Første gang Peter og jeg mødte dig, Anne, var sidst i halvfemserne. Marco var begyndt at modtage undervisning på Rytmisk Center i københavn. Der traf han dig, og hurtigt fandt I sammen om musikken. Vi så dig nu i forbindelse med, at vi enten afleverede eller hentede Marco, når han havde danset på Nørre Allé. Du blev heldigvis snart en af alle de dejlige venner, som Marco havde knyttet sig til i dansemiljøet.
Snart skulle du en tur med Marco til Afrika, og det var helt dejligt at sende jer afsted fra lufthavnen. Du var altid så sød, mild og smilende, Peter og jeg syntes, du var så dejlig. Herefter var du en helt naturlig del af Igokoloo, du var der, hver gang vi troppede op (og det gjorde vi tit, da vi gennem Marco var blevet helt vilde med at høre og se jer spille og danse).
Det var en stor glæde for mig, at du, sammen med de øvrige skønne unge, kom og spillede til min 60 års fødselsdag, som var den 29. april 2004. Marco havde arrangeret et flot underholdningsprogram, som overraskede hele mit selskab. Du havde lige født din første datter, hende havde du naturligvis med, og som noget helt naturligt bad du Marcos mor Helle om at se efter hende, imens I spillede. Stolt var Helle over at få lov til at passe så “nyt” et barn, men der blev ikke noget at gøre for hende. Sonda sov under hele seancen, hun blev ikke forstýrret af de høje lyde, for hun var naturligvis vant til dem, da du jo selv havde trommet alt mens, du ventede hende. Alle I unge, blev ,efter jeres optræden, hos os og glædede os med jeres selskab. Da natten faldt på, var det dejligt, at I ville med hjem til os for at sove. Det har altid været os en stor fornøjelse at have besøg af alle Marcos venner.
Den største og smukkeste oplevelse havde jeg imidlertid, da jeg morgenen efter, stod op for at arrangere morgenbord til jer alle. Jeg vidste, du og den lille sov inde i stuen, og da jeg listede mig hen til døren, så jeg, at du sad i min sorte lænestol og havde gjort dig det behageligt med benene oppe på den tilhørende fodskammel. Her sad du og ammede din lille pige og sang nogle helt utroligt smukke afrikanske sange. Det rørte mig dybt, og jeg tænker stadig på dig, når jeg hver dag sætter mig i den stol for at læse.
Vi har heldigvis nogle dejlige videofilm fra Marcos eksamenskoncert, hvor du selvfølgelig deltog. Her var det flot at se, at du, som den første, i Pachanga-afdelingen, kom gående ind med din lille tromme. En dejlig oplevelse for os at se, hvordan I alle ville hjælpe Marco med at vise, hvad han havde skrevet om i sit afgangsprojekt.
Sidst Peter og jeg så dig ,var oppe på Universitetet i Gøteborg, hvor du sammen med andre trommespillere hjalp Marco med at søge ind på universitetet igen. Her havde vi den fornøjelse at få lov til at passe begge dine piger. Det var også en dejlig dag.
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal slutte denne hilsen til dig, Anne, for hvordan skal man tale til en, som ikke er her mere. Jeg har valgt at fokusere på de dejlige oplevelser, jeg har haft med dig, og jeg vil altid mindes dig med stor glæde.
Kærligst Peter og mormor-Hanne
Tak for en interessant blog