Støtte 2018
Årsberetning for U-kassen 2018
En historie fra de varme lande….
Ukassen har haft et fint år, hvor vi har sendt støtte afsted til i alt 9 spændende projekter. Nogle nye projekter, andre er en fortsættelse fra tidligere støtterunder.
På den administrative front arbejder vi fortsat med at forenkle og strukturere ukassearbejdet, så vi får sat tingene i system, og dermed får et bedre overblik der gør arbejdet lettere.
I efteråret 2018 trak Julie sig fra ukassen. Louise Kaas, som I kender fra biblioteket, har overtaget pladsen. Dvs. at ukassen nu består af Louise Kaas, Ida Hanni Brandt og Tine Carlsen.
Som overskriften antyder, savner vi ofte den gode historie fra alle de fantastiske projekter, der sættes i søen hvert år, og som vi gladeligt støtter. Det er sådan, at alle der modtager støtte fra ukassen forpligter sig til at bidrage med en såkaldt beretning. Denne beretning bruges blandt andet til årsmagasinet Mwaka Huu. I ukassen bruger vi desuden beretningen til at sikre os, at der kommer noget ud af den støtte, vi uddeler. At projekterne fuldføres.
Vi stoler på jer! Det er blandt andet derfor, at vi udbetaler pengene på forhånd. Derfor regner vi selvfølgelig også med, at I selv sørger for at få indsendt jeres beretninger til tiden – og gør jer umage med dem. Herfra skal derfor igen i år lyde en stille, men ihærdig bøn om, at ansøgere og støttemodtagere sætter sig grundigt ind i de få regler, vi har og sørger for at overholde frister for både ansøgning og indsendelse af den obligatoriske beretning.
Vi glæder os til at dele flere penge ud i det kommende år og læse om alle jeres fantastiske projekter i både øst og vest.
Det er utrolig dejligt, at vores lille forening hvert år kan støtte så mange vigtige projekter.
Tak for jeres engagement i Afrika. Og tak til alle jer der støtter ukassen ved at drikke chai og spise mandazi i Maisha Safi, ved at købe tøj og ting i NusuNusu og Dukaen, og i det hele taget ved at komme på lejr hvert år.
Kærlig hilsen Louise, Ida & Tine
Støttede Projekter 2018
Renovation af Slangehuset på Bujora v/Johanne Shoma Landsholt
U-kassen har støttet dette projekt med 2.000 DKK
Slangehuset på Bujora har fået lukket huller og der er bygget en fin lille tilbygning, så slangerne nu slipper for rifter og sår erhvervet i flugtforsøg gennem sprækkerne og samtidigt har fået mulighed for at krybe ud og sole sig i tilbygningen. Læs mere her.
Daycare i Nuanga v/Elisabeth Lange
U-kassen har støttet dette projekt med 3.300 DKK
Snart er Nuanga Daycare klar til at modtage de første 1-4 årige børn i dagpleje med fokus på motorik og musik, læring og leg og pædagogik fra Norden. Læs mere her.
Fanaka Arts Project – Toilet og Drikkevand v/Gull-Maj Leicht Karimi
U-kassen har støttet dette projekt med 4.200 DKK
Nu er der også kommet toilet tæt ved træningsgrunden. Læs mere her.
Faraja Home v/Kristine Bundgaard
U-kassen har støttet dette projekt med 5.000 DKK
Faraja Home har fået støtte til at bygge skyggeplads til deres aktiviteter og workshops. Læs mere her.
100% for børnene – Piger i Gymnasiet v/Camilla Englyst
U-kassen har støttet dette projekt med 4.000 DKK
REEP (Rural Education for Empowerment Programme) hjælper piger med re-eksaminer, så de kan komme videre med deres skolegang og fortsætte på en gymnasiel uddannelse. Læs mere om projektet her.
African Paradise v/Mette Lotus
U-kassen har støttet dette projekt med 5.000 DKK
Mette Lotus driver en sundhedsklinik i Abene i det sydlige Senegal. Her hjælper hun med bidrag fra Ukassen med både stort og småt og skaber derigennem bedre sundhed i området. Læs mere her.
Kikundi v/Knud Erik
U-kassen har støttet dette projekt med 5.000 DKK
Rising Hope v/Jeppe Damkilde
U-kassen har støttet dette projekt med 5.000 DKK
Rising Hope projektet hjælper kvindelige stofmisbrugere ud af misbrug og med at finde en vej tilbage til livet i Bagamoyo. Læs mere her.
Maisha Furaha Theatre v/Ole Miller
U-kassen har støttet dette projekt med 5.000 DKK