale håndværkere ikke gøre, der skal komme en teknikker fra Dar og gøre det. Vi har kontakt til en tysk medico-ingeniør fra Dar, han rejser rundt og tilser forskellige hospitaler i Tanzania og Burundi. Han har også været på Heri Hospital i juli måned, han vil komme og tilslutte kompressoren.

Bemanding af tandklinikken.

En filippinsk tandlæge vil gerne herud og arbejde. Det er hospitalets filippinske administrator Eugine og hans kone Rose, som er medicinsk ledende læge her, der har skabt kontakten. De kender tandlægen og siger, han er dygtig. Vores planer er også at få nogle danske tandlæger derud 1-2 måneder af gangen og arbejde sammen med den afrikanske tandlæge. Efter aftale med hospitalsledelsen vil der i hele vores distrikt hernede blive annonceret efter en egnet ung kvinde, som opfylder adgangskravene til tandlægestudiet. Hun vil få betalt sin uddannelse af støtteforeningen, når hun har indgået en kontrakt med sygehusledelsen om at arbejde mindst 5 år efter endt uddannelse på Heri Tandklinik.

Lægeparret Morten og Marianne Øster

Hvert år er det pensionerede lægepar Morten Øster (kirurg) og hans kone Marianne Øster (tandlæge) 3 måneder på Heri for at arbejde frivilligt på landsbyhospitalet Heri. Her lidt fra deres rejse i 2013.

Efter en vellykket rejse med studenten Anne-Mette Hartung, der i 3 måneder ønskede at prøve kræfter med praktisk ulandsarbejde på Heri, ankom vi til Dar es Salaam. Her rendte vi ind i problemer, da vi pt. ikke kunne komme videre med Air Tanzania til Kigoma pga. et uheld, der havde knust frontruden på flyvemaskinen. Vi måtte med bus i 36 timer til Kigoma, hvor hospitalets bil hentede os. Under det sædvanlige ophold i Kahama for natten (bussen holder stille fra kl. 21-6 af sikkerhedsmæssige årsager), var vi i modsætning til tidligere busrejser så heldige, at en ven fra hospitalet havde sørget for overnatning på et dejligt rent og ret billigt hotel, så vi slap for at tilbringe natten i selve bussen, hvad vi ellers tidligere har været nødt til. Vi var nødt til at haste til hospitalet, da deres vandkraftværk, der laver elektricitet til hospitalet, stod stille på tredje måned pga. nedbrud i turbinen, og vi havde reservedelen med fra fabrikanten i Tyskland. Den lå i min kuffert. Selve hospitalet fik strøm fra dieselgeneratorerne, og alle funktionærboligerne måtte nøjes med elektricitet et par timer om ugen. Efter nogle ugers forløb var alt repareret, og strømmen vendte stabilt tilbage overalt på hospitalet og i alle funktionærboligerne, og vi behøvede ikke længere at sidde med tændte stearinlys og læse om aftenen, men kunne nyde civilisationens goder i form af elektrisk lys, når det blev mørkt klokken 19 om aftenen.

Landsbyhospitalet Heri og støtteforeningen

Hospitalet havde ikke fået indkøbt de sidste regnvandsbeholdere, vi lovede at forære dem i 2012, da den fornyelse og forbedring af det laboratorium, der fremstiller væsker til intravenøst brug, havde været dyrere at renovere, end overslaget viste. De penge, jeg havde efterladt til begge projekter, rakte kun til det ene. Vi anskaffede så de manglende vandbeholdere, så nu har hver funktionærbolig en regnvandsbeholder, der forsyner de ansatte med vand, når tørketiden sætter ind. Alle de penge, vi bruger derude, er de penge, vi får ind til vores støtteforening via fonde og medlemmer, og vi har to gange modtaget flotte donationer fra jeres forening. Det har hjulpet hospitalet meget og sat os i stand til at færdiggøre tandklinikken, og vi siger tak for den store hjælp til hospitalet, som jeres gave er. Vi nærmer os nu et medlemstal på 900, men kan stadig bruge flere, der formedelst 100kroner om året vil støtte foreningens arbejde på Heri. De fleste penge, vi havde med denne gang, blev dog anvendt på at bygge tandklinikken op fra næsten ingenting, illustreret ved medfølgende billeder og Marianne, som er pensioneret tandlæge, vil fortælle om det nedenfor.

Vi fik vores container på 40 fod ud til hospitalet efter et langt og dyrt ophold i havnen i Dar es Salaam. Det vil vi prøve at undgå med den næste container. Vi er ved at gøre klar til afsendelse i efteråret 2013 ved at få godkendt indholdet af de tanzaniske myndigheder, inden vi sender den, så opholdet i havnen bliver af få dages, måske ugers varighed i stedet for 2 måneder. Af skade bliver man klog, men sjældent rig.

Vores forening bruger meget få penge til administration, vi betaler selv vores rejser, kasserer og sekretær arbejder gratis. Det er dog nødvendigt at betale en revisor til at lave regnskabet, men han gør det billigt. Information til medlemmer sker stort set elektronisk, kun dem, der ikke har adgang til e-mail, får brev. Vores brochurer bliver trykt til meget lav pris. De første vi fik, var gratis. Alt i alt går pengene direkte til støtte for Hospitalet i Tanzania.

Nye projekter, vi arbejder med, er en sygeplejeskole, der er ved at blive oprettet ved hospitalet, man er i fuld gang med at indrette undervisningslokaler og værelser til de studerende, men mangler kapital til færdiggørelsen.  En dygtig og fuldt kompetent leder af en kommende sygeplejeskole er antaget. Stabil elforsyning, også i tørketiden, hvor vandkraftværket kører med nedsat kapacitet eller helt er stoppet pga. manglende vand i floden. Solceller til elektricitet skal være med til at rette op på dette, men vi har endnu ikke trods mange forsøg fået en effektiv kontakt til et solidt selskab, der vil hjælpe os med dette, og vi skal også have nogle flere penge. Hospitalet har også ytret ønske om en ny og mere effektiv vandforsyning fra en ny boring, men mangler penge til at sætte det i værk, og endelig ønsker de også en øjenklinik etableret i den ledige ende af huset, hvor tandklinikken er indrettet. Behovet for en sådan er stort, og vi har skaffet et bugbart og godt øjenoperationsmikroskop til at operere grå stær. Apparaturet var for få måneder siden i brug på et dansk hospital, men blev pga. nyanskaffelse overflødigt, hvorfor vi har fået lov at overtage det.

Udgangspunktet på Heri Hospital 2013

Den færdige tandklinik og håndværkere på Heri Hospital 2013

Marianne Øster på Heri Hospital 2013

Den færdige tandklinik og håndværkere på Heri Hospital 2013

Håndværkere på Heri Hospital 2013

Håndværkere på Heri Hospital 2013

Håndværkere på Heri Hospital 2013

Den færdige tandklinik på Heri Hospital 2013

Den fremtidige tandklinik på Heri Hospital 2013

Print Friendly, PDF & Email

2 Comments:

  1. I would lige to see it when I am comming to work at the powerplant to Heri end september

    Hans

Comments are closed

  • Tjek andre artikler fra Mwaka Huu 2022-23:
    Granlunden d. 14. jan. 2021. Hej kære ven. Jeg har det selv godt, men har i dag talt med min unge ven, Silke, som for få dage siden mistede sin elskede mor, Ida “Liku” ( den forbeholdne). Ida fik sit afrikanske sukumanavn, Liku, da vi i 1981 havde besøg af vor ærværdige, ældre sukuma- kulturpersonlighed, Mzee Kang´wina Mihumo. Han yndede at give traditionelle sukuma-navne til sine europæiske venner, for som han sagde “I har igennem tiderne givet os afrikanere alle de kristne, bibelske navne, som vi har taget til os med glæde når vi blev døbt ind i den kristne tro. Med et traditionelt sukumanavn vil I nemt kunne finde en navnebror eller søster når I en gang rejser til Sukumaland, hvor I altid vil være meget velkomne, og helt sikkert vil blive inviteret hjem hos jeres navnesøster eller – bror“. Jeg husker hvordan osse Ida Liku rejste til Tanzania og kom til at bo hos sin sukumafarmand, Marco Masalu og hans smukke hustru, Veronika og hele deres familie i landsbyen Nyamadoke, hvor DK- kulturforeningen,”Matendo” havde sin afrikanske søster-organisation, “Daraja”( broen). Det blev i 1980-erne Ida´s faste base ved sukuma-dansegrupperne´s samlingssted i Nyamadoke (bananstedet). Der ud fra kom Ida rundt for at udvikle sin interesse for bæredygtigt jordbrug og landsbyliv i sukumafolkets forskellige områder, og igennem danse – og samværsinteressen kom hun vidt omkring i områdets landsbyer, og elskede det i fulde drag sammen med os andre fra DK. Senere da Ida blev mor til lille Silke Mia, kom hun sammen med Århus – dansegruppen til Ramten Skov´s Utamaduni – dansesommerlejr hvert år og blev en drivende kraft i kreative forberedelser og aktiviteter under og efter lejren. Ida sørgede bl. a. for at lejrens mange sæt børne -stylter hos “børneteltet” var klar til brug, når børnene ville stavre rundt med ansigtet i øjenhøjde med de unge og de voksne. Når ugens lejr skulle slutte var der altid en stor del glemt og bortkommet tøj og ting, som Ida ansvarsfuldt hængte til tørre, sorterede og annoncerede om og, hvis det var nødvendigt opbevarede til næste års lejr. Jeg vil altid huske Ida for hendes gåpåmod og dedikation ved mange fælles informationsmøder, hvor livlige debatter om stort og småt foregik i middagsheden under cirkusteltdugen “skyggehatten” i Ramten Skov. Ida havde ofte et indlæg og et debatudgangspunkt til forsamlingen. Netop i år 2020 kunne vi ikke samles til Utamaduni sommerlejr p.g.a. corona – forholdene, men håber da at vi kan ses til Uta – lejr 2021. Da vil vi savne kære Ida og håber at andre vil tage sig roller med noget af Ida´s ansvarsfuldhed og gåpåmod….. Igennem mange års venskab med Ida har jeg lige siden Silke var lille, større, ung og nu haft et godt venskab med hende også. Det er jeg glad for nu og fremover, hvor vi sammen så vel som hver for sig ønsker Ida Liku fred og velvære i Det Store Hinsides. Hermed min dybe kondolence til alle der elsker og savner kære Ida Liku. Kærlig hilsen fra Sander Machombo Drypnæse. Granlunden, Emmelev kær, Djursland. [...] Læs mere...
    Chasasa Nursery – Pemba Her kommer en lille beretning fra planteskolen i Wete på øen Pemba. Først og fremmest vil Mbarouk på gruppens vegne gerne takke for støtten til vandforsyning på 4500 kr., som blev modtaget i 2020. [...] Læs mere...
    Bujora d. 10/2 2023 Det er så mit 18. ophold i Sukumaland, fordelt over 46 år. I år fylder jeg 70, så skal jeg ikke mere tage tjanser på lejren, haha! Vi bor som sædvanligt på museet på Bujora, min spritnye mand Malezu og jeg. Bujora er en god base for field research og vi tager på ture i omegnen. Vi mindedes Edwardi i de skønne lokaler i Gallopperiet på Christiania, det samme sted, hvor vi holdt begravelsen for et år siden, og hvor vi sad og så videoen samtidig med begravelsen i Kisesa. Æret være Edwardis minde. Kærlig hilsen fra Kirsten Larsen, Christiania [...] Læs mere...
    Der er så mange mange skønne sange som vi deler i vores store Utamaduni familie, og med alle vennerne i Sukumaland. I mange år skrev vi sangteksterne ned i vores private notesbøger, for så at udveksle med vennerne på øveweekender, så vi bedre kunne huske alle de mange fede, sjove, underlige og udfordrende tekster på swahili og sukuma. Og deres betydning. [...] Læs mere...
    Arshia Simon, barn af lejren, har været med til at lave et smukt lille portræt af Sander Machombo Kamera: Christoffer Kaimer Lys: Arshia Simon Eskandari Lyd: Kasper Alfredo Brunbjerg Knudsen Klip: Jens Fogh Petersen Medieskolerne Viborg, november 2020   [...] Læs mere...
    Det Utamadunilejr donerede trommehus fungerer til dagligt som lager og omklædningslokale for den ca. 30 medlemmer store, eminente dansegruppe WanaSesilia, og deres fantastiske trommesjak. [...] Læs mere...
    U-kasserapport vedrørende Drumstore til Bujora Dance Troupe/Drumpavillon til Sukumamuseum Tanzania             [...] Læs mere...
    Edwardi Mashiku Ntemi er stille sovet ind 18. april 2022. Edwardi blev en utrolig vigtig del af Utamadunigruppens tilblivelse, udvikling og popularitet. Siden hans ankomst til Danmark i de tidlige firsere, i tiden hvor vi mødtes til karnevaller rundt i landet, og frem til i dag, har han inspireret og glædet ufatteligt mange mennesker. Han har både begejstret os alle med et utal af vidunderlige sange, som har været helt centrale i Utamaduni netværkets sammenhold, og åbnet mange mange menneskers øjne for et indblik i hans dybe rødder i Sukumaernes spiritualitet. I Sukumaland og Tanzania er han kendt som ‘Ham der lærte de hvide om Sukumakultur’. I sine velmagtsdage stod han i spidsen for Matendo i Danmark og Daraja la wakulima na utamaduni wao i Tanzania. Sammen med hans engagement i Utamadunigruppens formidling, har det været en uendelig kilde af inspiration til alle han mødte… Og vil altid være det… Eddy, we agree: You will always be here! [...] Læs mere...
    Ukassen er tom Når der ikke bliver afholdt lejr, kommer der ingen penge i ukassen. Og ingen penge, ingen tilskud til nye projekter i Afrika. Så derfor er der ikke rigtig noget at fortælle om året der gik Året før, i 2020, støttede vi 5 projekter. 3 af dem blev gennemført i 2020. Det 4. blev gennemført i år. Og det 5. er stadig ikke gennemført. Derudover afventer jeg i skrivende stund information om, hvordan det er gået med endnu et projekt, som modtog penge i 2019. I kan læse om projekterne her i Mwaka Huu. Til efteråret efter en dejlig lejr, hvor vi forhåbentlig har fået en masse penge i kassen, regner vi med, at der igen kan søges om støtte til gode projekter. Glæder mig til at se jer allesammen til sommer! Kh Tine, på vegne af ukassen April 2022 [...] Læs mere...
    Jeg sidder på mit arbejde og har meget svært ved at koncentrere mig. De sidste 18 dages oplevelser kører rundt i mit hoved, ansigter, sprog, situationer, lugte, danse, relationer, tårer af glæde og sorg. Går i gang med at skrive. Jeg retfærdiggør mit skriveri i arbejdstiden ved, at hvis jeg ikke skriver ned, kommer hele min arbejdsdag til hvert femte minut at blive afbrudt. Mit sind vil rejse 10.000 km sydøst og jeg vil sætte mig på en sten på Bujora. Jeg vælger nok den store med Sander Machombos runer, kigger ud over dansepladsen og lader myrerne bruge min arm som motorvej. Jeg fik at vide, at 17 dage er alt for kort tid. Det viste sig at være sandt. Men det var sådan det kunne blive. Shoma, Tinne, Maria og jeg rejste afsted fra København og et døgns tid og et misset fly senere, blev vi en varm og solrig eftermiddag budt velkommen af dansegruppen Wana Cecilia, Linda og Marco som havde ventet på os siden morgentimerne og derfor var i et godt og måske en anelse fuldt humør – af forventninger og varme Balimi. Det var en fuldstændig overvældende velkomst, og uden jeg vidste af det, satte jeg mig på et tog der tog fart og ikke er stoppet igen, heller ikke nu et døgns tid efter jeg er hjemme i Danmark igen.       Relationer vævet med silketråd Jeg er blevet flettet ind i et tæppe af venskaber, forbindelser, glæde, sorg og et fællesskab på tværs af sprog og kulturer som jeg troede jeg forstod. Nu hvor jeg ser det på nærmere hold, er det som så meget andet. Jo flere detaljer jeg opdager og får øje på, desto mere indser jeg, at jeg egentlig forstår meget lidt af det, der foregår. Det er en udveksling som bygger på så mange forskellige menneskers eksistens, væren og fortællinger og det store tæppe er vævet i fællesskab, nogle gange bevidst og andre gange uden vi selv ser det. Vi påvirker hinanden – os som kommer på besøg eller kommer for at blive, og de som byder os velkomne med åbne arme. Alt hvad vi gør, skaber reaktioner på godt og ondt. Der kan ikke eksistere skønhed uden det grimme og omvendt. Men jer ser at der er mere skønhed og glæde i vores kulturbro, end smerte og sorg. Selvom jeg har meget at lære, havde jeg en alligevel sær, ubeskrivelig fornemmelse af at forstå forskellige situationer, omend jeg hverken nåede at blive særligt god til kiswahili eller kisukuma. Jeg blev skarpere til at aflæse kroppe, ansigter og stemninger. Tog aldrig nogle steder hen uden min lille røde notesbog, som blev brugt til alt fra tegninger, lege, kryds og bolle og min egen interimistiske ordbog. Jeg ser frem til at komme tilbage og gense alle mine nye bekendtskaber, udvide min forståelse og væve lidt videre på tæppet. Vi ses på sommerlejr 2022, hvor I finder mig i opvasken eller bag Bununguletrommerne. Hilsen Clara [...] Læs mere...
    Voggu børnehave i det fattige nordghana blev oprettet i februar 2020 af en gruppe unge mennesker, der havde bemærket problemet med, at de større børn ofte ikke kom ret meget i skole, fordi de skulle tage sig af deres mindre søskende, mens forældrene arbejdede i marken. Dette har ført til, at de unge ledet af en universitetsstuderende fra landsbyen – en lokal rollemodel – organiserede sig og fik sat gang i projektet. [...] Læs mere...
    Ophold i Ghana. Landsby eller by, på eventyr, som frivillig, i praktik eller i fordybelse i danse/tromme-livet. [...] Læs mere...
    Min 16. rejse til Sukumaland fordelt over 44 år. Alle unødvendige rejser frarådes. Det ligner mere et forbud, men det er ikke forbudt at rejse. Jeg bider hovedet af al skam og holder op med at se mig selv som samfundsfjende. Jeg SKAL til Usukuma. En enkelt person i vores omgangskreds er smittet. Vi skal mødes med nogen, som har været sammen med vedkommende, så vi kræver maske og to meters afstand. På Bujora plejer vi at holde et mindre bryllup hvert år, når vi ankommer. Vi medbringer i år en passende lagkage fra bageriet over for New Mwanza Hotel. Den forsvinder stille og roligt, mens vores venner besøger os en efter en, da vi er installeret i den sædvanlige hjemlige hytte. Opdatering fra min 16. rejse til Sukumaland i vinteren 2021 Vores lille hus i Makelu er nu færdigt, det mangler kun maling. Vores gode ven, maleren Gunze, har allerede været og tilbudt at male, det må blive til næste år. Da jeg ankom til Tanzania i år, led jeg af en frygtelig gang ischias i mit højre ben. Vi tog til den unge medicinmand Chabagi i Misungwi. Han gav mig noget medicin til at smøre på mit dårlige ben. Det har helt sikkert hjulpet. I skrivende stund er dårligdommen næsten væk. Ja, man må have tålmodighed med den slags og jeg har været til min første danseøver i lang tid. Chabagi er i øvrigt også specialist i dansemedicin. Han havde lige lavet en masse, som blev velsignet, mens vi var hjemme hos ham. I år var skrækken for corona helt drevet over i Tanzania og Malezu fulgte mig til Dar på hjemturen. Vi havde en hyggelig uge med vores gode ven maleren Mosher, som kender byen rigtig godt. Vi var på Coco Beach, på markedet og fiskemarkedet og inde ved butikkerne på hjørnet ved Mnazi Mmoja parken, som betyder parken med én palme, hvor man finder de nyeste kangaer og kitenge stoffer. Vi fandt kangaer med billede af den afdøde præsident Magufuli og den nye kvindelige præsident Samia Hassan. Vi har fundet et dejligt listigt lille sted helt nede ved havnen, hvor man får god mad og kolde øl. Ubongo, som er kælenavnet for Dar, er virkelig en charmerende storby. Kærlig hilsen fra Kirsten [...] Læs mere...
    Hvor er det dejligt, at tilmeldingen til årets Utamadunilejr allerede er begyndt, og at vi hver dag kan se, deltagerantallet stige! Efter to års aflyste lejre er vi, i bestyrelsen, endeligt sikre på at vi kan holde sommerlejr i år. [...] Læs mere...
    I forbindelse med udvidelsen af Bujora primary school har vi forsøgt at hjælpe via en indsamling af penge her i Danmark. Det startede med at vi var nogle danskere, der var på Bujora, som fik en henvendelse fra landsbybestyrelsen for Bujora landsby, om vi ville mødes med dem, da de havde en forespørgsel til os. På mødet var der udover landsbestyrelsen også Renatus, Uffe, Koku og Jens. De havde store problemer med at skolen var alt for lille i forhold til det meget store antal børn der efterhånden var i landsbyen. Vi lovede at prøve at samle penge ind i Danmark. Vi fik en rundvisning på skolen og man kunne se at klasseværelserne var meget overfyldte. I rum der er beregnet til 50 elever var der de fleste steder ca 200 elever i. Så de sad på gulvet og over det hele. Og der var også kun 1 lærer til de mange elever. Da vi kom hjem til DK startede vi en indsamling. U-kassen har bidraget med 1700 kr. og der ud over er der samlet ind via en fb hjemmeside: The extension of Bujora Primay School. I alt fik vi indsamlet 19.700 kr. Vi vil gerne takke alle der bidrog. Budgettet for byggeriet var ca. 100.000 dkr. – så vidt vi forstod. Men man kan let misforstå hinanden pgr sprog/kulturforskelle. Det viste sig at det var aftalt med det offentlige skolesystem at hvis landsbyen fik bygget væggene så skulle det offentlig betale for taget. Det gik faktisk utroligt hurtigt med at bygge væggene d. 30 marts havde vi indsamlet pengene og d. 24 april var de 2 bygninger opført (altså væggene). Der var mange fra landsbyen der hjalp til med at bygge og de penge der manglede blev indsamlet fra alle husstande i landsbyen, også dem der ikke har børn i skolen. Dem der er mere velhavende bidragede med ekstra pengene. Status er at fordi taget skal betales af det offentlige, så er byggeriet gået lidt i stå. Formentlig fordi der ikke er penge på budgettet lige i øjeblikket. Nu er det ikke noget vi mener er usædvanligt eller man ser som et stort problem på Bujora. Vores oplevelser af byggerier og andre projekter i Tanzania, er at man tit arbejder ad hoc. Man går i gang når der er nogle penge og når der mangler penge tager man en pause. Det er en konsekvens af at pengene er små. Vi synes det kunne være rart at få bygget tagene færdige. Så vi vil gerne lave en ny indsamling i samarbejde med landsbybestyrelsen på Bujora. Vi håber på opbakning og lader høre fra os når vi går i gang. Mange hilsner fra indsamlingteamet V/ Jens Idoke Link til lille videoklip fra byggeriet:   [...] Læs mere...
    African Project Center er en grund med hus og gæstehuse i fiskerlandsbyen Abene i Sydsenegal. [...] Læs mere...