Til U-kassen.
Jeg vil gerne takke jer for de 2.000,- kroner som mit Senegal Voksenskole projekt har modtaget.
Skolen i Abene lever i bedste velgående, med et dagligt elevtal på ca. 30 personer. Det hjælper de voksne i Abene til at blive selvforsørgende via de kompetencer skolens uddannelser giver dem. Skolen vil dermed være med til at nedsætte antallet af ofre for båd ulykker via flugt til Europa.
Budget for skolen kan ses på hjemmesiden under fanen: Gennemsigtighed.
Senegal Voksenskole er ved at etablere sig som en forening, hvor jeg d. 8. december nedsatte en bestyrelse. Bestyrelsen vil hjælpe med at løse de mange opgaver som der ligger i at drive en skole i Senegal. Dette er for eksempel hjælp til at formidle kendskab til projektet, lave fondssøgning, udarbejde og omdele pjecer og hverve nye medlemmer.
For at sikre kontinuitet og engagement, rejser jeg til Senegal 27. dec og vender hjem i begyndelsen af marts med ny viden og gode historier til formidling. I Abene lever jeg sammen med de lokale lærere og går hver dag med i skolen for at følge med i skolens dagligdag. Det sker at jeg vikarierer i engelsk.
Jeg siger endnu engang tak for donationen som skal være med til at sikre elektricitet i klasselokalet.
Mvh, Birte Juel Sandberg
Initiativtager af Senegal Voksenskole.
Video om Birthe, “Welcome to my World”, offentliggjort på YouTube den 13. apr. 2015:
I denne uge har Stig Ulrichsen inviteret Birthe Juel Sandberg i studiet på Graceland Randers.
Birthe har tabt sit hjerte til afrikanske kvinder og er leder af en voksenskole i Senegal.
Følg projeket på Facebook og SenegalVoksenskole.dk