Voggu børnehave i det fattige nordghana blev oprettet i februar 2020 af en gruppe unge mennesker, der havde bemærket problemet med, at de større børn ofte ikke kom ret meget i skole, fordi de skulle tage sig af deres mindre søskende, mens forældrene arbejdede i marken. Dette har ført til, at de unge ledet af en universitetsstuderende fra landsbyen – en lokal rollemodel – organiserede sig og fik sat gang i projektet.
Det handler om vand
U-kassen har støttet med 2500 kr. til at istandsætte de lokaler, man fik lov at bruge til børnehaven. De var ikke i særlig god stand, men er nu i bedre stand – f.eks. er der nu tætnet med tagplader, så det ikke regner ind længere. Desuden er er indkøbt en polytank og drikkekopper til hver af børnene.
Regnskab
De 2500 kr. svarer til 1750 Ghc, der er anvendt således: 950 Ghc til en vandtank, 100 Ghc til kopper til hvert barn, 700 Ghc til istandsættelse af stedet, særligt taget.
Corona og ekstra skole
Kort efter børnehavens start blev alt lukket ned, også skolerne. Da børnehaven er et privat initiativ, har man anvendt børnehavens lokaler om eftermiddagen til ekstra undervisning for nogle af landsbyens mange børn, der ikke kunne få hjælp derhjemme. Stor efterspørgsel – men lav kapacitet.
Disse små projekter – med små penge – gør så meget godt. Det er muligt at støtte gode lokale initiativer, hvor pengene er små og det er svært selv at finde midler. Jeg synes, initiativet er så fint. De prioriterer deres små børns skoleparathed ved at gå sammen om at etablere en børnehave. Der er meget frivillighed, mobilisering og ejerskab i projektet og de fortjener et skub på vejen. Det har de fået fra U-kassen og stor tak for det.
De bedste hilsner/best greetings,
Camilla Nielsen-Englyst
Foråret 2021