Hilsen fra formanden 2014

…. fra Tanzania

Ro på!
Regnen driller, store kraftige skyl, men også flere timelange perioder med “småregn”. Hvis man har travlt, skal man ikke besøge Tanzania i regntiden.
Mange broer er skyllet væk, og som der stod i avisen, var hovedstaden Dar es Salaam, som jeg besøgte, blevet til en “ø” i flere uger. Kun fly kom ind og ud, da alle indfaldsveje var blokeret af lastbilkøer.

Efter 22 år besøgte jeg for første gang igen Bujora i Sukumaland. Regnen forsinkede busturen fra Bukoba; da jeg endelig nåede et hotel i Mwanza, var jeg ved at opgive at tage til Bujora. Når det regner, så … venter man, til det er forbi. Det kan jeg egentlig godt lide, fordi det minder en om at fokusere på det væsentlige i livet .. nuet!

Men efter et bad med varmt vand! …kom solen pludselig frem!
Op på den største pikipiki (motorcykel) jeg kunne finde og afsted til Bujora!

Der var gang i den i Bujoras museum, masser af folk hang ud, sang i små grupper, kirken var fyldt. Sikke et leben 🙂

Sangen fulgte med mig rundt på min lille visit, og på et tidspunkt gik det op for mig, at der var en stemme, som jeg genkendte fra sang 1 fra Utamadunis Ngoma CD! Gunze!
Jeg skal hilse så mange gange, og jeg fik at vide, at det går godt på Bujora.
Min motorcykelchauffør ventede på mig og kørte mig så ned til Katina (den lille Martina) Hun var desværre syg og havde svært ved at bevæge sig.
Men jeg skal hilse og sige, at hun savner os allesammen!

Lige et par refleksioner over min Tanzaniatur:

Jeg boede i Tanzania i 2 år, da jeg var ung, så da jeg kom tilbage her til Nordvest-Tanzania efter alle de 22 år, så var det klart, forandringerne der faldt i øjnene.

En af de helt store er selvfølgelig mobiltelefonen (nu med m-pesa=mobile pay), masser af asfalterede veje, swahili har skubbet de lokale sprog helt ind i landsbyerne, to flyselskaber der konkurrerer om indlandsfly fra Mwanza til Dar es Salaam osv …  der er mange gode forandringer af den praktiske slags. En af de mest slående forandringer under motorhjelmen er uddannelse. Der er gået sport i at bygge skoler. En privatskole er en rigtig god forretning, både secondary og primary skoler konkurrerer indbyrdes om eleverne, der er stor fokus på engelsk allerede i grundskolen, og så er langt de fleste af skolerne boarding schools. Jeg var afsted med mit arbejde og besøgte i den forbindelse en del skoler i Kagera-området.

Det koster mellem 5- og 6000 kr. pr. elev pr. år. Udover at alle er enige om, at det selvfølgelig er vigtigt at gå i skole, er der også meget høj status i at have ALLE sine børn på kostskole allerede fra primary school-alderen. Jeg mødte forældre, som sælger bil og jord for at få råd til det.

Det har et par meget mærkelige konsekvenser:
I landsbyerne sidder forældrene alene tilbage! Jeg mødte mange forældre, som ser deres børn 4-5 gange om året hele deres skoletid igennem. Der er nogen som er ensomme, og hvis de bliver syge, skal de ansætte nogen til at passe dem.  “Kama Ulaya” (ligesom i Europa) siger Tebuka, læge på det sygehus som jeg arbejdede på engang. Han har 6 børn, og alle er under uddannelse.

Jeg snakkede med en bedstefar, som slet ikke var glad for “institutionaliseringen”, som han kaldte det. Når børnene kommer hjem, vil de sove i eneseng, spise med “deres ske” fra “deres tallerken”, de vil gerne “være lidt for sig selv” og gider ikke at hjælpe i marken, fordi det er snavset arbejde … “maendeleo yetu” siger han … vores fremskridt … og jeg fornemmer, at også ironien er ved at komme til Tanzania.

Christoph underviser lærere i Bagamoyo.

Christoph underviser lærere i Bagamoyo.

Tid til en gå tur langs det indiske ocean...

Tid til en gå tur langs det indiske ocean…

Formand og næstformand, Christoph og Mads.

Formand og næstformand, Christoph og Mads.

Rent mel ud af posen

Vi er ved at organisere lejren, generalforsamlingen blev holdt, en ny bestyrelse er valgt kasserer, suppleanter osv. er fundet. Der er stor opbakning til at give en lille hånd med, når opgaverne skal fordeles, smukt.

I år deler jeg undervisningsministerposten med Johanne Shoma og Anne Birgitte fra Utamaduni Dance Troupe, Nana holder desværre pause efter en lang årrække.

Vi er ved at lægge programmet nu, og der er en del ændringer i forhold til sidste år. Vi er langt fra færdige, men jeg kan afsløre, at vi starter med den første workshop lidt tidligere end de andre år. Nemlig allerede lørdag eftermiddag. Se også vores artikel “Hilsen fra undervisningsministrene“.

Vi vil ikke have stress på lejren! Shoma, AB og jeg sidder jo i den totale luksus-situation at have rigtig mange, meget dygtige folk, der gerne vil undervise gratis på vores lejr. Når vi lægger program vægter vi øst – vest, børn – voksne, dans – trommer – sang … der skal være noget til alle, men der skal også være plads til ro. Sidste år begyndte vi at skære ned på elektrisk musik, og i år skærer vi lidt ned i det samlede antal workshops. Vi vil gerne skabe en lejr, hvor alle de, som har interesse i afrikansk kultur, kan dyrke dans, sang, trommer og levevis med hinanden i en uges tid.

Vel mødt i Ramten skov i uge 30

Utamaduni Oyee!

Christoph Ridder

Tilføj din kommentar her (Log ind med Facebook)