Ukassen har haft et forrygende år. Vi har delt virkelig mange penge ud, og det er jo fantastisk, at vi er i stand til at støtte så mange gode projekter.
Jeg vil opfordre jer alle sammen til at gå ind på hjemmesiden og læse beretningerne.
http://utamaduni.dk/ukasse/hvad-stoetter-vi/stoette-2017/
I efteråret 2017 valgte Tinne at trække sig fra ukassen, da hun er blevet valgt ind i bestyrelsen og nu er forkvinde. I stedet er Ida Hanni Brandt blevet en del af ukassen.
Dvs. at ukassen nu består af Julie Møller Bie, Ida Hanni Brandt og Tine Carlsen.
Vi har i den seneste tid haft møder, hvor vi har snakket organisatorisk opbygning, digitalisering og opretholdelse af retningslinjerne.
Det kan virke selvfølgeligt og gentagende, men det er faktisk en ret stor del af vores arbejde at sørge for, at folk kender retningslinjerne, at de får søgt korrekt, og at de får afrapporteret korrekt.
Derfor skal der fra ukassen lyde en stille, men velment bøn, om at man sørger for at læse retningslinjerne, INDEN man søger. Og at man gør sig umage med både ansøgning og beretning.
Som I måske ved, så er det eneste krav til en bevilling, at man efterfølgende laver en beretning med beskrivelse af projektet med et par billeder og et regnskab indsendt før deadline.
Vi glæder os til at dele flere penge ud i det kommende år.
Det er utrolig dejligt, at vores lille forening hvert år kan støtte så mange vigtige projekter.
Tak for jeres engagement i Afrika. Og tak til alle jer, der støtter ukassen ved at drikke chai og spise mandazi i Maisha Safi, og ved at købe tøj og ting i NusuNusu og Dukaen 🙂
Kærlig hilsen Ida, Julie og Tine