Kang’wina som traditionel helbreder

Af Mette Sumo Lotus

I 1994 var jeg på Bujora bl.a. (i samarbejde med en biolog) at forsøge at få dokumenteret plantearter og evt. dokumenterede virksomme indholdsstoffer i de lægeplanter, som stedets barfodslæge Joseph Lupande brugte i behandling af sine patienter.
Under besøget besøgte vi selvfølgelig Kang’wina og hans familie. På det mennesketomme bjerg blev vi mødt af den gamle og hele familien, der brød ud i sang og dans for at sige velkommen til os. Og vi blev budt på alt, hvad huset formåede, dvs. små bitte tørrede fisk, som vi ellers herhjemme giver til vores katte.
Kang’wina havde netop besøg af et par og deres barn, der havde bronkitis, og jeg var heldig at kunne være med i Kang’winas frembringelse af medicin. Først hentede han hele sit medicin arsenal- en lang pind fyldt med kalabasser med alskens medicin i. Han havde dog ikke netop den medicin, der skulle til i dette tilfælde, så han gik ud i “skoven” og kom tilbage ned strimler af en bestemt bark. Herefter kogte han barken. Da jeg spurgte hvor længe den skulle koge var svaret: “Indtil det skummer meget”. Aha- tænkte jeg – der er saponin i barken. Et stof, der også findes i danske lægeplanter: Sæbeurt, quillajabark og andre lægeplanter. Netop saponinholdige planter er kraftigt slimløsende. Den gamle vidste nok, hvad han gjorde.
I vores videre snak om lægeplanter var der flere sammenfald. Skønt Kang’wina ikke kendte indholdsstofferne af navn, så vidste han alligevel hvilke træer og planter, der kunne bruges til hvad.
Tilberedning og behandling af barnet tog et par timer. Og alene Den Gamles overbevisende, rolige omsorgsfulde behandling af barn og forældre må have været nok til, at de alle følte sig bedre tilpas.