Det går fremad i Pebi!

FRA SKOLEPROJEKT TIL EGNSUDVEKSLINGSPROJEKT

Det går fremad i Pebi.

Fiskersamfundet, der har svært ved at bevare fiskeriet som primære indtægt og livsgrundlag (nigerianske fiskertrawlere og en nærtliggende olieplatform som årsager), har været tvunget til at gå andre veje. Inden for landbrugsudvikling – i et sandet og saltet område og med ringe adgang til ny viden.

Den lille landsbyskole i Pebi samler folk. Når der holdes møder i lokalsamfundet, finder de sted på skolen. Der har været en overgangsperiode, hvor nogle forældre skulle overtales til at sende deres børn i skole – i dag er der ventelister.

Landbrugsudviklingen finder også sted på skolen. Det er her, der bliver dyrket moringa, og her der bliver produceret svampe. Der eksperimenteres med husdyrhold. Børnene på skolen lærer gennem praksis, og det afspejles i hjemmene. Forældrene er blevet nysgerrige, og mange hjælper til.

Vand skal der til
Vi har søgt Ukassen om midler til at optimere vandingsforholdene i skolehaven. Det er nødvendigt for at øge produktionen i skolehaven, der netop fungerer som et demonstrationslandbrug i lokalområdet. Der registreres meget lave nedbørsmønstre ved kystområdet, selv i den vigtige regntid (april-juli). Situationen bliver værre i tørketiden (november-marts).
Ministeriet for landbrug er blevet inddraget, i forhold til hvordan man kan sikre en bæredygtig fødevareproduktion i området. Deres råd er, at man i stedet for som hidtil at anvende vand fra vandværket (der koster penge og er behandlet), anvender det naturlige vand fra en nærliggende kilde. Der er derfor blevet etableret en brønd til dette formål, og der skal nu lægges rør og installeres en vandpumpe, der kan bringe vandet de rigtige steder hen. Gennemførelsen af dette projekt vil muliggøre konstant forsyning af vand til skolefarmen – og på sigt til de nærliggende farme – for at sikre en bæredygtig produktion af mad.

Status er, at der er lavet en brønd, som nu skal forbindes med rør og pumpe, for at vandingssystemet kan fungere til gode for demonstrationsfarmen, børnenes skolemad og den videre kapacitetsopbygning af lokalsamfundet.

 

Man skal lære at gøre det – sammen
En naturlig forlængelse af skolefarmen i Pebi er, at forældrene skal have mulighed for at tilegne sig ny viden og teknikker, der kan få deres landbrug til at give et højere udbytte for at sikre familierne fødevarer hele året rundt.

Der er derfor blevet afholdt introducerende møder omkring husdyrhold, kompostering og vigtigheden i at afprøve forskellige afgrøder. Den vigtigste læring har været en organisering af det lokale system, der kaldes ’mboa’.
Det handler om, at flere husstande går sammen for ved fælles hjælp at arbejde på den enes mark, hvorefter hele holdet fortsætter på den næstes mark. Langt mere effektivt og godt for opbygningen af en samskabende tilgang til arbejdet.
I marts måned har folk fra landbrugsministeriet igen været i Pebi, for at tilrettelægge videre kapacitetsudvikling for området. Bare det at få besøg er en stor ting, i lokalsamfundet. At blive set og at modtage assistance. Sammen med kompetente folk fra den nærliggende Unity Ecovillage skal der nu lægges et program for, hvordan man kan udnytte demonstrationsfarmens potentiale til at få forældre, men også andre, med på at dyrke jorden mere bæredygtigt.

Det hele handler om, at tilstedeværelsen af en lille skole spreder læring, som ringe i vandet, i et lokalsamfund, hvor mange lever i fattigdom. Denne tilgang er netop en del af den tretrinsraket, som bæredygtighedsbevægelsen i Ghana følger – start med skolerne, udvid til lokalsamfundet og kør så advocacy/fortalervirksomhed på nationalt plan, baseret på erfaringerne.

Projektet i Pebi er med sine beskedne skridt med til at forandre levevilkårene til det bedre. Gennem organisationen 100% for Børnene har mange danske frivillige været forbi Pebi og bidraget til arbejdet. Lært en masse om at bedrive udviklingsprojekter i et tempo, hvor alle kan følge med. Vi er glade for at kunne støtte folk, der arbejder ihærdigt for at kunne hjælpe sig selv og de fremtidige generationer. Hermed en stor tak til Ukassen for at støtte dette arbejde.

Camilla Nielsen-Englyst

Comments are closed