Tro ikke på mirakler – vær selv ét

.

Livet er lavet af hverdage, der mest består af gentagelser, lunken kaffe og prutter.
Mirakler findes ikke, og det er tidsspilde at stille sig i vejen for lykken i håb om, at den en dag skulle komme forbi. Men oplevelser kan man opsøge: Kaste sig ud fra en flyver, svømme til Mols eller tage til warsha i Tanzania.
Forskellen mellem her og der er som nat og dag, hjerte og smerte, tungekys og mavepumpere.
Behøver jeg nævne yin og yang? Eller sort og hvid?
At rejse er ikke kun let, men det er som morfin mod gentagelser, halvlunken kaffe og prutter.

Warsha.
Dansania.
Stik mig polepole noget pilipili og en pikipiki.
Kan den ikke køre, så giv mig en daladala. Kan den overhale en dikdik?

Der er to tunger i min mund.
Jeg står under den afrikanske stjernehimmel og bliver smagt på, mens stemmen fra en discodronning
forsøger at smadre de monsterstore højttalere, der er stillet op på dansepladsen foran baren.
I nat får jeg tungekys og en lammer i maveregionen. Kontrasten til mit rugbrød fra Schulstad er på kanten af, hvad min sjæl kan håndtere. De 7.000 kilometer tilbagelagde vi på 24 timer, men det har taget længere tid selv at komme frem.
Nu er jeg vist landet, er det præmien, jeg sutter på?

For selvfølgelig udløser det gevinst at forlade de trygge rammer. Universet er gavmildt: Rejs dig fra komfortzonen og træd ud i eventyret, vi lover dig en erfaring ud over det sædvanlige.
Måske får du tyndskid i fire dage, mangel på toiletpapir og koldt vand? Måske får du blide berøringer under mælkevejen til lyden af flagermus, der drejer af i sidste øjeblik?

Dagens daglige dont: Køkkenpigerne kvidrer konstant, trommernes tempo taler, fødderne flirter festglade, swahili strejfer stemmen.

Ordene kløjes i min mund og på mit papir. Sproget er fattigt, når kærligheden er stor.
Til daglig tænker vi ikke over, at vores sprog tegner kulturen. At vi på dansk for eksempel ikke har ’kærlighed’ i flertal.
På swahili har de ikke ordet ’savne’.
Er det imperialistisk og naivt at tænke, at det egentlig er smukt og nok skyldes, at de er i det, der er?

– Soko kesho. Jeg skal på marked i morgen.
Tanzania er i telefonen.
– Skal du så lave mad bagefter? (Fnis).
– Hapana. Hakuna mboga. Nej. Der er ingen grøntsager. – Det er et loppemarked.
– Uh?
– Loppemarked.
– UHH?
– LOPPEMARKED, for pokker! Af en eller anden grund tror vi, andre bedre forstår os, når vi råber.
– Uhh? Sielewi. Jeg forstår det ikke.

Swahili har heller ikke et ord for loppemarked.

Solen stod op, stor, blank og rund. Som en engel, der løfter hovedet. Kærligheden har så mange ansigter, så vi ikke altid kan få øje på dem, når de er der. Fordi vi kun ser det, vi kender i forvejen. Vi anerkender kun kærlighed, der svarer til vores egen forestilling om kærlighed. Vi ønsker at blive elsket, som vi selv ville elske. Andre måder gør os utrygge, og vi reagerer med tvivl og mistænksomhed. Vi tolker tegnene forkert.
Måske kan vi kun se en lille bitte del af virkeligheden. Resten skal vi stole på. Men nogle gange vil vi hellere ødelægge alt omkring os end lave om på os selv.
Det er mærkeligt, at lykken ikke giver sig til kende med samme kraft som smerten.

– I miss you! Jeg savner dig.
Tanzania er i telefonen.
– Nimekukumbuka mpaka nalia. Jeg husker dig, indtil jeg græder.

Vi er mælkevejen og mangotræerne, sandkornene og rapsmarkerne.
Vi er ikke noget uden hinanden.

.

 

Læs flere af Davs historier fra livet på Facebook

Tilføj din kommentar her (Log ind med Facebook)