Educate Now

Foreningen EducateNow, som blev grundlagt i 2012, har til formål at støtte børn og unge i Sukumaland, Tanzania til at få en uddannelse.

En uddannelse kan være med til, at de unge i højere grad kan tage kontrol over deres liv, at de kan søge beskæftigelse indenfor områder der interesserer dem, samt øge deres muligheder for at hjælpe deres familie som helhed.

I øjeblikket støtter vi Sophia, som sidste år startede på Bujora Secondary School, samt Henerico, som i august startede på læreruddannelsen i Dodoma, hvor han er glad for at være og klarer sig rigtig godt.

Sophia

Sophia

Henerico

Henerico

Vi har flere unge under opstart, som skal på Secondary og Primary school, samt to andre børn, som vi kan sætte i gang, så snart vi finder sponsorer til dem.

I foreningens historie har vi afsluttet to børns skolegang; Timothy, som modtog støtte til uddannelse til vej- og bygningsarbejder, og Gertruda, som modtog støtte til Secondary School.

Timothy

Timothy

Vi modtog i oktober 1.400 kr. i støtte fra u-kassen til administrative udgifter i foreningen.

Beløbet, vi har modtaget, er gået til betaling af vores hjemmeside (som er under ombygning), køb af domænenavn, telefonisk kontakt til Tanzania, overførselsgebyrer mm.

I er velkomne til også at besøge vores hjemmeside:

educatenow.mono.net

og vores Facebook side:

facebook.com/educatenowdk