Forhave & Barfodsklinik i Abene, Senegal

Barfodsklinikken er ca. 10 m2 i min (Mette, regnskabskontor) forhave med et bord og et skab med 5 kufferter, der rummer: Alt til huden. Malariamedicin, smertestillende, antibiotika. Alt til tandkødsbetændelse og tandsmerter samt nødfyldning. Forskelligt til maveproblemer og andet udstyr.
Den gode nyhed er, at der næsten ikke er malaria tilbage i dette område. Man siger, at malariaen på verdensplan er faldet med ca. 50%, men jeg tror, at lige i vores område er det ca. 95%. Jeg plejer at give medicin til flere hundrede i løbet af en vinter. I år var det 5 personer. Grunden til det store fald er stoffer fra den kinesiske malurt, der i kombination med andre midler (som regel lumefantrine) er særdeles virksom – en ”hit and run” medicin- Parasitterne når ikke at finde ud af, hvad der ramte dem før de er døde. Stofferne fra planten er artemisinin, artesunate, artemether og arteether.
Hvis nogen undrer sig over, at jeg, der mest bare er ”uddannet” i lejrens 1. hjælps telt uddeler medicin, så skyldes det følgene: Der ER ingen læger i området. De, der fungerer som læger, kan være en nonne, en dårligt uddannet sygeplejerske el. lign. Da de skal leve af medicinsalget på kliniken, så overmedicineres der ganske voldsomt. Og endelig har mange mennesker slet ikke råd til at tage på en almindelig klinik og betale for medicin.

Pengene fra U-kassen er brugt til indkøb af diverse medicin (antibiotika, malaria, smertestillende, ormemidler, øjenbetændelse m.m.), og desuden til at sende flere personer til behandling for tuberkulose, grå stær, samt andet, de ikke selv havde råd til.

Selv om man en gang har fået en ambulance, så er det ikke sikkert, at den holder så længe.

Tømreren Ibou fik penge til at tage til en større by og blive testet for tuberkulose, som jeg var 99 procent sikker på, at han havde. Der var ingen læge til stede, så han blev sendt hjem med hostesaft og smertestillende medicin.

På hjemmebesøg. Fatou er blevet kradset af en hund på det ene ben og har fået en flænge på det andet ved at kravle ud ad en fiskerbåd.

Marianne, der er sygeplejerske, er gæst hos mig og hjælper til med forbindingen. Forbindingssager er meget dyre, men jeg har dem gratis med fra Danmark fra et hospice og et hospital.

Lena fra lejrens førstehjælpstelt var på besøg i Senegal for anden gang og hjælper til i barfodsklinikken.

Naboen Aladdin er en af flere lokale, der hjælper med at oversætte. Moderen på fotoet havde svært ved at gå – jeg gættede på gigt. Den store pige havde et sår på benet, som hun kom hver dag og fik renset. Da jeg tog afsted til Danmark havde hun lært at gøre det selv og fik diverse forbindingssager til den næste tid. Lillesøsteren havde for nogen år siden brændt den ene hånd. Desværre var hånden bare blevet forbundet halvt lukket, så huden var vokset sammen, så hånden kun kunne åbnes halvt. Hvis ikke nogen andre får gjort noget inden da, så vil jeg sørge for, at hun får en operation til december. Indtil da har storesøsteren lovet at massere huden, så den kan strækkes.

Endnu engang tak til U-kassen. Der kan gøres rigtig meget for få tusind kroner.

Kærlig hilsen Mette (regnskab, tidligere 1. hjælp)

Abene ”barfodsklinik” i Sydsenegal fik i 2019 bevilget 2.500 DKK fra U-kassen. Mange tak for det.

Print Friendly, PDF & Email

Comments are closed.