Anmeldelser af NGOMA- afrikansk dans

Momodou Camara, Djembe Magazine, August 2000

Med denne CD har Danmarks ældste Afrikainspirerede dansegruppe bevist at de er sværvægtere i branchen. CDen NGOMA indeholder 26 numre med trommemusik og rummer et bredt udvalg af gruppens mange danse, sange og rytmer. "Utamaduni" betyder "kultur" på swahili og musikken hidrører fra gruppens mangeårige kulturudvekskling med afrikanske dansere, musikere og kulturpersonligheder fra både Vest- og Østafrika, men i særlig grad fra Tanzania.
Foreningen står blandt andet bag det succesfulde dansetræf på Djursland: "Utamaduni lejr". For 18.gang holder de dette års utamaduni lejr i uge 30 - og som sædvanligt i Ramten skov. Dansetræffene er blevet et forum, hvor der også udveksles tanker og ideer om kropskulturen i kulden og varmen, om familiestrukturer og fællesskaber i hverdagen, om forskelle og ligheder mellem de sydlige og de nordlige kulturer.
CDen er meget afvekslende og ikke spor kedelig at lytte til, der er masser af trommemusik, og både børn og voksne kan endda synge såvel som danse til de fleste af numrene.

Svenn Strunk, Dagbladet Djursland, marts 2000:

..."CD-skiven giver først og fremmest trommer, men også masser af sang, og er i det hele taget en tanzaniansk rundtur, der favner både hverdag og fest, slange- og hulepindsvinedans, statsradiofoniens jingle, egne numre, og musik til både det stille og det vilde.
Altsammen grundigt beskrevet i både baggrund, anvendelse og instrumentering i et medfølgende hæfte, og som sådan lidt af en kulturhistorisk begivenhed udfoldet i regi af en lokal græsrodsforening."...

Sagt af tilfredse købere:

*...Børnehaven hvor jeg arbejder har "overtaget" jeres CD fra mig, og er ellevilde med den!!!
Vi har brugt den meget til et musikprojekt vi har kørt i foråret med stor succes. Tak for det!
Men se nu står jeg jo og mangler en Cd til mig selv, så jeg vil gerne bestille en ny...
Gitte Andersen, Sønderborg

*...Vi er nogle stykker fra Gammelgårds-
skolen, der har tendens til abstinenser efter mere end et år uden UTAMADUNI.
Så vi må da have endnu et eksemplar af cd´en...
Lene Nedergaard, Åbyhøj

*...Vil gerne bestille 2 cd'er mere med jeres fortræffelige musik...
Hans Stensig, Sølund ativitetscenter

*...Hvor er den god!
Herligt at få sangen- rytmerne - trommerne- dansen- livet- lige ind i stuen. Tak for den...
Trine Lauritzen, Vig