CV

 

Download CV som PDF

 

 

CV for Utamaduni Dance Troupe

I 1973 havde medlemmer af Utamaduni Dance Troupe deres første møde med sukumakulturen via WanaCesilia- dansegruppen der var inviteret til Danmark af staten for at vise deres traditionelle kultur.

I 1977 rejste medlemmer fra Utamaduni Dance Troupe for første gang til Bujora i Tanzania med det statsstøttede projekt ”Daraja La Utamaduni” (Kulturbroen) og mødte WanaCesilia. Det inspirerede dem til at udøve sukumadans og –trommer i Danmark, og Utamadunigruppen (senere Utamaduni Dance Troupe) blev dannet. I samarbejde med danseleder Edwardi Ntemi rejste gruppen rundt i hele landet og dannede grobund for fremkomsten af nye sukumadansegrupper.

I 1983 arrangerede gruppen den første Utamadunilejr. Lejren kører stadigt, nu med 700 deltagere, og den fungerer som centrum for afrikansk dans og kultur i Danmark. Utamaduni Dance Troupe står for den kulturelle del og programlægning af workshops, underholdning mm. og for at invitere sukumaer og andre afrikanske gæstelærere til lejren til inspiration og udbredelse af nye danse og stilarter samt til en bredere forståelse for afrikansk kultur og traditioner.

I 1985 rejste en del af Utamadunigruppens medlemmer til Bujora, Tanzania. Under denne rejse besøgte gruppen forskellige dansegrupper og landsbyer rundt omkring i sukumaland der alle var underafdelinger af foreningen Daraja, en paraply-organisation der havde som mål at styrke kulturen i landsbyerne. 

Fra 1993 til 1997 arrangerede gruppen rejsekurser for kulturinteresserede fra Danmark og Sverige til Bujora, Kisesa og Isangijo, Tanzania.

I 1996 udgav medlemmer af gruppen en sangbog med 340 afrikanske sange. Sangbogen udkom i 2. oplag i 2001.

I 1997 rejste gruppen til Pakistan og optrådte med sukumadans, sang og trommer på The 2. International Theatre and Dance Festival i Lahore.

I 2000 udgav Utamaduni Dance Troupe cd’en ’Ngoma’ med 26 numre fra gruppens repertoire.

I 2000-2001 deltog medlemmer af gruppen i Socks Show, som var et statsstøttet forumteaterstykke, der havde fokus på oplysning om og forebyggelse af HIV og AIDS.

I 2001 vandt Utamaduni Dance Troupe DAPAMPAS ’Afrika Kulturpris’ indenfor ’Traditionel afrikansk musik’.

I 2002 arrangerede medlemmer af gruppen en venskabelig dyst mellem masaier og sukumaer til Bulabo Festival i Tanzania og hjalp med til at afslutte et årelangt fjendskab de to stammer imellem.

I 2006 rejste gruppen på turné i Tunesien og optrådte og lavede workshops for turister og lokale.

I 2014 var gruppen på tour med WanaCesilia i Tanzania. Gruppen besøgte andre dansegrupper i Sukumaland og konkurrerede i dansedyster.

I august 2015 deltog Utamaduni sammen med kulturgæster fra Bujora, Tanzania i en 2-dages forfaderceremoni på Moesgaard Museum.

I  2016 og 2017 var gruppen medarrangører af kursus med deltagere fra Danmark og Sverige på Bujora Cultural Centre i Tanzania.


Gruppen har siden 1977 optrådt og afholdt utallige workshops i hele Danmark. Vi har formidlet afrikansk dans, musik og kultur i vuggestuer, børnehaver, på skoler, sprogskoler og højskoler, på gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner, til private arrangementer, i dyreparker og zoologiske haver, til festivaler, byfester, firmafester, kulturarrangementer og ved officielle lejligheder af alle slags.

Internationalt har gruppen optrådt og undervist i Norge, Sverige, Spanien, Tyskland, Tunesien, Pakistan, Holland, Italien og Schweitz.

Utamaduni Dance Troupe er den ældste Afrikadansegruppe i Danmark. Vi har været med til at skabe et stort netværk af sukumadansegrupper i hele Danmark og i Sverige, og vi rejser ofte rundt og underviser og giver inspiration til disse.

Gruppens medlemmer taler swahili og har alle rejst og boet i Tanzania. Mange er uddannede undervisere og musikere. En del af vores medlemmer er herboende sukumaer, som via gruppens arbejde får mulighed for at videreudvikle og formidle deres kulturelle rigdom.

Utamaduni Dance Troupe står for den daglige drift af Utamaduni Archive, som har til formål at indsamle og bevare kilder, dokumenter, audio, video og andet, der dokumenterer sukumaernes traditionelle kultur samt vores kulturudvekslingshistorie.

I samarbejde med Utamaduni Project Group arbejder gruppen for at støtte projekter i hele Afrika, der hjælper lokalbefolkningen med grundlæggende menneskelige behov. Vi har senest (januar 2014) sendt en container til Tanzania, som indeholdte udstyr og materialer til opbygning af en sundhedsklinik på Bujora Cultural Centre.

Gæstelærere, der siden 1983 er inviteret til Danmark af Utamaduni Dance Troupe og Utamaduni Cultural Association for at formidle afrikansk kultur på Utamadunilejren og andre steder i hele Danmark og i Sverige:


1983: Mzee Kang’wina fra WanaCesilia, Bujora, Tanzania

1986: Nkwabi Ng’hangasamala fra Bagamoyo, Tanzania

1987: Mzee Kang’wina fra WanaCesilia, Bujora, Tanzania

1988: Mzee Kang’wina fra WanaCesilia, Bujora, Tanzania og Nzoza Boyi fra Kisesa, Tanzania

1990: Lubala Siyabo fra Lumeji, Tanzania og Nzoza Boyi fra Kisesa, Tanzania.

1991: Lucia og Pascali Busheni, Sebastian Paulo fra WanaCesilia, Bujora, Tanzania.

1992: Mzee Kang’wina fra WanaCesilia, Bujora, Tanzania

1993:  Mabula Lyaku fra Wanalyaku Group, Lugeye, Tanzania.

1994: Salu Kadelya fra Kujitegemea Group, Isangijo, Tanzania

1995: Ngolo Kasonga fra Kujitegemea Group, Isangijo, Tanzania.

1996: Dunyo Luhemeja og Chumas Patilice fra Kujitegemea Group, Isangijo, Tanzania

1997:  Mzee Kang’wina fra WanaCesilia, Bujora,Tanzania, Ngoya Balele og Paulo Lusana fra Kujitegemea Group, Isangijo, Tanzania.

1999: Leonard Gunze fra WanaCesilia, Bujora, Tanzania og Bernard Diatta fra Senegal.

2000: Nkwabi Ng’hangasamala fra Bagamoyo, Tanzania.

2001: Fitta Lyaku, Makungu Lyaku og Nyamalwa fra Wanalyaku Group, Lugeye, Tanzania.

2002: Martina Thomas og Mabiyu Ntini fra WanaCesilia, Bujora, Tanzania og Ng’wenhwandege Ganyamawa fra Ntulya, Tanzania.

2003: John Gambula fra Kujitegemea Group, Isangijo, Tanzania.

2005: Mzee James Sombi og Martina Thomas fra WanaCesilia, Bujora, Tanzania.

2006: Boni Milundumo og Yohana Paulo Musa fra Kisesa B Group, Kisesa, Tanzania.

2007: Maganigani fra Nyanguge og John Yamulinga fra Isesa, Tanzania.

2008: Stephen Lyaku fra Wanalyaku Group, Lugeye, Tanzania og gruppen African Footprint fra Ghana.

2009: Mzee Shigela fra WanaCesilia, Bujora, Tanzania, John Yamulinga fra Isesa, Tanzania, African Footprint fra Ghana og Bernard Diatta, Senegal. Kunstmalerne Simon Ndokeji og Charles Ndege, Tanzania.

2011: Hulepindsvinedanserne fra dansegruppen Bung’hya Wangoko, Isangijo, Tanzania.

2012: Martina Thomas fra Buyegu Group, Kisesa, Tanzania, Busu Nyumbani fra Ntulya, Tanzania. Kunstmaleren Simon Ndokeji, Tanzania.

2013: Selamta Group fra Ghana og Diatou Sane fra Senegal. 

2014: Lucas Stephen fra Wanalyaku Group, Lugeye, Tanzania

2015: Fabian Mhoja, Paulo Mafanyanga, Grace Edward, Sylivester Gambula fra WanaCesilia, Bujora, Tanzania