Lejrfolder – Info om Utamadunilejren!

  • Infoen & praktisk
  • Køkken & Opvask
  • Bar
  • Undervisning & program
    • Lejrens kulturgæster
    • Undervisere 2025
    • Fællesmøder
    • Trommeteltet
    • Ceremoni
    • Fodbold
  • Unge
  • AllStars
  • Børneteltet
  • Duka – Butik
  • Genbrug: Kwa jumla
  • Maisha Safi – Chai huset
  • Pladsen
  • 1. hjælp
  • Kagefeen
  • Biblioteket
  • Trommehulen
  • KK, kontor & regnskab
  • Åbent hus for ALLE!
  • KONTAKT UTAMADUNI
  • Find vej til lejren

Børneteltet

Træd ind i børneteltet, en verden fyldt med fantasi, leg og kreativitet, hvor der også er plads til at slappe af i hyggekrogen og fordybe sig i spil eller bøger. Udover de legendariske stylter kan børnene kaste sig ud i cirkus-leg og jonglering med flowerstick, diablo, kegler, ringe og meget mere – der er noget for alle, der elsker at udfordre sig selv og have det sjovt.

ALLE ER VELKOMNE; STORE SOM SMÅ
Børneteltet er ikke en pasningsordning, men et magisk sted, hvor børn og voksne sammen kan dele hyggelige stunder, skabe noget unikt og have det sjovt. Børnene kan tage deres forældre, søskende eller en ven (over 8 år – hvis man skal arbejde i grovværkstedet selv) med og dykke ned i en verden af leg, kreativitet og fællesskab.

Der er en gruppe voksne tilknyttet børneteltet, der assisterer børnene med at udleve deres mange ideer. F.eks. fik en gruppe drenge sidste år en ide om at lave en limonadebar i varmen. Pengene gik til U-kassen. De skal mærke, at lejren er deres – og fandt hurtigt ud af at spørge efter isterninger i baren og citroner i køkkenet.

Børneteltet skåret

DET GROVE VÆRKSTED
Lad fantasien få frit spil i børnenes grovværksted, hvor der hver dag vil være nye materialer at arbejde med. Her kan der bygges instrumenter, trilleværk, køretøjer og hvad de kreative hjerner ellers finder på, med alt fra sav, hammer og bor til file, tænger, træ, plast og metal. For at være alene i grovværkstedet skal man være over 8 år eller have en voksen eller en ven med, der er ældre.

DET BLØDE VÆRKSTED
Der er også et kreativt “blødt værksted”, hvor børnene kan male, tegne og lave andre finurlige projekter. Her vil der hver dag blive stillet masser af spændende dimsedutter frem, så kreativiteten kan blomstre og man kan skabe alt fra fantasifulde malerier til sjove små opfindelser.

DONER GERNE TIL BØRNETELTET
Vi vil meget gerne modtage donerede materialer som genbrugsting, træ og søm i alle afarter – så vi kan skabe endnu flere fantastiske projekter og inspirere til nye kreative eventyr. Billedbøger, farver og spil er også velkomne. 

PROGRAM
Der vil være et dagsprogram, som bliver justeret i forhold til vejret og andre uforudsete begivenheder, så der altid er noget spændende at tage sig til, uanset om solen skinner eller det regner. Det kommer til at hænge både i teltet og ved Infotavlen.

FASTE AKTIVITETER
Af faste aktiviteter er STJERNELØBET, hvor børnene lærer pladsen og dens funktioner at kende. Der plejer også at blive afholdt en BAGEDYST, hvor børnene i hold kommer ind bagved og laver flotte lagkager ud fra et tema. SLIKBODEN styres også af børnene, der tager ansvar og lærer ved at stå for den lille butik. Måske bliver der et natløb… Og når Anders historiefortæller lader fløjten lyde, går børnene efter ham og nyder dagens historie.  

Børneteltet (1)

ET ÅBENT TELT; DER OGSÅ HOLDER LUKKET
Der er som sådan åbent for børnene altid, idet der altid kan læses en bog, spilles et spil eller tegnes. Det er børnenes sted. De voksne i børneteltet åbner lige så stille op fra kl. 9, og de første aktiviteter vil så småt blive sat i gang kl. 10. Der er ingen faste voksne i børneteltet, når der er fællesmøder samt til middags- og aftensmad. Det giver børnene tid til at finde ro og spise sammen med deres forældre, mens de voksne i børneteltet også kan få en velfortjent pause.

Teltet lukker stille og roligt ned ved otte-tiden, hvilket betyder, at grovværkstedet og nogle af tingene bliver taget væk, men at man stadig kan hænge ud, læse bøger, spille spil og tegne. Så der stadig er tid til at tage en pause og lade dagens oplevelser bundfælde sig.

De voksne i børneteltet er glade for at kunne give børnene et kreativt fristed på lejren. Vi ses.

« Pladsvennerne
Førstehjælpstelt »

Områderne

  • Infoen & praktisk
  • Køkken & Opvask
  • Bar
  • Undervisning & program
    • Lejrens kulturgæster
    • Undervisere 2025
    • Fællesmøder
    • Trommeteltet
    • Ceremoni
    • Fodbold
  • Unge
  • AllStars
  • Børneteltet
  • Duka – Butik
  • Genbrug: Kwa jumla
  • Maisha Safi – Chai huset
  • Pladsen
  • 1. hjælp
  • Kagefeen
  • Biblioteket
  • Trommehulen
  • KK, kontor & regnskab
  • Åbent hus for ALLE!
  • KONTAKT UTAMADUNI
  • Find vej til lejren
Utamaduni
© Utamaduni Kulturforening 1983 - 2024