Den 30/7 2000 afgik Kang’wina Mihumo Gervasi MlilwaNgoma Nyonga BushuBubili Mikkel ved døden, og blev begravet i sin hjemlandsby Langi i Sukumaland dagen efter 31/7 2000.
Utamadunilejren og Kang’wina
Som det kan ses på oversigten over lejrens kulturgæster, har Mzee Kang’wina gæstet os ved flere lejligheder. Han var også med på Danmarkstur tilbage i 1973, hvor “U-landsfonden af 1962” inviterede 30 Sukumaer til landet for at vise os danskere noget om deres kultur. Kang’wina var med til den første lejr, til den femte, til den tiende, og senest til vores 15 års jubilæum i 1997. Dette blev desværre også Kang’wina’s sidste besøg i Danmark.
Mzee Kang’wina har efterhånden fået et utal af venner i Danmark. Og som noget ganske særligt har han givet flere hundrede danskere et Sukuma-navn. Selv fik han på lejren i 1988 navnet Mikkel Ræv.
Kalulumila medicin
Det er også Mzee Kang’wina’s ære at vi prioriterer ceremonierne højt på vores lejr. Med Sander Machombo som lærling har vi taget mange af hans idéer til os. Bl.a. at vi hvert år supplerer op af vores helt egen “lejr-medicin”. Alle som vil, giver “noget” til medicinen, som fastholder noget af den gode energi og kraft som vi har sammen. Efter lejren tørres alle effekter, og derefter pulveriseres det hele, og tilsættes beholdningen fra de foregående år. Medicinen har fået Sukumanavnet KALULUMILA, som hentyder til at det er en fastholdelse af det der sker lige nu (LULU betyder NU).
Mlulu
Hør et lydklip (130 kb) fra jubilæumslejren 1997, hvor Kang’wina synger for på Mlulu usanja mabara sangen, og hyldes med at dagen udnævnes til “Mikkels dag”