Om os



Utamaduni og kulturbroen

Utamaduni betyder kultur på swahili, men termen anvendes generelt for traditionel musik og dans, medicinkunst og håndværk. Utamadunien i Danmark betegner her den særlige kultur, der er opstået ud af en interesse for sukumafolkets dans, sang og musik.

Det første møde med sukumaerne

I 1973 fik Danmark besøg af dansegruppen WanaSesilia fra Tanzania. Gruppen repræsenterede sukumafolket, der udgør den største af landets 130 stammer, og de kom fra Bujora, -et levende museum om sukumaernes traditionelle kultur, håndværk, medicinkunst og ikke mindst musik og dans. WanaSesilia viste i deres forestillinger, hvordan sukumaerne tager trommerne med i marken, når de arbejder med hakker for at kultivere jorden. De fremførte også traditionel dans og musik af mere underholdningsorienteret karakter. Danselederen var gruppens yngste medlem Edwardi Mashiku Ntemi. Det ældste medlem var Mzee Kang’wina Mihumo. Begge kom til at få en enorm betydning for sukumadansens udbredelse i Danmark. Gruppen var inviteret af den danske stat og Ulandsfonden af 1962.

WanaSesilia skabte stor forundring omkring sig, og nogle nysgerrige danskere fik lyst til at rejse ned til Tanzania. Det resulterede i en rejse i 1977 under navnet ”Daraja la Utamaduni”, kulturbroen. Med på denne rejse var medlemmer fra teatergruppen Hjertefryd, u-landsfrivillige, antropologer og kunstnere. Ligesom ved WanaSesilias besøg var dette en officiel rejse, som den tanzanianske republik nu var vært for. Ved et visit på Bujora fik de danske gæster truffet WanaSesilia og så deres optræden igen. En del af teaterfolkene fik lært nogle af de traditionelle danse, sange og trommer. Teatergruppen mødte desuden også den gamle Mzee Kang’wina Mihumo og danselederen Edwardi Mashiku Ntemi igen. Dette var begyndelsen til et frugtbart venskab og samarbejde mellem danskerne og sukumaerne.


Kulturbroen slår rødder i Danmark

Edwardi kom senere tilbage til Danmark for at medvirke i en børneteaterforestilling med traditionel sukumadans, -sang og musik. Stykket baserede sig på den traditionelle myte om drengen Masala Kulangwa og dragen Shibilibili.

Under opholdet i Danmark fulgte Edwardi med til kunstnerskollektivet Granlunden i en lille landsby, Emmelev, på Djursland, hvor flere medvirkende fra teaterforestillingen boede. De havde efter turen  i 1977 fået folk i kollektivet engageret i at danse og spille det, de havde lært i Sukumaland, og når nu Edwardi var gæst i deres hus, fortsatte de med at danse, synge og tromme. Som Edwardi selv beskriver det: ”We were dancing with the whole village”. De første forsøg på at bygge sukumatrommer var allerede gjort af Sander Nielsen – i dag en af Danmarks absolutte eksperter indenfor sukumatrommebygning og håndværk - og trommerne var fuldt egnede til formålet. Det, som skete og som blev skabt på Granlunden, var de første byggesten til Danmarks ældste afrikadansegruppe, Utamaduni Dance Troupe, som stadig består og endda med flere af de originale medlemmer. Gruppen, der så småt var begyndt at forme sig, tog rundt i landet og optrådte og underviste i denne helt nye dans og musik.

Interessen for sukumadans blev større, og nye grupper opstod som følge af Utamadunigruppens workshops og Edwardis kurser. I 1990erne fandtes der sukumadansegrupper i bl.a. Svendborg, Odense, Aalborg, Aarhus, Kolding, Holstebro, Thy, Ringkøbing, Horsens, Silkeborg, Vejle, Esbjerg, København, Göteborg og Oslo.


Utamaduni Dance Troupe

I dag består Utamaduni Dance Troupe af toogtyve medlemmer, hvoraf fem er sukumaer, to kommer fra Sverige og én er amerikaner. Gennem alle årene har gruppen været aktiv og formidlet afrikansk kultur, især sukumakulturen,  rundt omkring i Danmark gennem utallige optrædener og workshops for såvel børn som voksne.

Gruppen arrangerede i 1990erne flere kurser i Sukumaland i samarbejde med Bujora, hvor mange danskere og svenskere deltog og fik inspiration, som de kunne bringe med sig hjem til deres dansegrupper. Lærerne på kurserne var aktive sukumadansegrupper, sang- og dansemestre og andre kulturpersonligheder. Dansene, som blev hjembragt fra disse ture, har været med til at danne fælles repertoire for grupperne i Danmark.

Utamadunilejr

På Djursland arrangerede Utamadunigruppen i sommeren 1983 for første gang et weekendtræf for dem, der var interesserede i sukumadans. Træffet voksede sig større og eksisterer den dag i dag under navnet Utamadunilejr. Her deltager omkring 700 deltagere i en uge, og man mødes om workshops i trommespil, dans, sang, håndværk m.m., alt med en baggrund i afrikansk kultur. Utamaduni Dance Troupe er ansvarlig for den kulturelle del af  Utamadunilejren, og gruppen udgør den største andel af lærerteamet på lejren. Desuden inviterer gruppen – på lejrens vegne –kulturgæster, dansere og musikere fra Sukumaland og andre afrikanske lande og planlægger programmet og de forskellige workshops på lejren.

Mzee Kang’wina blev inviteret fra Tanzania som gæst i anledningen af den første lejr og har gæstet lejren flere gange, sidst i 1997, hvorefter alderdommen ikke tillod ham flere besøg. Han afgik ved døden i sommeren 2000. Kang’wina blev en meget central personlighed på lejren i sin egenskab af danser, trommeslager, sangmager og fortæller. Desuden var han udøver og mester i traditionel medicin og magi. Kang’wina indførte mange ritualer til lejren, og dette gav dansen en ny dimension samt et andet indhold. Med sine fantastiske beretninger om sukumalivet og traditionerne formidlede Kang’wina en bedre forståelse for dansens historiske og hverdagsmæssige sammenhæng. Kang’wina gav utamadunien i Danmark et højtideligt og for nogle et spirituelt indhold.

Lejren er gennem årene også blevet beriget med kulturindtryk fra andre afrikanske lande. Dansere og musikere fra Ghana, Senegal, Gambia, Cameroun, Malawi, Sierra Leone og Kenya, for bare at nævne nogle, har gæstet og undervist på lejren. Utamadunien står dog fortsat som det centrale, man mødes omkring.

Sukuma-kulturarv

I dag har utamadunien altså eksisteret i Danmark i snart 40 år. Sukumadansen og kulturbroen har slået dybe rødder rundt omkring i landet. Folk er blevet dygtige udøvere i sukumadans- og musik, og det er for mange gået fra at være en interesse til at blive noget, som man lægger sin identitet ved, en livsstil. Danskerne har taget denne en gang så fremmede musik og dans til sig og har gjort den til sin egen. En del børn i Danmark er i dag vokset op med sukumadans og -musik som en selvfølgelighed, og det er blevet en del af deres kulturarv. I Utamaduni Dance Troupe er alle medlemmer dybt integreret i sukumaernes kultur, alle har rejst og boet i Sukumaland, de fleste taler swahili og alle har mange års erfaring med formidling af den traditionelle dans og trommer. Gruppens herboende medlemmer fra Sukumaland bidrager til gruppens udtryk og arbejdsgange, der er præget af respekt og forståelse overfor forskelligheder kulturerne imellem. 

Formidling af kultur

Utamaduni Dance Troupe er først og fremmest en gruppe, der eksisterer i kraft af medlemmernes store interesse for den traditionelle hverdagskultur, som i Sukumaland naturligt hører sammen med musik og dans. Der findes ingen skoler i Sukumaland, hvor man kan tilegne sig denne musikkultur, og der findes heller ikke professionelle dansegrupper, som kan leve af kulturen. Dansen, sangen og musikken findes til gengæld overalt i hverdagslivet, under arbejdet på bopladserne og i markerne, i skolegårdene, til fester og ved bålet. Denne form for levende kultur formidler Utamaduni Dance Troupe via sang, dans og trommer i shows og workshops. Fordi sukumadansen og -musikken er  folkelig og for både børn, voksne og gamle, har den vist sig særdeles velegnet til at få alle med, også i vores del af verden.