Show/workshop



 

hakkedans i givskud

 

I Utamaduni Dance Troupes farverige show kan du bl.a. opleve forskellige sider af afrikansk dagligliv og fest.  Med tanzaniansk trommedans, forrygende sang, musik og trommespil, samt fortællinger om livet i Sukumaland ved Victoriasøen i nord-vest Tanzania, inviterer vi publikum til at opleve en stemning af livet i en sukumalandsby.

Vi formidler både feststemning, sveddryppende arbejdssituationer og traditionelle ceremonier. Showet er båret frem af umiddelbar livsglæde, stærkt fællesskab, der levendegøres med flotte farverige kostumer, unikke afrikanske hjemmelavede trommer, hjembragte instrumenter, redskaber, mange traditionelle udsmykninger og rekvisitter. Vi tilpasser vores show efter ønsker og behov. En særlig populær variant er en kombination af show og workshop, da det kan være svært at sidde stille til det heftige trommespil.

Alle i gruppen har mange års erfaring med undervisning af både børn og voksne. Vi har blandt andet deltaget i Afrika-emneuger, teambuilding, runde fødselsdage og byfester. Vi tilpasser niveauet til den enkelte situation, så folk får en god oplevelse og føler, at de har lært noget og måske endda kan videregive det til andre. Kontakt os og fortæl om dine ønsker, så skal vi skræddersy et passende program, der tilgodeser dine behov.

 

 

Book Utamaduni Dance Troupe                                  

 

 

Trommebygning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

kino kvinder og trommer