Glade hilsner fra Manongu i Sverige

Hej alle glade utamadunier.
Hilsen fra Manongu i Sverige.

Vi har det simpelthen så godt og der er godt gang i gruppen med 25 aktive medlemmer. Vi har endda den overvældigende ære, her på vores tolvte år, at have 15 trommeslagere i gruppen – flere end dansere.

Vi glædede os over at kunne deltage på årets vinterkucheza med 8 medlemmer. Det var for os en alletiders rejse og en skøn kucheza. Det er dejligt at kunne dele danseoplevelser med andre folk – vi er jo den eneste gruppe i Sverige. Vi vil gerne takke Vipepeo for at arrangere kuchezaen. Det var for fedt!

I sommers var vi ikke på lejr. Til gengæld rejste 17 medlemmer fra gruppen til Bujora og et to ugers warsha. Vi besøgte den gamle dansegruppe i Katwe – de folk som i sin tid boede nærmere Bujora, nemlig i Bugando. Det er dem der har lavet nogle af de ældgamle pachangadanse som vi har danset på lejren. Det var rigtig fedt at se at de igen har saft og kraft efter års dvale med dødsfald af vigtige gruppemedlemmer. Bland andet deres utroligt dygtige fløjtespillere, men også deres trommeslagere.

Vi besøgte også Ntulya, hvor vi blev gæstet af slangedansegruppen Bulolo som kom forbi og havde workshop med os. Og en Zezegruppe.

Så var vi forbi i Ngogo, hvor en hel landsby ventede os og lavede show med bunungule, sogota og buyeye. Lubala som var aktiv i dansemiljøet i Danmark – hans gamle dansegruppe var der. Og så en nyere gruppe med en utrolig karismatisk kvinde som danseleder. Desværre blev vi lidt syge af maden derude…

Vores sidste besøg var til Kadumlegenden Malezu og hans gruppe. Han er vild… Især på hjemmebane. Malezu betyder masser af skæg. Og han har da også et fint lille skæg rundt om munden – men i sukumaernes øjne er det gigantisk…

Ellers så hyggede vi os på Bujora og dansede med wana-Cesilia. Om aftenen var vi tit hjemme hos Edwardi Ntemi. Dansegruppen Wangoko som også har gæstet både lejren og Manongu, holdte til hjemme hos Edwardi i den periode, så vi fik danset masser af natlig bunungule sammen med folk fra Cesiliadansegruppen.

Der findes også en længere rapport fra vores rejse med en masse rigtig flotte billeder, som du kan downloade her!

Vi glæder os til at komme til årets lejr. Vi tror at vi bliver mange igen. Indtil da, så nyd forsommeren.

 

Kærlig hilsen
Manongu Kuturforening og
MANONGU – Sukumadance in Sweden

 

P.s. Der findes også en masse andre videoklip fra vores aktiviteter:
https://vimeo.com/manongu

Vi havde den store ære at have filmregissøren Leif Eriksson med os. Og han har filmet en hel masse og er i gang med at lave en dokumentarfilm om sukumakuturen. Den bliver bare SÅ flot. Se en trailer her:

 

Tilføj din kommentar her (Log ind med Facebook)