Trommerne på lejren er vores fælles guld!
Men Utamadunilejren har INGEN trommer!
Det er dels lejrdeltagere og arrangører som medbringer deres private trommer. Dertil har Utamaduni dansegruppen også mange trommer. Tilsammen har vi på lejren samlet langt over 100 fede afrikanske trommer!
Det synes vi alle er helt fantastisk, og vi takker dybt for at vi på denne måde har trommer til at holde workshops hele ugen.
Men det er altså PRIVATE trommer, som udlånes til fælles brug.
Lejren har ikke en forsikring der dækker evt. skader, så skulle det gå galt for dig når du låner en tromme, så find trommens ejer og lav en aftale om hvad der skal ske.
For at passe bedst muligt på trommerne har vi disse ‘tommelfinger-regler’:
- Alle trommer må spilles med hænderne
- Trommer med skind i begge ender må spilles med både hænder og stikker
- Trommer i tasker må kun bruges efter direkte aftale med trommens ejer
(Trommer med skind i begge ender har tykke koskind, mens trommer med ‘åben bund’ har tynde gedeskind)
Trommerne ‘bor’ i trommeteltet og skal returneres hertil efter brug.
Klokken 24.00 “går trommerne i seng”!
(Efter midnat synger og danser vi bare videre, uden trommer til!)