Den 16. maj 2015 fyldte Sander 70 år. Sander var med til at starte Utamadunigruppen, og har været med lige siden starten i 1977. På lejren fungerer han som vores ceremonimester m.m.

Læs her porttrætartiklen fra Lokal Avisen Nord Djursland, bragt den 16/5/2015:

Mærkedag: Fra pigtråd med Peter Belli til afrikansk trommedans

Trommeslageren og verdensborgeren Sander Machombo Nielsen fra Granlunden i Emmelev fylder 70 år. Han bærer på trommerne i sit flyvende hjerte

AF MARTIN SCHULTZ (journalist på lokalavisen, og deltager på første Utamaduni-tur i 77)

Når fremtidens arkæologer en dag udgraver resterne af bopladser på Djursland fra 1970’erne og nogle årtier frem, vil de støde på sælsomme efterladenskaber, som peger i retning af en udpræget fællesskabskultur og en stærk indflydelse fra Østafrika.
I hvert fald hvis spaden sættes i jorden i det tidligere landkollektiv Granlunden på Emmelev Kærvej, hvor musikeren, tegneren, Afrikaformidleren og medicinmanden Sander Machombo Nielsen lørdag 16. maj fylder 70 år og fylder hele gården med venner fra et langt liv og helt sikkert også sender afrikansk trommebulder ud over hele nabolaget i Emmelev Kær.

Som en steppeulv

Efter mere end 40 år på Djursland med et aktivt og søgende liv på den alternative scene for kultur og livsførelse har Sander Nielsen i høj grad været med til at sætte lokalområdet på landkortet for kvaliteter, som ikke nødvendigvis skaber bosætning og tiltrækker arbejdspladser, men som har givet Djursland en ganske særlig klang og tiltrækningskraft hos mange mennesker inden for alternativ livsførelse og kulturel brobygning med især områder i Østafrika.
Som en anden steppeulv har Sander Nielsen været vidt omkring i både fysiske og især åndelige landskaber, men har bevaret sit åbne, venlige og søgende sind, som under hans første rejse til Tanzania sidst i 70’erne gav ham tilnavnet Machombo. Det navn bærer han i dag som mellemnavn til det pæredanske Nielsen: han er manden som rækker ud, har forskellige værktøjer og laver mange lyde.

Født i glæde i befrielsesrusen

”Der var jubel omkring mig, da jeg blev født. Jeg kunne mærke, at folk havde armene oppe,” siger Sander Nielsen i bakspejlet om sin fødsel kort efter Danmarks befrielse.
Han voksede op i de københavnske forstadskvarterer Brønshøj/Husum.
”Som barn var jeg indadvendt, men var dygtig til at tegne. Det gav point, når jeg kunne tegne så det lignede,” fortæller Sander Nielsen om den spæde start på sin kunstneriske udvikling.
Han kom i lære som skiltemaler, men viste oprørstrang og sagde op for at fortsætte på Kunsthåndværkerskolen på reklametegnerlinjen. Her blev hans eminente tegneteknik og kunstneriske overblik udviklet.
Gennem alle årene har han dekoreret og illustreret ude og hjemme lige fra logo’er, pladecovers og plakater og til store skilte og vægmalerier som husgavlen i Markedsgade i Grenaa, som Sander Nielsen har lavet sammen med to af sine afrikanske elever.

Land og rige rundt med Peter Belli

Som dreng kom han på et afbud med sine to ældre brødre med til en koncert med Louis Armstrong, og her blev musikinteressen tændt. Som konfirmand fik han sit første trommesæt og så blev der ellers skruet op for forstærkerne, da pigtrådsbølgen rullede ind over landet i begyndelsen af 60’erne.
Henover forskellige bands endte Sander Nielsen bag trommerne i et af tidens mest kendte pigtrådsorkestre, Peter Belli & Four Roses, som turnerede land og rige rundt i flere år indtil drengene i bandet blev trætte af hinanden, solgte Transit’en og splittede op.
Peter Belli var blevet kendt for at ryge hash og fik 30 dage i spjældet, og der var fuld tryk på ungdomskulturen. Interesse for Østen blev vakt blandt de unge og Sander Nielsen opdagede livets mere åndelige sider. Han rejste et halvt år til Indien og blev discipel hos guru’en Swami Narayanananda, hvis disciple startede den ashram i Gylling, som eksisterer den dag i dag.
”I Indien blev jeg syg, så jeg troede jeg skulle dø,” fortæller Sander Nielsen, som takket være en dygtig læge fik den nødvendige behandling. Han kom hjem for kort efter at tage videre på Thylejren, hvor han i lejrens store fællesskabsrus overtog et telt og indrettede et tehus, som han kendte det fra Østen. Han lavede supper og den krydrede tedrik chai – og forærede helt i lejrens ånd det hele væk, mens det stod på i nogle uger.

Flyttede i kollektiv på Granlunden

Hjemme i København ventede Sanders kone og hans lille datter Janni, men tiden talte ikke for den lille kernefamilie. Han måtte ud på landevejen igen og kom med i et danseorkester, som spillede rundt omkring i landet, så der var fast arbejde til trommeslageren.
”En dag blev jeg træt af danseorkestret og hoppede af under et engagement på Maxim i Randers. Jeg havde mødt sangerinden Jytte Pilloni og blev boende i Randers, hvor jeg mødte de unge fyre fra Djursland Spillemænd. De kom fra kollektivet Granlunden i Emmelev på Djursland. Kollektivisterne solgte deres grønsager på Torvet i Randers, mens spillemændene gav den på fiol og mandolin med de gamle spillemandsviser,” fortæller Sander Nielsen, som blev så fascineret af de hyggelige og rare hobitter i deres velourtøj, at han snart flyttede efter dem og ud på Djursland.
Han begyndte at spille med kollektivmiljøets forskellige orkestre lige fra Djursland Spillemænd over det store Emmelev Showband og det mere poetiske band Hanegal.
”Jeg flyttede ind i kollektivet Granlunden, som var et kreativt mødested for hele kollektivbevægelsen på Djursland, og hvor vi på et tidspunkt boede 16 voksne og 10 børn,” fortæller Sander Nielsen.

Så en dansetrup fra Sukumaland i fjernsynet

Midt i 70’erne begyndte folk fra kollektivmiljøet at søge til Afrika for at arbejde som u-landsfrivillige og der blev skabt kontakter mellem de unge på Djursland og deres fæller i Østafrika og de personer og miljøer, som de var i kontakt med.
Sander Nielsen havde fået øje på Afrika og de afrikanske trommer, da han en dag på besøg hos sin mor på fjernsynet så en dansetrup fra Sukumaland i Tanzania optræde i Danmark.
”Det var vildt fascinerende. Hver mand stod med sin tromme. Mit trommesæt blev stillet væk,” fortæller Sander Nielsen.
Da en gruppe af kollektivister fra Djursland i samarbejde med etnografer og etnografstuderende fra Moesgård Museum i 1977 planlagde en kulturudvekslingsrejse til Tanzania, var Sander Nielsen en selvskreven deltager.
”Turen varede to måneder og var en kæmpe oplevelse. Men det var alt for kort tid og var alt for lidt Afrika. Jeg havde slet ikke fået nok.”
Han arbejdede målrettet på at komme tilbage til Tanzania og det lykkedes to år efter, hvor Sander Nielsen kunne vende tilbage og i ni måneder arbejde i Sukumaland både som underviser og som skiltemaler, som lavede plancher på engelsk og lokalsproget swahili.
”Jeg begyndte at lære sproget og det var her, at jeg fik tilnavnet Machombo.”

Bedste ven med en tigerpyton

Hjemme på Djursland var Granlunden blevet et centrum for kulturudvekslingen mellem Djursland og Tanzania og en gang årligt samlede man alle de kulturelle brobyggere til en såkaldt Utamadunilejr i en uge i juli i et naturskønt område i Ramten Skov.
”I år holder vi Utamadunilejren for 32. gang og det er et fantastisk mødested med workshops, optræden, samvær, afrikanske gæster og masser af dans og trommespil,” fortæller Sander Nielsen.
Selv har han sammen med sine bofæller på Granlunden været et slags arbejdende kultursekretariat i Utamadunibevægelsens tjeneste. Det har blandt andet betydet bofællesskab med en tigerpyton slange, der blev købt to meter lang i Kolding og som i løbet af de 15 år på Granlunden voksede til den dobbelte længde før den blev sat på pension i Randers Regnskov.
”Det var en tam og venlig tigerpyton, som indgik i vores optræden og selvfølgelig løftede hele showet og gav det autenticitet.”
Sammen med en af sine bofæller, Uffe Harms Larsen, blev Sander en dygtig trommebygger og mere end 100 store og mindre trommer er blevet bygget på Granlunden gennem årene. Efter afrikansk skik gemmer trommebyggeren en lille rem af hvert skind, som bliver spændt ud over trommen, og Sander passer godt på sin stok, som er beviklet med de mange skindremme.

I lære som medicinmand

Det er blevet til utallige ture mellem Djursland og Sukumaland for Sander Machombo Nielsen og den snart 70-årige mzee (swahili for en ældre mand) er en kendt og værdsat person blandt sine afrikanske venner i Tanzania.
”Kernen i det her handler om integration. Af afrikanere i Danmark og af os som danskere i Afrika, for at vi kan danne venskaber og blive del af familien af verdensborgere,” siger Sander Nielsen.
Den søgende sjæl fra Djursland bliver mere og mere en del af den afrikanske tradition og gennem en klog gammel mand, Mzee Kangwina, blev Sander Nielsen introduceret til områdets medicinmænd.
”Jeg har fået overleveret indsigter og viden, som jeg bruger som medicinmand i traditionel forstand,” siger Sander Machombo Nielsen, som i de senere år har interesseret sig meget for shamanisme og blandt andet været til workshops hos mayaindianerne i Mexico.
”På mine ældre dage, hvor jeg ikke længere kan danse som tidligere, har jeg fået en ny rolle, hvor jeg sidder, mens de andre danser.”