Af Sander Nielsen, Granlunden

Det som fik mig til at ville spille Bugunda-rytmen herhjemme var, at på Utamadunilejren, som det eneste sted, har vi netop så mange trommer i alle størrelser, som det ville være en stor fryd at høre og se blive spillet på, alle i een og samme symbiose af lyd...!

Hvis det skulle være alle, måske 64 trommer, havde vi ikke "stikker" nok til at det kunne blive -hver tromme, sin trommeslager. Så valgte jeg Bugunda-rytmen, hvor alle trommer slås med hænderne, fra de mindste til de største.
Jeg personligt foretrækker næsten altid noget der er inspireret af et originalt forbillede fremfor selv at opfinde nyt, og det gjaldt især dengang i 1990 da jeg endnu var nybegynder i afro-rytmik.
Det viste sig endda at det var let, selv for begyndertrommere, at finde ind i 5/4-rytmen, fordi man udtalte og sang netop det samme med stemmen,
som man slog med hænderne.
Dermed være dog ikke sagt at vi nu, efter 9 år d.v.s. 9 gange Bugunda-workshop, har lært det fuldstændigt, thi her på lejren, vores eneste forum for den slags, er vi i ceremonigruppen vist enige om, fremover at sublimere og tilføje nye erfaringer til Bugunda-ritualet for denne ene gang om året, at kunne opleve et væsentligt udvalg af alle landets afro-trommer synge med een samlet stemme.
Tak for en dejlig lejr og på glædeligt gensyn til årets lejr!

Kærlig hilsen fra Sander Machombo