Chasasa Nursery – Pemba
Her kommer en lille beretning fra planteskolen i Wete på øen Pemba. Først og fremmest vil Mbarouk på gruppens vegne gerne takke for støtten til vandforsyning på 4500 kr., som blev modtaget i 2020.
Desværre har gruppen ikke været i stand til endnu at udnytte den da området har en stor udfordring for tiden med at få vand leveret fra den lokale vandforsyning (ZAWA). Problemet har været at de i perioder kun har åbnet for vandet i tidsrummet mellem kl.2-3 om natten og ofte meget lidt så det kan være en udfordring bare at på fyldt en enkelt spand.
Mbarouk og andre folk fra området har forgæves over en længere periode forsøgt at løse problemet ved at opsøge ledelsen af ZAWA, men indtil videre har det ikke hjulpet noget. Gruppen undskylder mange gange at de endnu ikke har fået udnyttet vandtanken.
På baggrund af de problemer der har været i forhold til at få den taget i brug i området har Mbarouk og jeg i fællesskab taget den beslutning at installere vandtanken i en af de andre lokale grupper som CFP (Community Forest Pemba) også samarbejder med. Gruppen på ti medlemmer, består af både mænd og kvinder som i fællesskab dyrker grøntsager. De har også været udfordret i forhold til vandforsyningen og problemer med at få skaffet nok vand til dyrkningen af deres marker, men de har dog adgang til vand i løbet af døgnet og har derfor mulighed for at installere vandtanken med det samme og få glæde af den.
Beklager meget at projektet pludselig har taget denne drejning, men vi kom frem til at det var en bedre løsning at give den videre til en af de andre lokale grupper, fremfor at vente på en løsning, som involverer den lokale regering og kan have meget lange udsigter, desværre.
Mange tak for støtten på vegne af CFP og ”Subira Ni Ngao”
Mvh
Louise Kaas Hvalsøe