Vi l\u00e6ser om vold og mord i overskrifterne i aviserne. Det ber\u00f8rer os ikke s\u00e6rligt. Det sker \u201dderude\u201d. N\u00e5r en katastrofe rammer vores egen familie, venner eller naboer, S\u00c5 bliver vi ramt. Man mener, at\u00a0 mellem 500 \u2013 5000 mennesker bliver f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt ber\u00f8rt af en enkelt episode. Afh\u00e6ngig af hvor stor omgangskreds, der er, hvor n\u00e6rtst\u00e5ende, man er \u2013 og om man selv har haft oplevelser, der ligner.<\/p>\n
Jeg kendte ikke Anne personligt, men har selv v\u00e6ret 9 \u00e5r i et voldeligt forhold med d\u00f8dstrusler. Siden har jeg som terapeut haft \u201dhustruvold\u201d som speciale.<\/p>\n
Jeg vil gerne bidrage med noget af det, man i dag generelt ved om hustruvold. M\u00e5ske kan det give nogen en slags forklaring, selv om hvert enkelt tilf\u00e6lde jo er specielt, og det, jeg skriver om, er det mere generelle. M\u00e5ske kan det ogs\u00e5 medvirke til, at vi sammen kan undg\u00e5 at noget lignende sker igen. M\u00e5ske kan det ogs\u00e5 hj\u00e6lpe nogen til at forst\u00e5 deres egne reaktioner.<\/p>\n
HUSTRUVOLD \u2013 Hvad er det, hvorfor, hvor mange og hvad kan vi g\u00f8re ?<\/strong> Hvad der er vigtigt at vide: Ca. 80% af voldsepisoderne sker EFTER at kvinden har forladt manden.<\/strong> M\u00e6nd, der truer med at skade kvinden (og evt. b\u00f8rnene) g\u00f8r alvor af truslerne langt oftere end b\u00e5de kvinden selv og omgivelserne tror.<\/p>\n M\u00c6NDENE Nogen – men absolut ikke alle \u2013 er decideret psykopater- en personlighedsforstyrrelse, man ikke umiddelbart opdager, da psykopater kan virke meget charmerende og er rigtig gode til at manipulere.<\/p>\n KVINDERNE ROLLERNE I STARTEN HVORFOR BRUGER M\u00c6NDENE VOLD? N\u00e5r manden ikke f\u00e5r, hvad han har brug for \u2013 og ikke er i stand til at f\u00e5 det ved hj\u00e6lp af kommunikation\u2013 sker der et skift, han f\u00f8ler sig stresset og truet, og krybdyrhjernen tager over.<\/p>\n KRYBDYRHJERNEN \u2013 Hvorfor vi (alle) opf\u00f8rer os som krybdyr af og til Vi kan alle komme i situationer, hvor krybdyrhjernens reaktioner (der jo har et forspring for resten af hjernen) overv\u00e6lder os – is\u00e6r i stressede eller angstprovokerende situationer, eller hvor vi f\u00f8ler os truet p\u00e5 vores liv. Jo mere pressede vi er, jo mere bange vi er, jo mindre sprog, vi har og jo mindre empatisk opdragelse, vi har haft, jo v\u00e6rre reaktion!<\/p>\n ET VOLDELIGT FORHOLD ER RENT STRESS FOR BEGGE PARTER HVORDAN STARTER DET \u2013 OG HVORFOR G\u00c5R HUN IKKE BARE FRA HAM?<\/strong> Rollerne forst\u00e6rker hinanden. Det bliver mere og mere umuligt for ham at sl\u00e6kke p\u00e5 kontrollen (det f\u00f8les farligt for ham) og mere og mere umuligt for hende at s\u00e6tte gr\u00e6nser eller v\u00e6re vred (det f\u00f8les farligt for hende):<\/p>\n Hvis ingen af parterne f\u00e5r hj\u00e6lp, kan det forts\u00e6tte i \u00e5revis. M\u00e5ske er kvinden til sidst fuldst\u00e6ndig uden netv\u00e6rk. <\/strong><\/p>\n HVIS HUN VIRKELIG VIL FORLADE HAM<\/strong> <\/strong><\/p>\n Det vigtigste: Nogle vigtige punkter: BESKYT<\/strong> OVERTAG ANSVARET<\/strong> EKSEMPLER P\u00c5 HVOR HJERNEVASKET EN NORMAL KVINDE KAN BLIVE:<\/strong><\/p>\n Han har det d\u00e5rligt, han har derfor ligget og sovet i sengen hele dagen. Han truer med at sl\u00e5 hende (og b\u00f8rnene) ihjel. Hun har den opfattelse, at han vil forf\u00f8lge dem, uanset om hun kunne rejse til Australien. Og hun har ingen til at hj\u00e6lpe sig med at komme af sted. Det er en umulig dr\u00f8m. Hun ville altid v\u00e6re bange for at se hans ansigt i ruden, uanset hvor hun boede. Desuden er hun kun uden hans opsyn ganske kort tid i l\u00f8bet af en dag. Hvordan skulle hun kunne ordne pas, pakke t\u00f8j til b\u00f8rnene og komme af sted uden at han opdagede det ? Alligevel t\u00e6nker hun stadig p\u00e5 at hj\u00e6lpe ham ved at skrive et brev til ham om, hvad han skal g\u00f8re for at hj\u00e6lpe sig selv, N\u00c5R han har sl\u00e5et hende ihjel. Hun kan selv se, at hendes tanker er forskruede. Men hun kan ingen udvej se. Hun t\u00e6nker at den eneste udvej egentlig er at pr\u00f8ve at hj\u00e6lpe ham til at f\u00e5 det bedre \u2013 s\u00e5 kan hun m\u00e5ske senere kan slippe v\u00e6k uden at v\u00e6re bange for at blive sl\u00e5et ihjel.<\/p>\n Han er altid bange for, at hun vil afvise ham seksuelt (uanset hun bare er for tr\u00e6t). Derfor sover hun altid uden underbukser p\u00e5. Hvis hun nu sov MED underbukser p\u00e5, ville han m\u00e5ske tro, at hun var afvisende… og s\u00e5 kommer hans usikkerhed og derefter volden. Hendes handlig er egentlig logisk. Han ER mere tryg,\u00a0 n\u00e5r hun sover uden underbukser p\u00e5. Alligevel kan hun selv se det absurde i, at f.eks. skulle forklare en dommer dette: \u201dJeg sov uden underbukser p\u00e5, fordi jeg var bange for at blive voldtaget\u201d.<\/p>\n Hun t\u00f8r ikke flygte. Det er ogs\u00e5 hendes hus. Hvem skulle f\u00e5 ham ud fra hendes hus? Hun t\u00e6nker faktisk p\u00e5 at gifte sig med ham, for s\u00e5 er der da trods alt nogen regler og love omkring skilsmisse. Og nogen, der vil hj\u00e6lpe hende. Ud fra ovenst\u00e5ende eksempler, h\u00e5ber jeg at kunne give et billede af, hvor komplekst og forskruet et s\u00e5dan forhold kan v\u00e6re, n\u00e5r det har st\u00e5et p\u00e5 l\u00e6nge.<\/p>\n N\u00e5r vi sp\u00f8rger os selv og hinanden: \u201dHvorfor forlader hun ham ikke bare\u201d ? S\u00e5 er det fordi vi ikke forst\u00e5r, hvordan det ser ud indefra. P\u00e5 en underlig forkvaklet m\u00e5de er det jo p\u00e5 et plan sikrere for hende at blive. Og p\u00e5 en m\u00e5de har hun jo ret: 80% af volden sker som sagt efter at kvinden er g\u00e5et fra manden. Hun ved instinktivt at det er farligt at g\u00e5\/forlade\/afvise ham.<\/p>\n HVAD G\u00d8R MAN ? Kvinden:<\/strong> OMGIVELSERNES REAKTIONER EFTER KATASTROFEN<\/strong><\/p>\n 1 2<\/p>\n Samtidig bliver der r\u00f8rt ved alt muligt materiale hos os selv. Ting, vi m\u00e5ske har fortr\u00e6ngt. For min k\u00e6reste var det hans egen mors d\u00f8d (da hospitalet lavede fejl). For en veninde kom det op som et chock, at hun selv var t\u00e6t p\u00e5 at d\u00f8 i Afrika, fordi hendes afrikanske mand ikke hjalp hende, da hun var syg. For mig selv var det b\u00e5de minder om mit eget voldelige forhold, men ogs\u00e5 da min eksmand fandt en myrdet kvinde i en skov, og da min s\u00f8n blev udsat for mordtrusler fordi hans samlever havde beg\u00e5et selvmord. 3 Anne er d\u00f8d. hendes drabsmand er i f\u00e6ngsel. Det er sket, vi kan ikke spole tiden tilbage, hvor forf\u00e6rdeligt det end er. Vi, der er ber\u00f8rt, lever videre med det, vi hver is\u00e6r sidder med bagefter.<\/p>\n Venner er ikke psykologer eller terapeuter, og kan ikke give proffessionel hj\u00e6lp, men vi kan alle yde k\u00e6rlighed og f\u00f8rstehj\u00e6lp. At lytte og vise omsorg kan kun g\u00f8re gavn og ikke skade.<\/p>\n DE 3 REGLER FOR PSYKISK F\u00d8RSTEHJ\u00c6LP = HOLD K\u00c6FT, HOLD AF OG HOLD OM !<\/strong> Hvor traumatiseret, man bliver af en chokerende oplevelse, afh\u00e6nger ogs\u00e5 af, hvilken m\u00e5de vores krybdyrhjerne reagerer p\u00e5. Det er v\u00e6rst for dem, der stivner eller lammer sig selv. Og mindst slemt for dem, der \u201dangriber\u201d = G\u00f8r noget: Snakker, r\u00e5ber, gr\u00e6der, skriver, ops\u00f8ger andre mennesker. Det hj\u00e6lper ogs\u00e5 altid at give udtryk for f\u00f8lelser kropsligt: R\u00e5b og sl\u00e5 i en pude, hvis du er vred. Gr\u00e6d, r\u00e5b, skrig. Chock skaber adrenalin \u2013 at give kropsligt udtryk neutraliserer noget af adrenalinen = den bliver brugt til noget = Noget af vejen til heling.<\/p>\n Mere viden:<\/strong> B\u00f8ger at l\u00e6se:<\/strong> K\u00e6rlig hilsen Mette Lotus<\/p>\n
\nI Danmark mener man, at 80.000 \u2013 100.000 kvinder vedvarende er udsat for fysisk og\/eller psykisk vold i hjemmet. Danmark har 35 krisecentre, hvor ca. 2000 kvinder flytter ind hvert \u00e5r.<\/p>\n
\n<\/strong>Har ofte b\u00e5de lav selvv\u00e6rdif\u00f8lelse og manglende selvtillid. Dette skjuler de ved udadtil \u2013 eller bare hjemme – at agere kontrollerende, voldeligt, truende, manipulerende og dominerende. Ofte er de ikke gode til at kommunikere \u2013 og n\u00e5r ordene ikke sl\u00e5r til, s\u00e5 kan n\u00e6verne m\u00e5ske sl\u00e5 til!<\/p>\n
\n<\/strong>Er ofte udadtil selvst\u00e6ndige, vellidte og velfungerende med et overskud til at tage sig af andre. De har ofte stor selvtillid (hvilket er noget andet end selvv\u00e6rdif\u00f8lelse). De kommer fra alle samfundslag, m\u00e5ske oven i k\u00f8bet med en overv\u00e6gt af veluddannede, selvst\u00e6ndige og intelligente kvinder. For manges vedkommende taler man om et: Florence Nightinghale-syndrom. Florence var verdens f\u00f8rste sygeplejerske, der s\u00e5 det som et kald at tage sig af de s\u00e5rede soldater.<\/p>\n
\n<\/strong>Manden signalerer ofte: \u201dJeg har s\u00e5dan brug for en til at tage sig af mig\u201d. Og kvinderne: \u201dHer er jeg- det kan jeg !\u201d Begge t\u00e6nker i starten, at det er det perfekte forhold – begge f\u00e5r d\u00e6kket deres behov for at f\u00e5\/give omsorg.<\/p>\n
\n<\/strong>Afmagtsf\u00f8lelse, angst (for at blive forladt), mindrev\u00e6rdsf\u00f8lelse, jalouxi….. De kan ikke \u201dst\u00e5 alene\u201d , men f\u00f8ler sig tryggere ved at v\u00e6re en del af et forhold. For at f\u00f8le sig sikre, kontroller de deres k\u00e6reste. For at f\u00f8le sig som \u201dnogen\u201d g\u00f8r de ubevidst k\u00e6resten til \u201dingen\u201d.<\/p>\n
\n<\/strong>Vores hjerne best\u00e5r \u2013 popul\u00e6rt sagt – af 3 dele: I midten ligger den hjernestruktur, vi har f\u00e6lles med krybdyr (og bl.a. h\u00f8ns, firben og slanger). Den styrer en m\u00e6ngde basale, livsvigtige funktioner og instinktive reaktioner. Desuden er den kodet til at reagere lynhurtigt p\u00e5 sanseindtryk, faktisk 1\/2 sekund f\u00f8r vores bevidste del af hjernen. Det har v\u00e6ret livsreddende for os i millioner af \u00e5r. Krybdyrhjernen sanser noget og afg\u00f8r lynhurtigt:
\n\u201dVil det angribe mig (spise mig, sl\u00e5 mig ihjel, voldtage mig)\u201d?,
\n\u201dKan jeg spise det\u201d,
\n\u201dKan jeg parre mig med det\u201d ?
\nAlt efter svaret p\u00e5 ovenst\u00e5ende afg\u00f8r krybdyrhjernen derefter lynhurtigt\u00a0 en \u201dpassende\u201d reaktion ud af kun 4 mulige: \u201dSkal jeg angribe det (sl\u00e5 det ihjel\/\u00e6de det)\u201d?
\n\u201dSkal jeg forsvare mig\u201d?
\n\u201dSkal jeg flygte\u201d ?
\neller \u201dskal jeg spille d\u00f8d\/stivne\u201d ?
\nKrybdyrhjernen reagerer desv\u00e6rre \u00bd sekund F\u00d8R den bevidste hjerne kan n\u00e5 at opfatte sanseindtrykkene, bearbejde dem og v\u00e6lge en mere passende reaktion.
\nDet er selvf\u00f8lgelig stadig en fordel for os, n\u00e5r vi br\u00e6nder fingrene p\u00e5 kogepladen eller m\u00f8der en tiger, men det er ikke s\u00e5 smart, n\u00e5r vi i nutiden har med andre mennesker at g\u00f8re.
\nDer er ingen drabsmand, der med sin bevidste hjerne f\u00f8rst afg\u00f8r: \u201dNu sl\u00e5r jeg hende ihjel, selv om det koster mig min frihed de n\u00e6ste mange \u00e5r (m\u00e5ske min egen d\u00f8d), mit forhold til mine venner, b\u00f8rn, familie og min anseelse i samfundet\u201d.
\nN\u00e5r vi f\u00e5r det gode r\u00e5d at t\u00e6lle til 10, n\u00e5r vi er oprevede, s\u00e5 handler det om at give den bevidste hjerne tid til at finde en mere passende reaktion end den, krybdyrhjernen kan komme op med.
\nUdenp\u00e5 krybdyrhjernen ligger en \u201dyngre\u201d hjerne, som vi har tilf\u00e6lles med alle pattedyr. Og udenp\u00e5 igen ligger hjernebarken = menneskehjernen, som vi er det eneste \u201ddyr\u201d, der har s\u00e5 udviklet. Denne del af hjernen er ganske ung. Frontallapperne er endnu yngre. Her er s\u00e6det for vores medf\u00f8lelse og empati \u2013 det at kunne s\u00e6tte os i andres sted. En evne kun f\u00e5 andre dyr evner bare i minimal grad. Psykopater mangler evnen til medf\u00f8lelse. Psykopati er den eneste psykiske lidelse, hvor det ikke er \u201dpatienten\u201d, men omgivelserne, der lider.
\nB\u00f8rns krybdyrhjerne er fuldt udviklet, mens de andre dele f\u00f8rst udvikles efterh\u00e5nden. Man kunne ogs\u00e5 sige, at b\u00f8rneopdragelse en stor del af tiden g\u00e5r ud p\u00e5, at udvikle funktionen i hjernebark og frontallapper. Is\u00e6r gennem b\u00f8rns t\u00e6tte relationer til andre mennesker.<\/p>\n
\n<\/strong>Manden f\u00f8ler sig truet eller bange, og hans krybdyrhjerne reager med: K\u00e6mp! Angrib !
\nOg kvinden f\u00f8ler sig truet, men reagerer derimod med: Flygt ! eller Spil d\u00f8d (stivn)!
\nJo mere han angriber (er voldelig, kontrollerer), jo mere stresset bliver hun =\u00a0 Spil d\u00f8d! Stivn !. Eller m\u00e5ske: Flygt !
\nJo mere hun flygter eller stivner, jo mere stresset bliver han = K\u00e6mp! Angrib !.<\/p>\n
\nForholdet er startet. Begge er forelskede. Han f\u00f8ler: \u201dEndelig en kvinde, der vil give mig omsorg\u201d. Hun: \u201dEndelig en mand, der virkelig har brug for mig\u201d.
\nF\u00f8rste gang (han f\u00f8ler sig truet og) sl\u00e5r hende, f\u00e5r hun et k\u00e6mpe chok. Hun mister med et slag sine dr\u00f8mme om det gode forhold, om tryghed og lykke. Hun bliver angst, skuffet, ked af det, f\u00f8ler smerte, fortvivlelse, vrede.
\nHan beder ofte om tilgivelse. Hun giver ham den (alt andet er for utrygt- vi VIL jo gerne tro p\u00e5 det gode). M\u00e5ske har hun ogs\u00e5 d\u00e5rlig samvittighed fordi hun har s\u00e5 nemt ved at klare job, \u00f8konomi, har venner, kan formulere sig \u2013 og det kan han ikke.
\nOfte h\u00e5ber hun, at det er en enest\u00e5ende begivenhed. Hun siger derfor ikke noget til nogen. Hun lukker af \u2013 bliver forstemt, forvirret, deprimeret, pr\u00f8ver at forst\u00e5 ham.
\nHvis hun ikke f\u00e5r snakket med nogen, men forts\u00e6tter forholdet, s\u00e5 er der efterladt en angst og en usikkerhed.
\nM\u00e5ske er han rigtig god til at manipulere: Han kan sige: Du er egoistisk- du t\u00e6nker ikke p\u00e5 mig \u2013 du er mere interesseret i andre m\u00e6nd\/dine venner\/dit job\/din familie end i mig.
\nN\u00e6ste trin: Han f\u00e5r hende til at tr\u00e6kke sig fra hendes kontakter – kun s\u00e5dan kan han kontrollere hende. Og hun bliver endnu mere alene. En ond cirkel er skabt. Det ligger i luften, at hvis hun fort\u00e6ller noget til andre- s\u00e5 bliver han rigtig vred. Det er nu kun ham, der fort\u00e6ller hende, \u201dhvordan det hele er\u201d.
\nHun bliver langsomt hjernevasket, hun tvivler p\u00e5 ham, p\u00e5 sine egne f\u00f8lelser. Ofte udmatter han hende med sine krav. Hun er d\u00f8dtr\u00e6t, kan ikke t\u00e6nke klart. Hun bruger energien p\u00e5 at overleve, p\u00e5 at holde en facade udadtil, p\u00e5 at f\u00e5 dagligdagen til at h\u00e6nge sammen.
\nHun d\u00e6kker over ham, og hun skammer sig ogs\u00e5. Hvordan er hun endt her ? For hver gang hun uds\u00e6ttes for vold (b\u00e5de fysisk og psykisk) flyttes hendes gr\u00e6nser. Hun bliver i tvivl om hvad der er ret og rimeligt i et forhold.
\nM\u00e5ske overv\u00e5ger han hende, er gr\u00e6nsel\u00f8st jaloux, anklager hende. Da hun ikke direkte fort\u00e6ller andre, hvad der foreg\u00e5r, og desuden bliver mere og mere i tvivl om b\u00e5de sine egne f\u00f8lelser (f.eks. ved hun ikke, om hun bliver hun p\u00e5 grund af angst for hvad der kan ske, hvis hun forlader ham eller fordi der virkelig er noget k\u00e6rlighed), s\u00e5 mister hun mere og mere sin realitetssans, sit netv\u00e6rk og en sund kontakt med sine egne f\u00f8lelser og gr\u00e6nser. Hendes personlighed skades i den jeg-funktion, man kalder realitetstestning.<\/p>\n\n\n
\n Han:<\/strong><\/td>\n Hun:<\/strong><\/td>\n<\/tr>\n \n Vred, dominerende, kontrollerende, kr\u00e6vende<\/td>\n Forst\u00e5ende, hj\u00e6lpende, udglattende, udholdende<\/td>\n<\/tr>\n \n Dj\u00e6vel, der intet t\u00e5ler<\/td>\n Engel, der t\u00e5ler alt<\/td>\n<\/tr>\n \n B\u00f8ddel<\/td>\n Offer \/frelser<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n
\nDer kan ske forskelligt, hvis omgivelserne opdager at der er noget galt:
\nB\u00e5de han og hun vil – af hver sine grunde – bortforklare og\/eller skjule sandheden.
\nVores opdragelse fort\u00e6ller os, at vi ikke skal blande os i \u201dprivatlivet\u201d, derfor holder vi os tilbage.
\nLigesom parret forn\u00e6gter, hvad der sker, kan omgivelserne ogs\u00e5 g\u00f8re det. En meget menneskelig reaktion: \u201dDet kan ikke passe\u201d ! \u201dDet kan ikke v\u00e6re s\u00e5 slemt\u201d. Parrets egne bortforklaringer vil forst\u00e6rke dette. Og omvendt.
\nVi har ogs\u00e5 sv\u00e6rt ved at se, hvad der egentlig sker, fordi vi slet ikke har erfaringer med, at noget s\u00e5dant over hovedet kan foreg\u00e5. Og parrets reaktioner g\u00f8r det ikke nemmere. Vi er forvirrede. Vi v\u00e6lger m\u00e5ske at tro p\u00e5 det, n\u00e5r han\/hun\/de begge forsikrer os om, at: \u201dDet er ikke noget\u201d.<\/p>\n
\nHar hun brug for \u00f8jeblikkelig og omfattende hj\u00e6lp: Nogen at v\u00e6re hos, hvor hun er i sikkerhed.
\nNogen til at hj\u00e6lpe med alle de praktiske ting: \u00d8konomi, kommune, b\u00f8rn, pakning af ejendele. Offentlige hj\u00e6lpemuligheder osv.<\/p>\n
\n1: HENDES FLUGT SKAL HOLDES 100% HEMMELIG INDTIL HUN ER HELT I SIKKERHED
\n2: HUN SKAL HAVE D\u00d8GNVAGT=IKKE V\u00c6RE ALENE 10 MINUTTER !<\/strong>
\nHvis manden f\u00e5r nys om at hun vil forlade ham, s\u00e5 vil volden, kontrollen, overv\u00e5gningen osv. optrappes. Husk: 80% af volden (og n\u00e6sten alle mord) sker efter<\/strong> at hun allerede HAR forladt ham.
\nPolitiet er ikke til nogen hj\u00e6lp. Et tilhold koster ham kun f\u00e5 hundrede kroner at overtr\u00e6de.
\nHj\u00e6lpen skal v\u00e6re, som den er p\u00e5 et krisecenter. Hun m\u00e5 ikke v\u00e6re alene om noget, f.eks. at hente b\u00f8rn i b\u00f8rnehaven. Alle i familie og vennekreds skal underrettes.<\/p>\n
\nLYT<\/strong>
\nDu skal v\u00e6re dreven for at opdage hvad der virkelig sker. Han skjuler det (og holder \u00f8je med hende). Hun fortr\u00e6nger det (virker p\u00e5 overfladen normal).
\nVi kan have sv\u00e6rt ved at tro p\u00e5 en kvinde, der fort\u00e6ller de forf\u00e6rdeligste ting med et helt udtryksl\u00f8st ansigt. Husk: M\u00e5ske har hun v\u00e6ret \u00c5R om at tage sig sammen til at lukke munden op ! Tro p\u00e5 ordene, selv om hun virker uanf\u00e6gtet- det er ren beskyttelse af sig selv. Jo v\u00e6rre f\u00f8lelser og jo mere angst \u2013 jo mere vil hun undertrykke det og fortr\u00e6nge det\/stivne.
\nHvis DU derimod viser DINE f\u00f8lelser \u2013 kan det m\u00e5ske hj\u00e6lpe hende til at erkende, at DIN m\u00e5de at reagere p\u00e5 er mere \u201dnormal\u201d end hendes (stivnen). Pres ikke \u2013 det kan tage lang tid. Hun har levet i et unormalt forhold, og har derfor ikke l\u00e6ngere normale reaktioner.<\/p>\n
\nEn beskyttelse skal v\u00e6re 100%. Han m\u00e5 ikke<\/strong> vide hvor hun er- eller hun skal ikke v\u00e6re til at n\u00e5 (som i krisecentrene). Du m\u00e5 aldrig nogensinde lukke ham ind i samme rum ! Du m\u00e5 aldrig foresl\u00e5, at \u201dde snakker om det\u201d . Hun kan ikke t\u00e6nke\/m\u00e6rke klart f\u00f8r efter mange m\u00e5neder.\u00a0 Nu da hun har gjort det, han mest frygtede \u2013 forladt ham \u2013 er han endnu mere rasende og afm\u00e6gtig. Selv om du ikke kan se det p\u00e5 ham.<\/p>\n
\nEn kvinde, der har valgt at forlade sin voldelige mand, er ofte i starten forvirret, er d\u00f8dtr\u00e6t, har modstridende f\u00f8lelser, er forstenet, kan slet ikke overskue, hvad der skal ske. Og hun er faktisk mere i fare nu end da hun boede sammen med ham. Hun har sv\u00e6rt ved at have tillid til, at han ikke kan n\u00e5 hende mere. Hendes beskyttelse har indtil nu v\u00e6ret at berolige ham, g\u00f8re hvad hun troede, der skulle til for at undg\u00e5, at han igen blev voldelig. Hendes overlevelse har bogstaveligt v\u00e6ret at sanse hans udtalte og uudtalte behov \u2013 og d\u00e6kke dem for at undg\u00e5 vold eller ballade.
\nKvinder, der har v\u00e6ret i voldelige forhold er f.eks. ofte ekstremt gode til at afl\u00e6se kropssprog. Nu skal hun pludselig til at afg\u00f8re hvad der er godt for hende selv = En total kovendig, der IKKE kan ske p\u00e5 f\u00e5 dage.
\nTjek om hun har brug for s\u00f8vn, mad, praktiske ting. Tag over. Hun har m\u00e5ske klaret det utroligste i m\u00e5neds\/\u00e5revis \u2013 og har helt fortr\u00e6ngt sine egne behov. Det kan tage tid bare at kunne m\u00e6rke sig selv igen.
\nGiv omsorg: S\u00f8vn, vand, mad, kaffe, praktisk hj\u00e6lp. LAD HENDE IKKE ALENE NOGENSINDE.
\nEngager netv\u00e6rket: Jo flere, jo bedre. Uddeleger praktiske opgaver.<\/p>\n
\nP\u00e5 trods af pasning af 2 sm\u00e5 b\u00f8rn fra tidlig morgen, tager hun sig af ham, da han v\u00e5gner sent om aftenen. Hun lytter til ham og pr\u00f8ver at hj\u00e6lpe ham i flere timer. P\u00e5 et tidspunkt sidder hun ret op og ned og falder i s\u00f8vn. Hun bliver v\u00e6kket af et knytn\u00e6veslag i ansigtet. Han er vred: \u201dSe hvor egoistisk du er. Jeg har det s\u00e5 d\u00e5rligt, og du l\u00e6gger dig bare til at sove\u201d. Hun: Er chokeret, men overvejer alligevel hans anklage….. Er hun virkelig for egoistisk ?
\nSiden udvikler hun en teknik til at falde i dyb s\u00f8vn p\u00e5 et par sekunder, at v\u00e5gne op \u00f8jeblikkeligt og g\u00e5 ud af kroppen i l\u00f8bet af et sekund, s\u00e5 knytn\u00e6verne egentlig ikke rammer hende \u2013 men en uvirkelig anden person. Hun ved aldrig hvorn\u00e5r knytn\u00e6ven kommer. Hun fortr\u00e6nger oplevelsen totalt. F\u00f8rst 2 \u00e5r efter rammer erindringen som et slag.<\/p>\n
\nHendes h\u00f8jeste \u00f8nske er at f\u00e5 ham til at flytte, derfor t\u00e6nker hun p\u00e5 at gifte sig med ham …? !!.<\/p>\n
\nManden:<\/strong>
\nSkal have hj\u00e6lp til at tage ansvar for sit eget liv. Det har han kunne undg\u00e5 ved at give hende skylden for alt og\/eller hun ordnede alt praktisk for dem begge. At hun er s\u00f8d, hj\u00e6lper ham og undskylder ham \u2013 er en bj\u00f8rnetjeneste. Han bliver bare mere ansvarsl\u00f8s af det. Han skal l\u00e6re at kommunikere i stedet for at sl\u00e5 og manipulere. Have hj\u00e6lp til at opbygge selvtillid og selvv\u00e6rdif\u00f8lelse uden at det f\u00f8les n\u00f8dvendigt at \u201dudslette\u201d en partners personlighed. Opbygge et st\u00f8ttende netv\u00e6rk, l\u00e6re at t\u00e6lle til 10.<\/p>\n
\nSkal have hj\u00e6lp til at l\u00e6re at s\u00e6tte gr\u00e6nser, til at m\u00e6rke egne f\u00f8lelser og ikke s\u00e6tte andres velbefindende f\u00f8r sit eget.
\nEn af grundene til at blive i forholdet \u2013 eller g\u00e5 tilbage til det, kan v\u00e6re, at der som regel altid ER nogen fordele i det \u2013 selv om det umiddelbart kan virke helt fordrejet, fordelene kan f.eks. v\u00e6re:
\nHun var altid den gode. Han var altid den onde. En rolle, hun kender, og som hun i dette forhold virkelig kan bruge.
\nHun m\u00e6rkede aldrig sin egen jalouxi, hans jalouxi overskyggede det hele.
\nHun beh\u00f8vede aldrig at v\u00e6re bange for at blive forladt. Han var afh\u00e6ngig af hende, villig til at overv\u00e5ge, kontrollere, forf\u00f8lge hende.
\nHan ville have HENDE ! med hud og h\u00e5r. Til verdens ende ! Til d\u00f8den ! En s\u00e5dan intensitet har hun m\u00e5ske aldrig oplevet i et forhold f\u00f8r. Det kan nemt forveksles med k\u00e6rlighed.
\nAl det ballade, han lavede, forhindrede hende m\u00e5ske i at m\u00e6rke sine andre problemer. Der var simpelthen ikke plads til andet.
\nDet kan tage lang tid at erkende de (m\u00e6rkv\u00e6rdige, forvredne) \u201dfordele\u201d, der kan v\u00e6re ved at v\u00e6re i et voldeligt forhold. Men kommer man igennem det kan det v\u00e6re en dybt helende proces. Og den tager den tid, den tar.
\nHvis kvinderne ikke kommer igennem en helingsproces, vil de erfaringsm\u00e6ssigt ofte havne i endnu et voldeligt forhold.<\/p>\n
\nVi mister med et slag en del af vores grundl\u00e6ggende tillid til verden. Det er chokerende i sig selv. Som at opleve et jordsk\u00e6lv, n\u00e5r vi altid har opfattet jorden som stabil. Vi har i hvert fald brug for at forst\u00e5 HVORFOR det skete. I h\u00e5b om, at vi da s\u00e5 i det mindste n\u00e6ste gang kan forudse det. Eller bare for at f\u00e5 en slags mening i galskaben. Vi har brug for mening. Meningsl\u00f8shed er det v\u00e6rste, der findes. D\u00f8d kan vi til n\u00f8d acceptere, hvis vi forst\u00e5r<\/strong> hvorfor (sygdom, alderdom), men meningsl\u00f8s og pludselig d\u00f8d ?<\/p>\n
\nDe \u201dgamle\u201d episoder, vi b\u00e6rer rundt p\u00e5, kommer nu op igen og kr\u00e6ver vores opm\u00e6rksomhed. Derfor er\u00a0 de 10 psykologtimer, man f\u00e5r hj\u00e6lp til,\u00a0 sj\u00e6ldent nok for de, der er t\u00e6t p\u00e5 \u2013 og slet ikke, hvis de selv har andre ubearbejdede oplevelser.<\/p>\n
\nDe n\u00e6rmeste ransager sig selv: Kunne jeg have gjort noget ? Var der noget, jeg overs\u00e5 ? En naturlig reaktion. Det er skr\u00e6mmende at forestille sig, at s\u00e5dan noget bare sker ! Hvis man i stedet kan tro p\u00e5\/bilde sig selv ind, at man KUNNE have gjort noget, s\u00e5 er verden ikke helt s\u00e5 utryg, uforudsigelig og meningsl\u00f8s. Vi fantaserer: Hvis bare….. Hvis bare ikke….. Hvis jeg nu….. Hvis han nu….. Hvis hun nu….s\u00e5 var det M\u00c5SKE ikke sket !\u00a0 Hverken vores skyldf\u00f8lelse, vrede, sorg eller anr\u00e5belse af retf\u00e6rdighed bringer nogen til live igen. Vi m\u00e5 erkende: Jeg kunne ikke g\u00f8re mere. Jeg gjorde det bedste, jeg kunne ud fra det, jeg vidste.<\/p>\n
\nHold k\u00e6ft= Lyt til dem, der har brug for at komme af med alle slags f\u00f8lelser, oplevelser, overvejelser. B\u00e5de om det skete, men ogs\u00e5 de andre ting, der m\u00e5ske dukker op. Lad det tage den tid, det tager. Kom ikke med gode r\u00e5d. Hold dine egne oplevelser tilbage.
\nHold af = V\u00e6r n\u00e6rv\u00e6rende. T\u00f8r at turde v\u00e6re sammen med den anden. G\u00f8r hvad der er brug for – praktisk, fysisk, psykisk. M\u00e5ske er det at hente b\u00f8rnene, at tage opvasken, m\u00e5ske er det en skulder at gr\u00e6de ved eller at komme med middagsmaden, n\u00e5r den anden er ude af stand til at foretage sig noget. K\u00e6rlighed er ikke noget, vi siger, men noget vi g\u00f8r.
\nHold om = Giv den omsorg, der er brug for. Skab trygge omgivelser. Tilbyd en skulder at gr\u00e6de ved. Hold nysgerrige eller journalister p\u00e5 afstand. Ordn praktiske ting. Tilbyd et glas vand, mad, uforstyrret s\u00f8vn.<\/p>\n
\nGoogle p\u00e5: Hustruvold, krybdyrhjerne, krisecentre, sorg.<\/p>\n
\n\u201dCharm\u00f8r og tyran\u201d. \u201dPsykopater i jakkes\u00e6t\u201d. \u201dI k\u00e6rlighedens vold\u201d.
\nS\u00f8g evt. ogs\u00e5 google eller biblioteket for andre b\u00f8ger om hustruvold. Der er mange rigtig gode. V\u00e6lg kun selvoplevede beretninger. Ikke fiktion.<\/p>\n