Indkøb af risafskaller til landsbyen Nghama i Magu Distrikt Tanzania
Nyanguge den 8 marts 2020.
Den lille regntid har stået på siden begyndelsen af december 2019 og fortsat frem til i dag, hvor det er Kvindernes Internationale Kampdag.
Mondester med de håndstøbte træningsvægte.
Den indkøbte risafskaller D10 installeres med teknikker Paulo.
Hjemme i Nyanguge hvor der blev svejset og mølleanlæget bygget sammen👍🏽
Til denne dag fik jeg lavet et par håndvægte til Mondester, så hun kan blive ved med at holde sig I god form og kæmpe for kvindernes muligheder og rettigheder I et mandsstyret samfund. Det er også godt at holde sig i form, da der skal gode kræfter til hver dags gøremål. På vores værksted her var der meget grin i forbindelse med produktionen af vægtene, fordi det jo var en hemmelighed, og fordi de er lavet af 3/4 tommer vandrør og støbt af cement i brugte jordnødssmørbeholdere. Samlet er hver vægt på 4 kg, men gevindet i hver ende af bærestykket gør det muligt tilføje ekstra vægtskiver. Så bliver vægtene for lette, er det bare at støbe nye vægtskiver i måske aflagte blueband dåser.
Nu handler denne lille rapport jo om mere end Kvindernes Internationale Kampdag. Den handler om majsmøllen og ris-afskalleren I landsbyen Nhama, som ligger 15 km fra Nyanguge og ind I landet, fra asfaltvejen mellem Mwanza og Mosoma. En vej som er godt lukket og mudret når regnen står på.
Med Utamaduni U-kasse midler fra sidste år fik vi penge til at kunne købe en ris-afskaller for både at kunne afskalle I landbyen, og for at kunne skabe arbejde I tørtiden, hvor risene afskalles og sendes på markedet. Risdyrkning er for Sukumaerne jo en cash crop, og derved penge indkomst til diverse udgifter en familie måtte have. Skallerne sælges og bruges til brænding af mursten.
Maskinen D10 med en kapacitet på 800 kg i timen blev købt I Mwanza. Vi var afsted hele holdet fra Kikundi cha Lubango Farm. Ud over maskinen fik vi også købt en ny China YD, en cylinder 24 hp. til at skulle trække både ris-afskaller og majsmøllen. Majsmøllen blev installeret sidste år, men nu skulle hele fundamentet og denne mølle tilbage til Nyanguge for at blive ombygget så også ris-afskalleren kunne få fast plads på det kraftige jernfundamentet. Alt blev gennemtestet efter en uges ombygning og fragtet tilbage til Nhama igen af vores stabile Deutz traktor med vogn fra Emmelev Kær.
Mens alt dette står på blev jeg, en dag midt i ombygningen af fundamentet, spurgt af en bekendt, om hvorfor jeg stadig støtter små grupper. Godt spørgsmål tænkte jeg og svarede, at landsfaderen walimu Nyrere introducerede jo Ujamaa politikken i Tanzania, med viden om at hvis vi ikke lærer at dele, vil alt viskes ud, når vi ikke er her mere. Vi kan lige så godt lære det fra barns ben – altså hvis der skal være kontinuitet, skal vi lære at dele, gøre og skabe plads for andre. En gruppe har sine opture og nedture, og som trækfuglene når nogle til måls og andre orker ikke mere. Man vil dog aldrig glemme de gruppefællesskaber man er med i eller har været med i. Det er her opdragelsen finder sted. Jeg og vi har igennem 40 år støttet og arbejdet sammen med udviklingsgrupper i Tanzania. Min læreplads var et netværk af spændende mennesker på Djursland i 70erne. Den kollektive tanke har igennem hele mit liv fuldt mig. Ramten Skov er et godt eksempel på organisation, fællesmøder, og som udmunder i handling i uge 30.
Når jeg igennem et langt liv har støttet udviklingsgrupper i Tanzania, er det netop fordi der holdes møder og tages beslutninger. Årene går, nogle falder fra og andre støder til, og frugten af den proces er som SAMSARA et evigt svingende hjul med forskellig årstider, som alle har en specifik funktion.
Ujamaa i Tanzania døde, lederne svigtede, men det gør jo ikke, at vi skal holde op med at tro på, at vi i fællesskab kan nå målet.
Nu kører ris-afskalleren og majsmøllen i Nhama til gavn for kvinder og os Kikundi Cha Lubango Farm. Det er nu 14 dage siden maskinerne blev installeret, og vi modtager kun positive meldinger fra møllepasser Nestory Siluba og kasserer Mama Reheli.
På vegne af alle herfra vil jeg gerne sige en stor tak til Utamaduni Foreningen for den økonomiske hjælp på 2 X 5.000 kr.
Nu handler denne lille rapport jo om mere end Kvindernes Internationale Kampdag. Den handler om majsmøllen og ris-afskalleren I landsbyen Nhama, som ligger 15 km fra Nyanguge og ind I landet, fra asfaltvejen mellem Mwanza og Mosoma. En vej som er godt lukket og mudret når regnen står på.
Med Utamaduni U-kasse midler fra sidste år fik vi penge til at kunne købe en ris-afskaller for både at kunne afskalle I landbyen, og for at kunne skabe arbejde I tørtiden, hvor risene afskalles og sendes på markedet. Risdyrkning er for Sukumaerne jo en cash crop, og derved penge indkomst til diverse udgifter en familie måtte have. Skallerne sælges og bruges til brænding af mursten.
Maskinen D10 med en kapacitet på 800 kg i timen blev købt I Mwanza. Vi var afsted hele holdet fra Kikundi cha Lubango Farm. Ud over maskinen fik vi også købt en ny China YD, en cylinder 24 hp. til at skulle trække både ris-afskaller og majsmøllen. Majsmøllen blev installeret sidste år, men nu skulle hele fundamentet og denne mølle tilbage til Nyanguge for at blive ombygget så også ris-afskalleren kunne få fast plads på det kraftige jernfundamentet. Alt blev gennemtestet efter en uges ombygning og fragtet tilbage til Nhama igen af vores stabile Deutz traktor med vogn fra Emmelev Kær.
Mens alt dette står på blev jeg, en dag midt i ombygningen af fundamentet, spurgt af en bekendt, om hvorfor jeg stadig støtter små grupper. Godt spørgsmål tænkte jeg og svarede, at landsfaderen walimu Nyrere introducerede jo Ujamaa politikken i Tanzania, med viden om at hvis vi ikke lærer at dele, vil alt viskes ud, når vi ikke er her mere. Vi kan lige så godt lære det fra barns ben – altså hvis der skal være kontinuitet, skal vi lære at dele, gøre og skabe plads for andre. En gruppe har sine opture og nedture, og som trækfuglene når nogle til måls og andre orker ikke mere. Man vil dog aldrig glemme de gruppefællesskaber man er med i eller har været med i. Det er her opdragelsen finder sted. Jeg og vi har igennem 40 år støttet og arbejdet sammen med udviklingsgrupper i Tanzania. Min læreplads var et netværk af spændende mennesker på Djursland i 70erne. Den kollektive tanke har igennem hele mit liv fuldt mig. Ramten Skov er et godt eksempel på organisation, fællesmøder, og som udmunder i handling i uge 30.
Når jeg igennem et langt liv har støttet udviklingsgrupper i Tanzania, er det netop fordi der holdes møder og tages beslutninger. Årene går, nogle falder fra og andre støder til, og frugten af den proces er som SAMSARA et evigt svingende hjul med forskellig årstider, som alle har en specifik funktion.
Ujamaa i Tanzania døde, lederne svigtede, men det gør jo ikke, at vi skal holde op med at tro på, at vi i fællesskab kan nå målet.
Nu kører ris-afskalleren og majsmøllen i Nhama til gavn for kvinder og os Kikundi Cha Lubango Farm. Det er nu 14 dage siden maskinerne blev installeret, og vi modtager kun positive meldinger fra møllepasser Nestory Siluba og kasserer Mama Reheli.
På vegne af alle herfra vil jeg gerne sige en stor tak til Utamaduni Foreningen for den økonomiske hjælp på 2 X 5.000 kr.
De kærligste hilsner fra mig i Nyanguge – Magu – Mwanza – Tanzania.
Baba Chai
Mlalahasi Knud Erik
Majsmøllen testes med den nye 24 hp. vandkølet diesel motor.
Paulo trækker diesel motoren igang med håndsving.
Forfatteren styrketræner med Mondesta’s. nye 4 kg. vægte.
U-kassen har støttet dette projekt med 5.000 DKK
