Støtte til 3 projekter på Bujora i Sukumaland

I 2017 søgte jeg (Shoma) u-kassen om støtte til 3 projekter på Bujora Cultural Centre & Museum i Tanzania. Til min stor glæde har lederen på stedet, Fabian Mhoja, gjort sig umage med at realisere alle projekter, og det vil jeg berette om her.

♥ Første projekt, vi blev bevilget støtte til, er et vægmaleri, som nu er blevet udført på en mur på Bujora.

Muren med landkortet, der illustrerer de gamle høvdinge-dømmer i Sukumaland, er et fast indslag på rundture på museet, men den var revnet og risikerede at vælte, og malingen var falmet og afskallet. For at redde de oprindelige optegnelser på muren, skulle malere kopiere hver kvadratmeter, før muren blev revet ned og bygget op igen. Derefter skulle malerne genskabe landkortet. Muren står frit på museets grund, tæt på kirken og er velbesøgt af kirkens mange brugere, de lokale, børn, skoleklasser, museumsgæster m.fl., og den fungerer derfor som gratis attraktion og er bevidsthedsskabende for sukumaerne omkring deres kultur og historie.
Det var helt vildt, da det gik op for mig, at det var lykkedes Fabian at få vores mest kompetente og dygtigste kunstnere, Charles Ndege og Sander Machombo til at færdiggøre mur-projektet!
Sander rejste fra Emmelev og til Bujora i januar, og nu er museet beriget med en smuk, ny mur med de gamle kort-optegnelser og endda tilføjet helt nye malerier.

Her følger en hilsen fra Sander, hvor han fortæller om maleriet:

Foto af det nye vægmaleri ’Ancient Kingdoms of Sukumaland’, februar 2018

Selve vægmaleriet består af landkortet over hele Mwanza-regionens såkaldte Sukumaland med indtegningen af de 52 gamle høvdinge-dømmer fra før Tanzanias selvstændighed 9. dec. 1961.
Da hele den fint panorama-hvælvede mure er genopbygget i en lavere udgave end den gamle, der på grund af slid og revner igennem 50 år blev kopieret og dernæst revet ned, så har vi fået ekstra plads i siderne til yderligere dekoration. Det har Charles Ndege samt vore 3-4 trofaste hjælpere og jeg udnyttet ved i hver side at tilføje en lodret stribe af det traditionelle sukuma-mønster, ’msamalaja’, der i helt gamle dage prydede piger og kvinders glasperledekorerede ’skridtbeskytter’, så deres kønsåbning skjultes, også når man sad på hug.
I en anden smal, lodret stribe er det lykkedes os at sammensætte et visuelt indtryk af høvdinge-miljøet i fordums tid, hvor man var klædt i skind fra savannens og skovens dyr og tændte ild med tillavede pinde og gnidningseffekt.
Kommunikation var fortrinsvis mundtlig overleveret eller formet med tegn på træ eller sten og desuden effektueret i et komplekst trommelydssystem og musiksprog, der jo i vor tid har bredt sig ud til hele verden.
Vi har desuden vovet os ud i, på grundlag af forskning rundt i sukuma-museets udstillinger, at illustrere en sukuma-høvdings modtagelse af lokale jægeres afgivelse af ’skattelevering’, nemlig stødtænder fra en nyligt nedlagt elefant, som det var kutyme og almindeligt på den tid.
Høvdingen er i situationens anledning iført sin ceremonielle dragt og omgivet af sin mest betroede ældre ’mzee’ og ’indunaen’ repræsenterende høvdingenes våbenføre mænd i kriger-aldersgruppen.
Høvdingens ansvarsbyrde er efter Tanzanias selvstændighed overdraget til lokale og nationale myndighedsinstanser, men høvdinges ceremonielle pligter og sociale obligationer er stadig en større eller mindre realitet i det afrikanske folkemiljø i sukumalandets landdistrikter.
I daglig tale benyttes stadig de gamle klannavne og – betegnelser, når sukumafolk ønsker at tilkendegive, hvor man hidrører fra, og det er netop, hvad klan-kortet illustrerer.
Hilsen fra Sander Machombo Malingita, 17. Februar, 2018

♥ Det andet projekt, som u-kassen støttede, var tækning af taget på Bagika- og Bagaluhuset på Bujora Museum.

Der tækkes og laves nyt tag

Det færdigttækkede Bagika- og Bagaluhus, 22. august 2018

Huset rummer til dagligt historien om danseselskaberne, gamle billeder af de største danseledere, deres originale kostumer indenfor forskellige dansestilarter, historiske fortællinger og meget andet.
Desværre var taget ved at falde sammen, flagermus havde taget bolig derinde, så
deres ekskrementer dækkede de ældgamle, unikke artefakter, og regnen dryppede ind. Derfor var det nødvendigt at lægge nyt tag på, og det blev gjort som det første, da museet modtog penge fra u-kassen! Resultatet er rigtig flot.

 

 

 

♥ Tredje projekt var trommehuset på dansepladsen, hvor dansegruppen tidligere har opbevaret deres trommer

Trommehuset, som blev bygget i 1960’erne, ligger meget centralt på Bujoras store danseplads og har oprindeligt været brugt som gæstehus. Tilbage stod kun de gamle, revnede mure, som dannede baggrund for dansegruppen WanaCesilias optrædener, og det var ærlig talt et trist syn.
Æstetikken på Bujora er en vigtig del af gæsters oplevelse af stedet, men det gamle hus gav indtryk af nedslidthed og forfald.
Nu er det huset revet ned, og et nyt fundament er bygget. Arbejdet med at bygge mure og lægge stråtækt tag på er stadig i gang og ikke færdiggjort endnu.
Fabian Mhoja, Bujoras beboere og jeg vil gerne takke for den hjælp, som lejrens deltagere via U-kassen har givet til Bujora ved at støtte dem i at forskønne museet, så de også fremover kan promovere og bevare sukumaernes unikke kultur. Særligt i år, hvor centret fejrer 50-års jubilæum, og hvor gæsterne forhåbentligt vil strømme til!

Wabeja no. Asanteni sana. Mange tak.

Kærlig hilsen fra Johanne Shoma, Utamaduni Dance Troupe

Trommehuset for få år siden, før taget blev pillet helt af.

Fundamentet til det nye trommehus efter, januar 2018

Comments are closed