1

Støtte 2020

Ukassens årsberetning 2020

Et nærmest begivenhedsløst år

Året startede godt. På generalforsamlingen fik vi i bedste online-stil fordelt de resterende 12.500 kr til 5 ansøgere.
Tak til dem der deltog i behandlingen af ansøgninger.

Og så gik det ned ad bakke! Ingen lejr, ingen penge, ingen ansøgninger og ingen aktiviteter.

Det er klart, at der også har været udfordringer med at få gennemført de projekter, som vi tildelte penge i marts 2020. Det er desværre kun 3 projekter, der er blevet fuldført.
Vi håber, at de resterende får mulighed for at gennemføre deres projekter det kommende år.

Vi har i ukassen ændret en smule i retningslinjerne for at gøre dem mere overskuelige og brugervenlige. De findes lige her.
Desuden har vi ændret deadline for ansøgninger til faste datoer: d. 1. marts og d. 1. september.

Desværre er det mere reglen end undtagelsen, at vi må rykke for beretninger. År efter år sender vi påmindelser ud til dem, der har fået bevilget penge, og alligevel må vi hvert år rykke for beretninger op til flere gange. Det bliver lidt træls i længden. Vi vil derfor endnu en gang opfordre ansøgere til at indsende beretning til tiden.

Ukassen er tom!
Da vi ikke kunne afholde lejr i 2020, er der ikke kommet penge i kassen. Vi giver lyd, når det igen er muligt at søge.
Ukassens budskab herfra: Send flere penge!

Kh Louise, Ida og Tine

 

Støttede projekter 2020

Vi har i 2020 modtaget i alt 8 ansøgninger om støtte til i alt 33.744 kr. 5 ansøgninger har fået bevilget støtte for i alt 12.490 kr. Dvs. ikke alle har modtaget støtte. De som har modtaget støtte, har generelt modtaget mindre beløb end det ansøgte.

Afrapportering fra modtagerne er på vej….