Hvem står bag og hvorfor?
Velkommen til Anne El Al – bloggen.
Her kan alle vi der kendte Anne, skrive og dele nogle af alle de mange tanker der farer rundt i hovedet på os alle, efter hendes tragiske død, mandag den 26. oktober 2009.
Hvis du vil oprette et indlæg skal du lige oprette dig som bruger først. Alle kan oprette sig (klik her), hvorefter du modtager et password på din mail. Log ind med det modtagne password og du kan bidrage med både tekst og evt. fotos.
Hvis du ‘blot’ ønsker at kommentere et indlæg, kan du gøre det uden forudgående registrering, ved at indskrive navn og email i forbindelse med at du skriver kommentaren.
(Hvis du ønsker at Mads hjælper med at oprette dig som bruger, så bare sig til :-))
Har du spørgsmål til denne blog (eller vil du hjælpe med at vedligeholde den), er du meget velkommen til at kontakte Janie Candie eller Mads Mchele. (Link til ‘Kontakt‘ siden)
P.s. El Al var Annes ‘kælenavn’ i ‘sukuma-familien’….
Ronjas foto af Anne i fuldt vigør med bunungule-trommen under armen.
Anne, hvil i fred!
*************************************
Og så lige en kommentar til de som tænker “Hvorfor dog en blog?” og “Skal hun ikke bare have fred?”
Jeg forstår godt den ‘skepsis’ der kan være overfor en blog som denne.
Jeg har bl.a. selv måttet bede journalister om ikke at ringe mere til mig, og ikke grave/snage en masse i hvem Anne og Mnegela var, men bare lade de mennesker i fred som det er gået ud over.
Så da Janie opfordrede mig til at lave en blog var min første indskydelse også at “Hvorfor det? Lad dem nu få fred”….
Men en lang snak og en nats tanker fik mig overbevist om at det også er enormt vigtigt at vi netop snakker om det, og ikke bare ‘fortrænger det’…
Noget af det jeg håber at vi kan lære af alt dette rod og sorg, er at vi skal være endnu bedre til at passe på hinanden.. Og én vej er at skrive os ud af det..
Samtidigt er det en mulighed for at dem som ikke har mulighed for at søge sammen med andre ‘fra familien’, alligevel kan skrive sig ud af en sidste hilsen og respekt til Anne…
Mht. om man kunne lægge det bag en kode, så er virkeligheden sådan at hvis det skal laves (bare tilnærmelsesvis) lukket, så skal alle der vil ind godkendes og have kode manuelt af mig eller en anden. (Og hvem skal være dommer over om en person vil misbruge denne adgang?
Såsnart der skal være mulighed for at man kan kigge forbi og læse og skrive (uden en masse it-bøvleri), så fungerer det ikke i praksis, og folk med “onde hensigter” vil alligevel kunne ‘snige sig med ind’.
En lukket og kodebeskyttet blog vil måske endda ligefrem gøre sladder journalister endnu mere nysgerrige.
Mit håb er at mange af de tilkendegivelser der florerer på bl.a. FaceBook kunne finde et mere passende forum her. FaceBook har mange styrker, men det er kun folk med FB-konto der kan se med, det er et ‘flygtigt’ medie, alt hvad der skrives kan ses af både venner og venners venner alligevel (og dermed temmeligt offentligt i stil med hjemmeside) og principielt tilhører alle ord facebook, hvilket provokerer mig mildt….
Ok, håber dette lille efterskrift kan skabe lidt forståelse for tankerne bag bloggen,
Varme tanker og kærlighed fra,
🙂 Mads Mchele