|
Tilbage
Med Knud Erik i spidsen har projektgruppen været
på opfølgningstur i Tanzania
Efter at have været på et seks ugers ophold i Kulturforeningens projekt-samarbejdsområder i Ngorongoro og Usukumani i Tanzania, føler vi at de 17 majsmøller, som vi igennem snart 6 år har renoveret og sendt til områderne, har lettet arbejdet for mange tusinde kvinder. De har også skabt nye samarbejdsrelationer imellem mølleprojekterne i Sukumaland og Maasailand - de to oprindelige arvefjender. Ikke kun i Tanzania er vores støttede projekter kendt, men også herhjemme, hvor der er mange forskellige institutioner, såsom Metal’s Senior Klubber, Produktionsskoler, Mellemfolkeligt Samvirke, Lions Klubber, Dansk Gøgler Sekretariat, Udenrigsministeriet og Peter Hoeg’s Fond „Lolwe Fonden“ m.fl., der har bidraget positivt til arbejdets udvikling.
For majsmøller er det overordnede mål at styrke fødevaresikkerheden i lokalområderne, hvor møller fungerer. Det vil sige, målet er ikke at køre en strømlinet effektiv mølledrift, men i høj grad at være med til at skubbe en diskussion i gang om fordeling af ressourcer, om solidaritet og udvikling af institutioner til forebyggelse og forståelse af fødevareforsynings problemet. Derfor er det også vigtigt fremover, at vi forsat kører et menneskeligt og tæt parløb med de personer som er involverede og ansvarlige i projekter i Tanzania. Vores stærke redskab og styrke i forhold til de større bistandsorganisationer, er det personlige engagement og opfølgning, som måske også er det, der kan trætte vores samarbejdspartnere i Tanzania lidt. Dernede er man slet ikke vant til en så tæt opfølgning på donationer fra nord. Man er begyndt at ville have dagpenge, når man er på kursus. Lederne vil have løn og ret til pension osv. Det frivillige arbejde er ved at uddø. Det skal vi blot ikke acceptere, men være opmærksomme på, at der, nu om dage, mere end nogen sinde er brug for nytænkning og nye samarbejdsformer. Vores styrke som „græsrødder“ og solidaritetstænkende personer, er måske at vi gentager os selv og aldrig bliver superprofessionelle. Det er mere igennem dialog mellem vores afrikanske og danske netværk, at vi baner vej og støtter oplysning, så folk kan samles om de opgaver, der ligger forude og skal løses.
Men nu tilbage til den nuværende status og lidt historie, om vores samarbejde med diverse personer, organisationer og grupper i Maasai- og Sukumaland i Tanzania.
Ngorongoro i Tanzania
Flere år er nu gået, siden vi i 1996 planlagde det første majsmølleprojekt i samarbejde med NGO’en NGOPADEO i det fredede område NCA (Ngorongoro Conservation Area). Siden har vi renoveret og afsendt 10 møller og støttet finansiering af møllehuse og 2 stk. 100 tons kornlagre i Esere og Malambo. Maasaierne i Ngorongoro er traditionelt et hyrdefolk med stolte og stærke traditioner. Myndighedernes fredning af maasaiernes retmæssige landarealer har medført en kraftigt reduktion af befolkningens overlevelsesmuligheder. En udsultningspolitik, som har stået på i mange år, har allerede nu gjort mange familier kvægløse. 2/3 af befolkningen har ikke nok kvæg til at kunne holde den daglige sult fra døren, og 50% af befolkningen sulter. Majs er blevet en del af maasaiernes daglige kost. Derfor kommer majsmøllerne til at spille en betydelig rolle i maasaiernes hverdag, da majsen males til mel på møllen og reducerer kvindernes arbejde betydeligt.
Da området også er et politisk betændt område for vores eget Udenrigsministerium, var det vanskeligt, at få Danida’s støtte til vores aktiviteter dér. Men igennem Kulturforeningen lykkedes det endelig i efteråret 1998 at få økonomisk støtte fra NGO-enheden i Udenrigsministeriet. Støtten på kr. 267.000 blev givet til uddannelse/kurser afholdt for NMA medlemmer, samt rejser og dagpenge til konsulenter i forbindelse med forberedelse, implementering og opfølgning på projektet i „Ngorongoro Majsmølleforening“ (NMA). Hovedformålet med vor ansøgning, som Danida’s støttede, er at styrke NMA og at forbedre møllevirksomheden til gavn for befolkningen. Projektet startede med en identifikationstur i marts måned, efterfulgt af et lederkursus afholdt på Bujora i april, for NMA’s ansvarlige ledere. Dette kursus lagde retningslinierne for afholdelse af to kurser:
- (a) regnskabs -og bogholderi kursus for de regnskabsansvarlige i hvert mølleprojekt, samt en regnskabsrepræsentant fra hver af de 4 NGO’er, som NMA består af.
- (b) et teknisk Listermotor servicekursus for alle 11 mølleoperatører i vedligeholdelse af maskinerierne. Disse to kurser blev henholdsvis afholdt i distriktsbyen Loliondo og handelsstationen Malambo i maj og juni. Som planlagt blev begge kurser afholdt med tanzanianske undervisere og udmundede i et ønske om flere af denne slags nyttige kurser.
Én af de mange gode idéer som lederkurset på Bujora vedtog, var en samlet opfølgning på alle 11 møller og i de fire NGO-headquarters. Med vores økonomiske støtte besøges projekterne fire gange årligt af en regnskabsekspert og en tekniker fra NMA. Andetsteds i dette Nyhedsbrev kan du læse om motorcyklen, som vil muliggøre denne plan. Det er en Honda 250cc, som Jesper Pladsmand har renoveret siden sommerlejren og været nede for at aflevere til NMA.
Det første resultat af vores støtte med Danidamidler til projektet Ngorongoro Majsmølleforening kom med Fedde Renkema’s opfølgningsrapport på regnskabskurset, afholdt i Loliondo i maj. Rapporten har nogle kritiske kommentarer til specielt de fire NGO’er i paraplyorganisationen NMA, og den antyder at der er lang vej endnu - set i forhold til målsætningen for projektet. Skulle nogle af jer have lyst til en kopi af rapporten, kan den mod Kr. 50 bestilles hos mig.
(Eller kig ind på internet-adressen: www.utamaduni.dk/projekt/feddereport.html).
Læsningen af rapporten giver et godt indblik i vores samarbejde med NMA. En positiv side er, at i den daglige drift ude ved de 11 møller anvendes den viden konkret, som kursisterne har modtaget under kursusopholdene.
Vi har nu været på en opfølgningstur i forbindelse med den Danidafinansierede projektdel. Uffe, Maria og jeg samt vores børn rejste til Ngorongoro og Sukumaland den 27. oktober og vendte hjem den 10. december. Vi havde håbet på at kunne deltage i et NMA bestyrelsesmøde, men pga. transportproblemer for bestyrelsen blev mødet aflyst . Herefter besøgte vi hvert enkelt mølleprojekt for at danne os et billede af regnskaberne, den tekniske del, institutionen NMA og dets medlemmer - kort sagt, en vurdering af det sidste års institutions- og kursusvirksomhed i NMA.. Efter denne tur er vi klar til at aflægge regnskaber og rapportere til Danida’s NGO-enhed. Den samlede oplevelse af projekterne har været positiv, og derfor vil vores endelige rapportering til Udenrigsministeriet også afspejle forbedringerne i de enkelte majsmølleprojekter.
Sukumaland
I Sukumaland, hvor seks majsmøllegrupper siden sidste år har kaldt sig United Mills Group (UMG), Usukumani, gennemførte vi 3 planlagte kurser:
- (a) organisationsudvikling.
- (b) regnskabs -og bogholderikursus.
- (c) teknisk motorservicekursus.
Alle 3 kurser blev afholdt samtidigt på Bujora Kulturcenter. Vi var 25 personer i hele den uge, aktiviteterne foregik. Peter Hoegh’s fond „Lolwe fonden“ havde støtte projektet med Kr. 17.000,- til undervisere, ophold og mad for alle deltagere.
Dette kursus udmundede i et bedre og samlet regnskabssystem og standard regler for vedligeholdelse af møllerierne. Den øverste myndighed DCén fra Magu, Ruben Ole Kuney og Region Community Development Officer Mama Mbakile, måtte begge melde afbud lige inden kurserne startede.
Ud af de seks grupper har to, Miswaki og Kanyama, en stor erfaring i at kunne samarbejde. Begge grupper har været på regnskabskurser tidligere, og det lykkedes os at være med til installering af møllerne i disse to områder med stor fornøjelse. Indvielsen af møllen i Miswaki foregik med hjælp fra præsten fader Msonge fra Bujora, som derved også lagde bil til den lange og våde køretur til Miswaki i Bariadi distrikt.
Der arbejdes nu på at skrabe penge sammen til indkøb af byggematerialer til et fælles kontor i Kisesa og til dækning af administrationsudgifter, så kontakten til os i nord kan vedligeholdes og udbygges.
Selvom der blandt os ikke har været kræfter til at følge op på idéen om et rent Ifogong’ho støtteprojekt, har den nuværende venskabsstøtte dog igennem åerne udviklet sig til også at indeholde en del af de tanker, der ligger i denne lokale organiseringsform. Kanyama og Miswaki grupperne, som har være under forberedelse siden 1997, er organiserede Ifogong’ho grupper. Sådanne lokalt forankrede grupper støtter hinanden efter retningslinier, som gruppen har vedtaget at arbejde ud fra. Ofte kan medlemmer, mod en mindre rentesats, på skift låne penge af gruppen. Flere produktive aktiviteter kan også udføres af gruppen i fællesskab for at forøge kapitalen og dermed forbedre medlemmernes sikkerhedsnet. For Kanyama’s vedkommende er et af optagelseskravene f.eks., at man er gift.
1999 har været et år med mange udfordringer - ikke mindst i forhold til støtten af mølle-institutionerne i både Ngorongoro og Usukumani. Om det skal lykkedes for lederne i de to områder at opfylde de opgaver, de har påtaget sig, kan kun tiden vise. I alle tilfælde har dette år været ligeså spændende som de foregående, og vi forventer i år 2000 at få en egentlig projektgruppe op at stå, med regelmæssige møder og alt, hvad dertil hører.
Der ligger derfor i år 2000 mange udfordringer, ikke mindst at få skabt opmærksomhed på verdens uligheder og nedbrydelsen af kulturarven i mange små samfund verden over. Når først ens kultur er gået i forrådnelse, er man tæt på afgrundens rand. Den vestlige civilisation skal passe på ikke at tro, den kan bekæmpe andres problemer med den samme medicin, som den selv har valgt at bruge.
De bedste hilsner fra Kulturforeningens projektkoordinator, Knud Erik |
